Sortiment til oral madning på neonatalafdelingen
Formålene med produkter til støtte af oral madningsudvikling på neonatalafdelinger
- At opnå en tidlig overgang fra sondemadning til oral madning og amning
- At anvende en kombination af produkter, som er skræddersyet til udviklingen af det enkelte barns fødeindtagelse
- At tilbyde spædbørn, forældre og sundhedspersonale på neonatalafdelinger en positiv oplevelse med oral madning
- At gøre det muligt for spædbørnene at bruge deres naturlige dieadfærd
- At vedligeholde spædbarnets dieevne, også når brystet ikke er tilgængeligt
- At fremme og understøtte amning
Tidlig oral introduktion af brystmælk
Så tidligt som muligt efter fødslen bør spædbarnet præsenteres for brystmælkens unikke komponenter, især moderens colostrum. For et raskt, fuldbårent spædbarn bør den første amning finde sted i den første levetime. Hvis barnet er født for tidligt eller er indlagt af andre grunde, sker det dog som regel først senere. Under parenteral og enteral madning går næringen uden om mundhulen. Meget tidligt i spædbarnets udvikling kan det være en mulighed at eksponere mund- og svælgområdet for brystmælk ved hjælp af en vatpind, også før barnet er i stand til at suge.
Efterhånden som spædbarnet begynder at lave mundbevægelser og suge, kan der anvendes andre madningsmuligheder for at hjælpe barnet med at udvikle evnen til oral fødeindtagelse. FingerFeeder er et af de redskaber, der kan anvendes til denne praksis.
Fremme af fødeindtagelse ved brystet
Så snart muligheden for amning opstår, bør der tilskyndes til det så ofte som muligt. Det kan ske parallelt med enteral madning og oral madning. Fødeindtagelse ved brystet bør ikke kun overvejes til gavn for overførslen af mælk, men også for at:
- få fordelene ved hud mod hud-kontakt
- styrke og involvere forældrene
- optræne spædbarnet til at blive mere effektiv til at die
- stimulere moderens mælkeproduktion
For at støtte det indlagte spædbarns fødeindtagelse ved brystet er det almindeligt at anvende ammebrikker på neonatalafdelinger. Medelas sortiment af madningsløsninger omfatter et udvalg af Contact-ammebrikker i silikone, der er beregnet til at hjælpe spædbarnet med at få fat i brystet og støtte overførslen af mælk.
De første selvstyrede orale fødeindtagelser
Set i lyset af de risici og begrænsninger, som oro- og nasogastrisk enteral madning indebærer, bør spædbarnet mades oralt, så snart det anses for sikkert. Så snart spædbarnet kan indtage tilstrækkelige mængder næring oralt, kan enteralsonderne fjernes, og barnet vil være et skridt nærmere udskrivning fra hospitalet. På neonatalafdelinger er det almindeligt at anvende alternative ernæringsmetoder parallelt med og som et supplement til udviklingen af amningen.
Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad konventionel flaskemadning støtter amningen. De mekaniske processer ved madning med konventionel flaske og sut er helt forskellige fra dem, der er nødvendige ved brystet. En konventionel flaskesut tillader konstant flow af mælk gennem hullet i spidsen, hvilket gør et vakuum overflødigt. Det kan udfordre spædbarnets evne til suge-, synke-, pause- og vejrtrækningskoordinering, hvilket medfører oxygendesaturation og stress.
I løbet af barnets dieudvikling kan der være tidspunkter, hvor amningen kan understøttes ved at tilbyde supplerende næring, mens spædbarnet dier ved brystet. Det kan være nyttigt for mødre med en lav mælkeproduktion, eller hvis der er behov for tilskud som supplement til tilførslen af mælk ved brystet. Medelas SNS-ammesystem fungerer på den måde, at en beholder fyldes med supplerende næring. Den kan anbringes på moderens brystkasse eller i et dropstativ og tilsluttes meget tynde, fleksible slanger, der kan fastgøres langs moderens brystvorter.
Endelig: Fuldamning og hjem til forældrene
Når tiden nærmer sig, hvor spædbarnet skal udskrives fra hospitalet, vil det ideelle scenarium være:
- At det er lykkedes moderen at få igangsat og etableret sin mælkeproduktion
- At spædbarnet har udviklet færdighederne til sikkert og effektivt at modtage tilstrækkelig næring gennem fuldamning
Fuld oral ernæring er ofte en forudsætning for udskrivning og bør være en begivenhed, som forældrene er særdeles stolte over at have opnået. Afhængigt af årsagerne til indlæggelsen kan overgangen fra hospital til hjem dog stadig være forbundet med vanskeligheder. Udarbejdelse af en udskrivningsplan med løbende støtte og håndtering af forventninger er afgørende for at sikre, at amningen fortsætter så længe som muligt.
