Udfordringer i forhold til amning på neonatalafdelinger
Udfordringer for det for tidligt fødte spædbarn
Sikker og vellykket oral madning kræver ikke kun, at spædbarnet kan suge, synke og trække vejret korrekt, men også at det kan koordinere de tre funktioner, så uhensigtsmæssige episoder med apnø, bradykardi, oxygendesaturation og aspiration undgås.
Hos for tidligt fødte spædbørn påvirker en kombination af problemer deres evne til at indtage føde på sikker vis, herunder hypotoni (lav muskeltonus), neurologisk og gastrointestinal umodenhed og underliggende medicinske komplikationer såsom gastroøsofageal refluks og kronisk respiratorisk sygdom. Tilsammen gør disse problemer det svært for det hospitalsindlagte spædbarn at opretholde og fastholde det vakuum, som er nødvendigt for amningen, og også at koordinere synkning og vejrtrækning på sikker vis.
Fødselsdefekter såsom læbe-/ganespalte kan yderligere begrænse et spædbarns evne til at die.
Udfordringer for moderen
For tidlig fødsel afbryder moderens brystudvikling, og hun skal derfor tilpasse sig mælkeproduktionen tidligere end forventet. Mødre til for tidligt fødte børn, specielt spædbørn med ekstremt lav vægt, oplever både fysiologiske og følelsesmæssige vanskeligheder, der har en negativ virkning på, om amningen bliver en succes.
Når spædbarnet ikke kan lægges til brystet eller ikke kan suge mælk fra brystet på effektiv vis, har moderen behov for hjælp til igangsætning og opretholdelse af en tilstrækkelig mælkeproduktion.
Den stress, der er forbundet med mor-barn-separation, kan, foruden utilstrækkelig bryststimulering, forstyrre etableringen af amningen og øge sandsynligheden for komplikationer. Det vil for mange mødre til for tidligt fødte børn betyde, at de i begyndelsen er afhængige af støtte fra plejepersonalet og af en brystpumpe til udpumpning af mælk til deres spædbarn. Hvis deres mælkeproduktion er lav, kan det også medføre, at de midlertidigt er afhængige af donormælk.
Omstændigheder, der forhindrer amning
Andre udfordringer omfatter situationer, hvor den udpumpede mælk kræver berigelse, inden den gives til spædbarnet, eller hvor moderen tager medicin, der bevirker, at direkte amning indebærer en risiko. Nogle gange kræver moderens mælk behandling, såsom pasteurisering, hvilket forhindrer amning fuldstændigt. I nogle tilfælde kan moderen være ude af stand til at møde op på hospitalet, hver gang der skal ammes i løbet af dagen.
Når spædbørn ikke er i stand til at die ved brystet, gælder det først og fremmest om at forsyne dem med brystmælk og samtidig udvikle deres naturlige evne til oral fødeindtagelse for at fremme fuldamning så tidligt som muligt.
McGuire, W., Henderson, G., & Fowlie, P.W. Feeding the preterm infant. BMJ 329, 1227–1230 (2004).
Barlow, S.M. Oral and respiratory control for preterm feeding. Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg 17, 179–186 (2009).
Bertoncelli, N. et al. Oral feeding competences of healthy preterm infants: A review. Int Pediatr 2012, (2012).
Meier, P. Bottle- and breast-feeding: Effects on transcutaneous oxygen pressure and temperature in preterm infants. Nurs Res 37, 36–41 (1998).
Lau, C., Smith, E.O., & Schanler, R.J. Coordination of suck-swallow and swallow respiration in preterm infants. Acta Paediatr 92, 721 (2003).
Delaney, A.L. & Arvedson, J.C. Development of swallowing and feeding: Prenatal through first year of life. Dev Disabil Res Rev 14, 105–117 (2008).
Mizuno, K., Ueda, A., Kani, K., & Kawamura, H. Feeding behaviour of infants with cleft lip and palate. Acta Paediatr 91, 1227–1232 (2002).
Reid, J., Reilly, S., & Kilpatrick, N. Sucking performance of babies with cleft conditions. Cleft Palate Craniofac J 44, 312–320 (2007).
Cregan, M., De Mello, T., Kershaw, D., McDougall, K., & Hartmann, P.E. Initiation of lactation in women after preterm delivery. Acta Obstet Gynecol Scand 81, 870–877 (2002).
Meier, P.P. & Engstrom, J.L. Evidencebased practices to promote exclusive feeding of human milk in very low-birthweight infants. NeoReviews 18, c467– c477 (2007).
Lau, C. