Sortiment til logistik for brystmælk på neonatalafdelinger
Nedenstående grafik beskriver brystmælkens vej gennem neonatalafdelingen. Medelas sortiment til logistik for brystmælk består af løsninger, der understøtter hvert af disse håndteringstrin.
Udpumpning af brystmælk
Når spædbarnet ikke kan mades ved brystet eller ikke kan suge mælk fra brystet på effektiv vis, har moderen behov for hjælp til igangsætning og opretholdelse af en tilstrækkelig mælkeproduktion. De fysiologiske og følelsesmæssige udfordringer, der er forbundet med mor-barn-separation, kan, foruden utilstrækkelig bryststimulering, forstyrre etableringen af amningen og øge sandsynligheden for komplikationer. Derfor begynder mælkens vej for mange mødre til for tidligt fødte børn med udpumpning, for at igangsætte og opretholde mælkeproduktionen. Udpumpning af brystmælk kan være en betydelig udfordring for mødre til for tidligt fødte børn.
Hvis igangsætning af mælkeproduktionen forsinkes, og hvis moderen ikke pumper ud konsekvent fra begyndelsen, er det vanskeligt at sikre tilstrækkelig, langsigtet mælkeproduktion. Derfor er adgang til relevant udstyr og rettidig støtte altafgørende. Mødres viden om deres mælks beskyttende egenskaber er en motiverende faktor for bevarelse af mælkeproduktionen, mens de håndterer den stress og bekymring, som de sandsynligvis vil opleve under deres spædbarns ophold på neonatalafdelingen. Det er vigtigt at anerkende, at hvis mødrene ønsker at udvikle deres mælkeforsyning, skal de igangsætte, opbygge og opretholde mælkeproduktionen. Det er yderst nødvendigt, at mødrene har de rette forventninger. De fås ved at oplyse mødrene om, at deres mælkeproduktion efterhånden vil blive større. Følgende interventioner er meget vigtige for mødrenes evne til at producere tilstrækkelige mængder mælk, efterhånden som ugerne går:
- At lære mødrene, hvordan de bruger hænderne til brystmassage
- At udpumpe mælk tidligt – udpumpning af mælk inden for den første time efter fødslen bidrager til, at der fjernes mere mælk end ved udpumpning inden for de første seks timer, og det øger mælkeproduktionen i de efterfølgende uger
- At igangsætte mælkeproduktionen ved hjælp af Symphony PLUS og dens specialdesignede, forskningsbaserede igangsætningsteknologi.
- At sørge for hyppig udpumpning: Pumpeafhængige mødre, der pumper mælk ud hyppigere end seks gange om dagen, producerer mere mælk end mødre, der pumper mindre hyppigt. Beholderstørrelser, der afspejler den mængde mælk, som moderen udpumper, kan være med til at afstemme forventningerne i de allerførste dage
- Dobbeltpumpning: Øger mælkemængden, og det gør udpumpning ved sengen umiddelbart efter eller endda samtidig med hud mod hud-kontakt også.
Maksimering af mælkemængden: Symphony Brystpumpesystem
Den markante brystpumpe Symphony med det tilhørende Symphony PLUS-programkort, der indeholder programmerne START og VEDLIGEHOLD, er ofte udgangspunktet for brystmælkens logistiske vej på hospitalet. Et af formålene med at bruge en brystpumpe til hospitalsbrug er at maksimere mælkemængden. Et andet formål er at sikre, at moderen opnår en tilstrækkelig mælkeproduktion, som kan ernære hendes spædbarn, når de kommer hjem.
Symphony brystpumpen er med sine funktioner og sit tilbehør en fremragende støtte for moderen og opfylder hendes individuelle behov gennem hele den mælkeproducerende fase.
Understøttelse af de første dages mælkeproduktion: Medelas igangsætningsteknologi
Programmet START støtter pumpeafhængige mødre i vellykket igangsætning af mælkeproduktionen. Programmets nøglefunktion er, at mønstrenes frekvens varierer, og at der er indlagt pauser i løbet af en session, der varer 15 minutter. Det uregelmæssige sugemønster er beregnet til at efterligne et fuldbårent spædbarns sugemønster i de første dage efter fødslen, før sekretionen aktiveres (mælken "løber til"). Programmet START bør derfor anvendes, indtil moderen pumper 20 ml eller mere ud ved tre på hinanden følgende pumpesessioner. Herefter kan moderen gå videre til programmet VEDLIGEHOLD, som er beregnet til effektiv mælkeudpumpning efter aktivering af sekretionen.
Forskning har vist, at:
- programmet START er effektivt for mødre til fuldbårne og for tidligt fødte børn
- mødre, der bruger programmet START efterfulgt af programmet VEDLIGEHOLD, opnår signifikant højere daglige mælkemængder i løbet af de første to uger
- pumpeafhængige mødre pumper tilstrækkeligt med mælk ud til, at deres spædbarn kan ernæres med brystmælk alene
Efterligning af naturen for at optimere mælkeudbyttet: VEDLIGEHOLD-programmet med 2-Phase Expression-teknologi
I begyndelsen af hver amning, før mælken løber ud, suger spædbarnet hurtigt. Spædbarnet skifter så til et langsommere sugemønster, efter mælken begynder af flyde under etableret mælkeproduktion. Programmet VEDLIGEHOLD er udviklet, så det efterligner de to faser i spædbarnets sugeteknik. I Symphony starter den forskningsbaserede 2-Phase Expression-teknologi med en stimuleringsfase, der har en højere frekvens på 120 cykler pr. minut, for at aktivere nedløbsrefleksen. Når mælken begynder at flyde, kan moderen skifte til udpumpningsfasen, som anvender 60 cykler pr. minut, så mælken fjernes på behagelig og effektiv vis. Moderen bør skifte fra stimulerings- til udpumpningsfasen, så snart mælken flyder, og hun bør justere udpumpningsfasens vakuum til det højest mulige vakuum, der stadig føles behageligt. Når Symphony brystpumpen anvendes under disse betingelser, har den vist sig at
- være behagelig at anvende
- være effektiv
- føles som spædbarnet
- levere mere mælk på kortere tid
- hjælpe med at opretholde mælkeproduktionen
Dobbeltpumpning
Symphony brystpumpen er designet, så den understøtter dobbeltpumpning. Mens det er indlysende, at udpumpning af begge bryster samtidig sparer tid, har forskning også vist, at mødre kan opnå 18 % mere mælk, når de dobbeltpumper med 2-Phase Expression-teknologi end ved enkeltpumpning. Derudover blev det også påvist, at dobbeltpumpning tømte brysterne bedre, da det stimulerede en ekstra nedløbsrefleks, og at den udpumpede mælk havde et højere energiindhold.
Opsamling af brystmælk
Når brystmælken er blevet pumpet ud, skal den håndteres og opbevares. Det indebærer risici for tab af næringsstoffer og kontaminering af mælken. Derfor er det afgørende, at der anvendes bedste praksis for håndteringen af brystmælk.
Procedurerne for håndtering af brystmælk kan sommetider være komplekse og tidskrævende og bør gøres så effektive som muligt. Institutionerne bør derfor standardisere procedurerne for håndtering af mælk for at minimere
- tab af mælk gennem unødvendig overførsel mellem beholdere
- tab af mælkebestanddelenes kvalitet eller integritet
- kontaminering af mælken
- risiko for forveksling af mælk fra forskellige mødre
Kan tilpasses alle behov og processer: Pumpesæt og flasker fra Medela
Hvert enkelt hospital er unikt og kræver sin egen tilgang. Medela tilbyder integrerede produktløsninger, der passer til den enkelte situation. Pumpesæt og flasker fås både som flergangs- og engangsprodukter. Medelas flergangsprodukter er autoklaverbare og udviklet til at blive anvendt af flere mødre, så de er velegnede på hospitaler, der anvender sterilisations- eller desinfektionsprocesser. Medelas engangsprodukter er udviklet specielt til at udgøre en hygiejnisk løsning, der samtidig overflødiggør sterilisations- og desinfektionsprocesser på hospitalet.
Medelas engangsprodukter fås som Ready-to-Use eller EO-sterile produkter. De er beregnet til engangs- eller et-døgnsbrug på hospitaler uden behov for rengøring før første brug.
Alle produkter fra Medela, der kommer i kontakt med brystmælk, er fremstillet af materialer af fødevarekvalitet og er BPA-frie.
Brysttragte og beholdere i forskellige størrelser
En afgørende del af udpumpningen er at sikre, at moderen har en brysttragt i den rigtige størrelse. En forkert størrelse kan medføre ubehag og friktion og kan endda hæmme mælkeflowet. Medelas brysttragte fås derfor i flere forskellige størrelser.
Medelas opsamlingsbeholdere har en lille og præcist mærket skalainddeling, så brugerne nøjagtigt og nemt kan kontrollere og registrere mængden af udpumpet mælk. De fås i flere forskellige størrelser fra 35 til 250 ml. Mælken bør så vidt muligt opbevares i en beholder med en passende størrelse. Det kan være den størrelse, der er relevant for den mængde, moderen pumper ud, eller for den mængde, spædbarnet mades med pr. dag eller endda pr. måltid. Under alle omstændigheder bør processerne have som mål at minimere det antal gange, mælken skal overføres mellem beholdere. Det reducerer de hygiejniske risici, minimerer mælketabet og sparer tid, opbevaringsplads og materiale.
Medelas colostrumbeholder til engangsbrug er udviklet specielt til plejepersonale og mødre. Den afrundede bund er designet til at minimere tabet af colostrum og brystmælk, der suges op i en sprøjte. Formålet med 35 ml-beholderens lille størrelse er at sikre, at mødrene forbliver motiverede under udpumpningen ved at deres forventninger til deres første mælkeproduktion sættes i perspektiv.
Mærkning og sporing af beholdere
Det er afgørende, at der etableres specifikke protokoller, der skal minimere fejl under madning med brystmælk. Madning af det forkerte spædbarn med en mors udpumpede mælk kan have konsekvenser for spædbarnet på neonatalafdelingen. Derudover kan fejl under administration af mælk forårsage betydelig stress hos moderen. Derfor er det altafgørende, at forsyningen og sporingen af den udpumpede mælk overvåges.
Sporing, transport og opvarmning af brystmælk
Pumpelog
Pumpeloggen er udviklet specielt til pumpeafhængige mødre. Den er med til at etablere passende forventninger til udpumpningen, forklarer fordelene ved at tilføre brystmælk og giver tips og ideer. Derudover kan loggen hjælpe plejepersonalet med at holde øje med mælkeproduktionsproblemer og løse dem, før de bliver alvorlige.
Fortrykte etiketter
Efter udpumpning er sikker opbevaring af mælk på neonatalafdelingen afgørende for, at spædbarnet sikres en optimal ernæring. Det inkluderer korrekt mærkning, som hjælper med at minimere risikoen for forvekslinger. Medelas fortrykte etiketter bidrager til at sikre sporbarheden.
Derfor skal Medelas etiketter udfyldes med følgende data:
- Spædbarnets navn
- Dato for udpumpning
- Tidspunkt for udpumpning
- Mængden af udpumpet mælk
Disse grundlæggende oplysninger kan sikre, at mælken gives til moderens eget spædbarn. Hvis mælken fryses ned i en beholder, der ikke står op, kan det desuden være svært at vurdere, hvor meget mælk der er i beholderen.
Dedikeret plads i køleskabe og frysere kan sammen med individuelt mærkede bakker også være med til at holde orden og undgå forveksling og forvirring.
Opretholdelse af kuldekæden
For moderen, der pumper ud derhjemme, mens hendes spædbarn stadig er indlagt på neonatalafdelingen, er der nogle vigtige trin, der skal være på plads for at bevare mælkens kvalitet:
- Mælken skal nedkøles straks efter udpumpning
- Kuldekæden må ikke brydes
- Hvorvidt mælken skal nedfryses eller blot nedkøles, afhænger af kriterier såsom afstanden mellem hjemmet og hospitalet, mængden af mælk, som moderen allerede har på lager på neonatalafdelingen og af hospitalets politik.