Til mødre derhjemme, som skal håndtere tilbagevenden til dagligdagen, har Medela udviklet Calma. Denne nye madningsløsning er med til at vedligeholde den sugeadfærd, som spædbarnet har udviklet.
Til særlige madningsomstændigheder
Medela leverer også løsninger til de spædbørn, der har brug for lidt ekstra støtte, når det gælder madning. Det centrale formål med produkterne i Medelas sortiment er at hjælpe spædbarnet med at udvikle evnen til at skabe det vakuum, som er afgørende for, at barnet kan suge mælk til sig under amningen. Der kan imidlertid være særlige omstændigheder, der hindrer eller udelukker, at barnet kan skabe et vakuum.
Et spædbarn, der er født med læbe-/ganespalte, kan være anatomisk ude af stand til at skabe en lufttæt forsegling under amning og kan derfor ikke skabe et vakuum. Spædbørn med visse syndromer og neurologiske lidelser kan også have problemer med at skabe vakuum på grund af hypotoni og koordinationsbesvær. SpecialNeeds-sutten er designet, så barnet kan bruge kompression til at suge mælken ud. Til mindre spædbørn fås der en Mini SpecialNeeds-sut, som er beregnet til forskellige mundanatomier.
Medeiros, A.M.C. et al. Characterization of the transition technique from enteral tube feeding to breastfeeding in preterm newborns. J Soc Bras Fonoaudiol 23, 57–65 (2011).
Siddell, E.P. & Froman, R.D. A national survey of neonatal intensive-care units: Criteria used to determine readiness for oral feedings. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs 23, 783–789 (1994).
Geddes, D.T. et al. Tongue movement and intra-oral vacuum of term infants during breastfeeding and feeding from an experimental teat that released milk under vacuum only. Early Hum Dev 88, 443-449 (2012).
Fucile, S., Gisel, E., Schanler, R.J., & Lau, C. A controlled-flow vacuum-free bottle system enhances preterm infants’ nutritive sucking skills. Dysphagia 24, 145–151 (2009).
Lau, C. & Schanler, R.J. Oral feeding in premature infants: Advantage of a self-paced milk flow. Acta Paediatr 89, 453–459 (2000).
Simmer, K., Kok, C., Nancarrow, K., Hepworth, A.R., & Geddes, D.T. Novel feeding system to promote establishment of breastfeeds after preterm birth: A randomised controlled trial [poster]. 17th Annual Congress Perinatal Society of Australia and New Zealand, 14–17 April 2013, Adelaide, Australia (2013).
American Academy of Pediatrics – Committee on Fetus and Newborn. Hospital discharge of the high-risk neonate. Pediatrics 122, 1119–1126 (2008).
Sakalidis, V.S. et al. Longitudinal changes in suck-swallow-breathe, oxygen saturation, and heart rate patterns in term breastfeeding infants. J Hum Lact 29, 236–245 (2013).
Geddes, D.T., Kent, J.C., Mitoulas, L.R., & Hartmann, P.E. Tongue movement and intra-oral vacuum in breastfeeding infants. Early Hum Dev 84, 471–477 (2008).
McClellan, H.L., Sakalidis, V.S., Hepworth, A.R., Hartmann, P.E., & Geddes, D.T. Validation of nipple diameter and tongue movement measurements with B-mode ultrasound during breastfeeding. Ultrasound Med Biol 36, 1797–1807 (2010).
Sakalidis, V.S. et al. Ultrasound imaging of infant sucking dynamics during the establishment of lactation. J Hum Lact 29, 205–213 (2013).
Mizuno, K., Ueda, A., Kani, K., & Kawamura, H. Feeding behaviour of infants with cleft lip and palate. Acta Paediatr 91, 1227–1232 (2002).
Reid, J., Reilly, S., & Kilpatrick, N. Sucking performance of babies with cleft conditions. Cleft Palate Craniofac J 44, 312–320 (2007).
Lau, C., Sheena, H.R., Shulman, R.J., & Schanler, R.J. Oral feeding in low birth weight infants. J Pediatr 130, 561–569 (1997).