Det mælkeproducerende brysts anatomi

Efter at have udført ultralydsscanninger af det mælkeproducerende bryst begyndte Dr. Donna Geddes fra University of Western Australia at sætte spørgsmålstegn ved de anatomiske diagrammer i lærebøgerne. Standardmodellen af brystet var baseret på anatomiske dissektioner udført på lig af Sir Astley Cooper i 1840. Med Medelas støtte blev der udført yderligere forskning, og resultaterne har fundamentalt ændret vores forståelse af det mælkeproducerende bryst.
Hovedkonklusioner

Hovedkonklusioner

Forskningen, der blev udført af University of Western Australia, førte til banebrydende opdagelser, der forandrede det meste af den tidligere viden om det mælkeproducerende brysts anatomi.

Hovedkonklusionerne var:

  • Antallet af mælkegange er 4-18 (tidligere 15-20)
  • Mælkegangene forgrener sig tættere på brystvorten
  • De konventionelt beskrevne mælkekamre findes ikke
  • Mælkegangene kan ligge tæt på hudoverfladen, hvilket betyder, at de let trykkes sammen
  • Størstedelen af kirtelvævet findes inden for 30 mm fra brystvorten

Medela har udarbejdet et billede for at vise de nye resultater, og mange lærebøger og internetsider bruger nu dette billede som reference.

Relevans

Relevans for praksis

Der er tre hovedforhold, som skal tages i betragtning i forbindelse med amningspraksis:

  1. Et hurtigt første nedløb af mælk er vigtigt for effektiv udtømning
  2. Brysttragte skal have den korrekte størrelse til hver enkelt individuel mor
  3. Håndens placering er vigtig, når brystet understøttes under udpumpning

1. Et hurtigt, effektivt første nedløb af mælk er vigtigt for optimal udtømning af brystet

 Eftersom der ikke er blevet observeret nogen mælkekamre, lagres der ikke store mælkemængder i mælkegangene, og derfor kan der fjernes meget lidt mælk inden nedløbet af mælk. Det er velkendt, at et spædbarn i begyndelsen vil suge hurtigt, hvilket stimulerer nedløbet af mælk ("nedløbsrefleksen"). Forskning viser, at et hurtigt første nedløb af mælk derefter vil føre til flere efterfølgende nedløb af mælk. Faktisk tømmes 80 % af brystmælken inden for de første syv minutter, når der anvendes en 2-Phase-brystpumpe ved maksimalt komfortvakuum (Kent et al. 2008).

Det er derfor vigtigt at sikre, at spædbarnet får godt fat om brystet for at hjælpe med at starte nedløbet af mælk under amning samt at der bruges en brystpumpe, der kan stimulere nedløbet af mælk på effektiv vis.

2. Brysttragte skal have den korrekte størrelse til hver enkelt individuel mor

En brysttragt, der passer korrekt, vil forhindre, at de overfladiske mælkegange presses sammen, hvilket understøtter effektiv tømning af brystet.

3. Håndens placering: ved understøttelse af brystet eller ved udpumpning

Da 65 % af kirtelvævet findes inden for en radius af 30 mm fra brystvorten, og mælkegangene ligger ret tæt på hudens overflade, er det vigtigt at tage højde for placeringen af hænder og fingre ved madning eller pumpning. Tryk på mælkegangene og vævet kan forhindre, at mælken flyder frit, og dette kan medføre afklemninger og dermed brystspænding, som derefter kan medføre en reduktion i mælkeproduktionen. Når der ikke tømmes mælk fra brystet, produceres der et protein ved navn FIL (Feedback Inhibitor of Lactation). Når mængden af FIL øges, sendes der et signal til hypothalamus om, at mængden af prolaktin skal reduceres, og dermed reduceres mælkeproduktionen. For at undgå, at det sker, bør mødre rådgives om, hvordan spædbarnet skal anbringes, så de ikke lægger for meget pres på brystet under en amning eller under pumpning.

Forsøgsresumeer
Forsøgsresumeer
Anatomy of the lactating human breast redefined with ultrasound imaging (på engelsk)

The aim of this study was to use ultrasound imaging to re-investigate the anatomy of the lactating breast. The breasts of 21 fully lactating women ...

Ramsay DT, Kent JC, Hartmann RA and Hartmann PE (2005)

Journal of anatomy, 206:525-534
Relaterede løsninger
Relaterede løsninger
Flere oplysninger
Flere oplysninger

Brystets anatomi

Læs mere

Sådan vælger du størrelsen på din PersonalFit™ brysttragt

Læs mere
Kildehenvisninger

Cooper AP (1840) Anatomy of the Breast. London, UK: Longman, Orme, Green, Browne and Longmans.

Kent JC, Mitoulas LR, Cregan MD, Geddes DT, Larsson M, Doherty DA, et al. Importance of vacuum for breastmilk expression. Breastfeed Med 2008;3(1):11-9.