Køletaske
Transporten af brystmælk fra hjemmet til neonatalafdelingen er måske den mest problematiske del i kuldekæden. Flaskerne med mælk skal transporteres på en forsvarlig måde, der holder temperaturen nede. Til det formål har Medela udviklet en køletaske. Sammen med et på forhånd nedfrosset køleelement holder taskens særlige isolerende materiale den lave temperatur, der er nødvendig for, at mælken kan forblive kold eller nedfrosset.
Opbevaring af brystmælk
Nedfrysning af mælken er en nødvendig proces på neonatalafdelinger, men det ændrer integriteten af brystmælkens komponenter. Selvom de fleste af disse ændringer i dag betragtes som uskadelige, mister mælken alligevel noget af den værdi, den har i frisk tilstand. Fuldbårne spædbørn indtager for eksempel millioner af levende celler fra deres mødres mælk hver dag. Disse celler overlever desværre ikke nedfrysningsprocessen.
Det er altafgørende, at der etableres retningslinjer for nedkøling og nedfrysning, der sikrer et minimalt tab af næringsstoffer, vækstfaktorer og andre beskyttende komponenter i mælken.
Retningslinjer for opbevaring af brystmælk på neonatalafdelingen
Retningslinjer for opbevaring og optøning af mælk efter miljø (hjem, fødeafdeling eller neonatalafdeling) og spædbarnets tilstand (neonatalafdeling, højrisiko, raskt fuldbårent spædbarn eller ældre). I alle tilfælde, og især på neonatalafdelinger, bør opbevaringstiden være så kort som muligt.
Følgende anbefalinger er forskningsbaserede og dækker brystmælkens vej på neonatalafdelingen.
Brystmælk er en dynamisk, levende væske med unikke karakteristika, der kan påvirke håndterings- og opbevaringsprocesserne. Man vil eksempelvis hurtigt bemærke, at fedtet i mælken efter udpumpning stiger op og som regel danner et lag øverst i opsamlingsbeholderen. Hvis vigtige mælkekomponenter såsom fedt ikke blandes godt i mælken, kan eventuel fordeling og overførsel af mælk mellem beholdere medføre et uensartet indhold af næringsstoffer i de enkelte beholdere. For at maksimere den ernæringsmæssige ensartethed i madninger og overførsler bør følgende trin følges:
- Før hvert enkelt trin i håndteringen bør mælken hvirvles forsigtigt rundt, så komponenterne blandes
- Da fedt er den mest variable komponent i brystmælk, kan den ernæringsmæssige ensartethed eventuelt forbedres ved at sammenhælde et antal udpumpninger til dagens madningsbehov
- For at bevare både mængden og kvaliteten bør overførsel af mælk mellem beholdere holdes på et minimum
Hver overførsel af mælk kan medføre tab, hvilket kan have store konsekvenser, når der er tale om små mængder, såsom colostrum. For spædbørn, der ikke mades i de allerførste dage efter fødslen, er omhyggelig håndtering og brug af colostrum tvingende nødvendigt på grund af dens stærke egenskaber.
Registrering af mælkemængden i beholderen før nedfrysning vil være en hjælp i den efterfølgende håndtering af mælken. Det inkluderer vurdering af, hvilken mælk der skal anvendes til madning, beregning af den nødvendige mængde berigelse og sikring af, at der er plads til berigelsen i beholderen. De følgende enkle trin kan reducere antallet af gange, mælken skal overføres mellem beholdere:
- Registrering af mælkemængden på beholderetiketten før nedfrysning
- Brug af en beholder med tilstrækkelig plads til, at mælken kan udvide sig under nedfrysningen, og til tilsætning af berigelse, især flydende berigelse
- Overholdelse af producentens retningslinjer for tilsætning af berigelse: Nogle producenter anbefaler, at det tilsættes ved en specifik temperatur eller på et specifikt tidspunkt før madning
Al mælk, som udpumpes, bør mærkes i den rækkefølge, den er pumpet ud i. Generelt tilføres spædbarnet mælk i denne rækkefølge:
- Colostrum så tidligt som muligt efter fødslen
- Frisk mælk prioriteres over nedfrosset mælk
- Nedfrosset mælk, der er pumpet ud i de første uger, før nedfrosset mælk fra et senere stadium i mælkeproduktionen
Opvarmning af brystmælk
Skånsom opvarmning er afgørende for at holde de vigtige, levende, biologisk aktive og essentielle bestanddele i den opbevarede brystmælk intakte, så den bliver ved med at ligne frisk brystmælk så meget som muligt.
