Det mælkeproducerende brysts anatomi

Hovedkonklusioner

Forskningen, der blev udført af University of Western Australia, førte til banebrydende opdagelser, der forandrede det meste af den tidligere viden om det mælkeproducerende brysts anatomi.

Hovedkonklusionerne var:

• Antallet af mælkegange er 4-18 (tidligere 15-20)
• Mælkegangene forgrener sig tættere på brystvorten
• De konventionelt beskrevne mælkekamre findes ikke
• Mælkegangene kan ligge tæt på hudoverfladen, hvilket betyder, at de let trykkes sammen
• Størstedelen af kirtelvævet findes inden for 30 mm fra brystvorten

Medela har udarbejdet et billede for at vise de nye resultater, og mange lærebøger og internetsider bruger nu dette billede som reference.

Relevans for praksis

Der er tre hovedforhold, som skal tages i betragtning i forbindelse med amningspraksis:

1. Et hurtigt første nedløb af mælk er vigtigt for effektiv udtømning
2. Brysttragte skal have den korrekte størrelse til hver enkelt individuel mor
3. Håndens placering er vigtig, når brystet understøttes under udpumpning

1. Et hurtigt, effektivt første nedløb af mælk er vigtigt for optimal udtømning af brystet

 Eftersom der ikke er blevet observeret nogen mælkekamre, lagres der ikke store mælkemængder i mælkegangene, og derfor kan der fjernes meget lidt mælk inden nedløbet af mælk. Det er velkendt, at et spædbarn i begyndelsen vil suge hurtigt, hvilket stimulerer nedløbet af mælk ("nedløbsrefleksen"). Forskning viser, at et hurtigt første nedløb af mælk derefter vil føre til flere efterfølgende nedløb af mælk. Faktisk tømmes 80 % af brystmælken inden for de første syv minutter, når der anvendes en 2-Phase-brystpumpe ved maksimalt komfortvakuum (Kent et al. 2008).

Det er derfor vigtigt at sikre, at spædbarnet får godt fat om brystet for at hjælpe med at starte nedløbet af mælk under amning samt at der bruges en brystpumpe, der kan stimulere nedløbet af mælk på effektiv vis.

2. Brysttragte skal have den korrekte størrelse til hver enkelt individuel mor

En brysttragt, der passer korrekt, vil forhindre, at de overfladiske mælkegange presses sammen, hvilket understøtter effektiv tømning af brystet.

3. Håndens placering: ved understøttelse af brystet eller ved udpumpning

Da 65 % af kirtelvævet findes inden for en radius af 30 mm fra brystvorten, og mælkegangene ligger ret tæt på hudens overflade, er det vigtigt at tage højde for placeringen af hænder og fingre ved madning eller pumpning. Tryk på mælkegangene og vævet kan forhindre, at mælken flyder frit, og dette kan medføre afklemninger og dermed brystspænding, som derefter kan medføre en reduktion i mælkeproduktionen. Når der ikke tømmes mælk fra brystet, produceres der et protein ved navn FIL (Feedback Inhibitor of Lactation). Når mængden af FIL øges, sendes der et signal til hypothalamus om, at mængden af prolaktin skal reduceres, og dermed reduceres mælkeproduktionen. For at undgå, at det sker, bør mødre rådgives om, hvordan spædbarnet skal anbringes, så de ikke lægger for meget pres på brystet under en amning eller under pumpning.