Men temperaturen har ikke kun en betydelig virkning på brystmælkens skrøbelige bestanddele; den påvirker også sårbare for tidligt fødte spædbørn, som fødes med meget lidt kropsfedt, tynd hud og underudviklede varmereceptorer og svedkirtler og dermed en ineffektiv varmeregulering. Disse spædbørn kan ikke mærke, om mælk er for varm eller for kold, eller reagere hensigtsmæssigt på temperaturændringer. Der har været fremlagt teorier om, at mælkens temperatur kan påvirke spædbarnets kropstemperatur. Derfor betragtes opvarmning af måltider på mange neonatalafdelinger som et vigtigt trin i mælkebehandlingen.
Skånsom optøning og opvarmning af brystmælk: Calesca
Calesca, som er udviklet til individuel pleje på neonatalafdelinger, er en vandfri opvarmnings- og optøningsenhed, der er med til at optimere og standardisere behandlingen af brystmælk. Formålet med Calesca er at bevare brystmælkens integritet ved at varme den op til kropstemperatur uden at udsætte den for høje temperaturer. Enheden er let at anvende og kan derfor bruges af forældre, hvilket understøtter familieintegreret pleje samt fleksibilitet med hensyn til klargøring af måltider. Calesca kan opvarme mælk fra tre forskellige begyndelsestemperaturer: rumtemperatur, køleskab eller fryser.
For at opretholde fleksibiliteten i mælkebehandlingsprocesserne holder Calesca mælken varm i op til 30 minutter efter afslutning af en opvarmningscyklus.
Madning med brystmælk
Når spædbørn ikke er i stand til at die ved brystet, gælder det først og fremmest om, at de får fordelene ved brystmælk, samtidig med at de udvikler deres naturlige evne til oral fødeindtagelse for at fremme fuldamning inden udskrivning. Fordi amning er det overordnede mål, skal der i høj grad fokuseres på hensigtsmæssige metoder til oral madning. På neonatalafdelinger er man i stigende grad blevet bevidst om udvikling af fødeindtagelsen, så man kan give både spædbørn og mødre den bedste chance for at opnå fordelene ved amning.
Medela støtter neonatalafdelinger med et omfattende sortiment af madningsløsninger, som er skræddersyet til de for tidligt fødte og hospitalsindlagte spædbørns forskellige udfordringer og udviklingsstadier med henblik på at fremme direkte amning.
Du kan få mere at vide om Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger om amningens varighed på www.medela.com/who
Lau, C. Effects of stress on lactation. Pediatr Clin North Am 48, 221-234 (2001).
Chatterton, R.T., Jr. et al. Relation of plasma oxytocin and prolactin concentrations to milk production in mothers of preterm infants: Influence of stress. J Clin Endocrinol Metab 85, 3661-3668 (2000).
Meier, P.P. & Engstrom, J.L. Evidence-based practices to promote exclusive feeding of human milk in very low-birthweight infants. NeoReviews 18, c467-c477 (2007).
Dewey, K.G. Maternal and fetal stress are associated with impaired lactogenesis in humans. J Nutr 131, 3012S-3015S (2001).
Newton, M. & Newton, N. The let-down reflex in human lactation. J Pediatr 33, 698-704 (1948).
Morton, J., Hall, J.Y., Wong, R.J., Benitz, W.E., & Rhine,W.D. Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. J Perinatol 29, 757-764 (2009).
Jones, E., Dimmock, P.W., & Spencer, S.A. A randomised controlled trial to compare methods of milk expression after preterm delivery. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 85, F91-F95 (2001).
Morton,J. et al. Combining hand techniques with electric pumping increases the caloric content of milk in mothers of preterm infants. J Perinatol 32, 791-796 (2012).
Hill, P.D., Aldag, J.C., & Chatterton, R.T. Initiation and frequency of pumping and milk production in mothers of non-nursing preterm infants. J Hum Lact 17, 9-13 (2001).
Hopkinson, J., Schanler, R., & Garza, C. Milk production by mothers of premature infants. Pediatrics 81, 815-820 (1988).
Furman, L., Minich, N., & Hack, M. Correlates of lactation in mothers of very low birth weight infants. Pediatrics 109, e57 (2002).
Parker, L.A., Sullivan, S., Krueger, C., & Mueller, M. Association of timing of initiation of breastmilk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low-birth-weight infants. Breastfeed Med (2015).
Meier, P.P., Engstrom, J.L., Janes, J.E., Jegier, B.J., & Loera, F. Breast pump suction patterns that mimic the human infant during breastfeeding: Greater milk output in less time spent pumping for breast pumpdependent mothers with premature infants. J Perinatol 32, 103-110 (2012).
Hill, P.D., Aldag, J.C., & Chatterton, R.T., Jr. Breastfeeding experience and milk weight in lactating mothers pumping for preterm infants. Birth 26, 233-238 (1999).
Prime, D.K., Garbin, C.P., Hartmann, P.E., & Kent, J.C. Simultaneous breast expression in breastfeeding women is more efficacious than sequential breast expression. Breastfeed Med 7, 442-447 (2012).
Hill, P.D., Aldag, J.C., & Chatterton, R.T. The effect of sequential and simultaneous breast pumping on milk volume and prolactin levels: A pilot study. J Hum Lact 12, 193-199 (1996).
Meier, P.P. Breastfeeding in the special care nursery. Prematures and infants with medical problems. Pediatr Clin North Am 48, 425-442 (2001).
Bier, J.A. et al. Comparison of skin-to-skin contact with standard contact in low-birth-weight infants who are breast-fed. Arch Pediatr Adolesc Med 150, 1265-1269 (1996).
Charpak, N., Ruiz-Pelaez, J.G., Figueroa de, C.Z., & Charpak, Y. A randomized, controlled trial of kangaroo mother care: Results of follow-up at 1 year of corrected age. Pediatrics 108, 1072-1079 (2001).
Hurst, N.M., Valentine, C.J., Renfro, L., Burns, P., & Ferlic, L. Skin-to-skin holding in the neonatal intensive care unit influences maternal milk volume. J Perinatol 17, 213-217 (1997).
Hill, P.D. & Aldag, J.C. Milk volume on day 4 and income predictive of lactation adequacy at 6 weeks of mothers of nonnursing preterm infants. J Perinat Neonatal Nurs 19, 273-282 (2005).
Wolff,P.H. The serial organization of sucking in the young infant. Pediatrics 42, 943-956 (1968).
Woolridge, M.W. The ‘anatomy’ of infant sucking. Midwifery 2, 164-171 (1986).
Kent, J.C., Ramsay, D.T., Doherty, D., Larsson, M., & Hartmann, P.E. Response of breasts to different stimulation patterns of an electric breast pump. J Hum Lact 19, 179-186 (2003).
Kent, J.C. et al. Importance of vacuum for breastmilk expression. Breastfeed Med 3, 11-19 (2008).
Meier, P.P. et al. A comparison of the efficiency, efficacy, comfort, and convenience of two hospitalgrade electric breast pumps for mothers of very low birthweight infants. Breastfeed Med 3, 141-150 (2008).
Burton, P. et al. Randomized trial comparing the effectiveness of 2 electric breast pumps in the NICU. J Hum Lact 29, 412-419 (2013).
Mitoulas, L., Lai, C.T., Gurrin, L.C., Larsson, M., & Hartmann, P.E. Effect of vacuum profile on breast milk expression using an electric breast pump. J Hum Lact 18, 353-360 (2002).
Mitoulas, L., Lai, C.T., Gurrin, L.C., Larsson, M., & Hartmann, P.E. Efficacy of breast milk expression using an electric breast pump. J Hum Lact 18, 344-352 (2002).
Kent, J.C. et al. Volume and frequency of breastfeeds and fat content of breastmilk throughout the day. Pediatrics 117, e387-e395 (2006).
Prime, D.K., Geddes, D.T., Hepworth, A.R., Trengove, N.J., & Hartmann, P.E. Comparison of the patterns of milk ejection during repeated breast expression sessions in women. Breastfeed Med 6, 183 (2011).
Cossey, V., Jeurissen, A., Thelissen, M.J., Vanhole, C., & Schuermans, A. Expressed breast milk on a neonatal unit: A hazard analysis and critical control points approach. Am J Infect Control 39, 832-838 (2011).
Cossey, V., Johansson, A.B., de, H., V, & Vanhole, C. The use of human milk in the neonatal intensive care unit: practices in Belgium and Luxembourg. Breastfeed Med 7, 302-306 (2012).
Human Milk Banking Association of North America 2011 Best practice for expressing, storing and handling human milk in hospitals, homes, and child care settings (HMBANA, Fort Worth, 2011).
Jones, E. Initiating and establishing lactation in the mother of a preterm infant. Neonatal Nursing 15, 56-59 (2009).
Drenckpohl, D., Bowers, L., & Cooper, H. Use of the six sigma methodology to reduce incidence of breast milk administration errors in the NICU. Neonatal Netw 26, 161-166 (2007).
Dougherty, D. & Nash, A. Bar coding from breast to baby: A comprehensive breast milk management system for the NICU. Neonatal Netw 28, 321-328 (2009).
Hassiotou, F. et al. Breastmilk cell and fat contents respond similarly to removal of breastmilk by the infant. PLoS. One. 8, e78232 (2013).
Lawrence, R. Storage of human milk and the influence of procedures on immunological components of human milk. Acta Paediatr Suppl 88, 14-18 (1999).
Stellwagen, L.M., Vaucher, Y.E., Chan, C.S., Montminy, T.D., & Kim, J.H. Pooling expressed breastmilk to provide a consistent feeding composition for premature infants. Breast Med 8, 205-209 (2013).
Mathur, N.B., Dwarkadas, A.M., Sharma, V.K., Saha, K., & Jain, N. Anti-infective factors in preterm human colostrum. Acta Paediatr Scand 79, 1039-1044 (1990).
Rodriguez, N.A. et al. A pilot study to determine the safety and feasibility of oropharyngeal administration of own mother’s colostrum to extremely low-birthweight infants. Adv Neonatal Care 10, 206-212(2010).
Narayanan, I., Prakash, K., Verma, R.K., & Gujral, V.V. Administration of colostrum for the prevention of infection in the low birth weight infant in a developing country. J Trop Pediatr 29, 197-200 (1983).
Hanna, N. et al. Effect of storage on breast milk antioxidant activity. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 89, 518-520 (2004).
Anderson, G.H., Atkinson, S.A., & Bryan, M.H. Energy and macronutrient content of human milk during early lactation from mothers giving birth prematurely and at term. Am. J. Clin. Nutr. 34, 258-265 (1981).
Eckburg, J.J., Bell, E.F., Rios, G.R., & Wilmoth, P.K. Effects of formula temperature on postprandial thermogenesis and body temperature of premature infants. J Pediatr 111, 588-592 (1987).
Gonzales, I., Durvea, E.J., Vasquez, E., & Geraghty, N. Effect of enteral feeding temperature on feeding tolerance in preterm infants. Neonatal Netw 14, 39-43 (1995).
Knobel, R. & Holditch-Davis, D. Thermoregulation and heat loss prevention after birth and during neonatal intensive-care unit stabilisation of extremely low-birthweight infants. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs 36, 280-287 (2007).
Meier, P. Bottle- and breast-feeding: Effects on transcutaneous oxygen pressure and temperature in preterm infants. Nurs Res 37, 36-41 (1998).
Nilsson, K. Maintenance and monitoring of body temperature in infants and children. Paediatr Anaesth 1, 13-20 (1991).
Beauchamp, G.K. & Mennella, J.A. Early flavor learning and its impact on later feeding behavior. J Pediatr Gastroenterol Nutr 48, S25-S30 (2009).
Cruz, A. & Green, B.G. Thermal stimulation of taste. Nature 403, 889-892 (2000).
Meier, P.P., Engstrom, J.L., Patel, J.L., Jegier, B.J., & Bruns, N.E. Improving the use of human milk during and after the NICU stay. Clin Perinatol 37, 217-245 (2010).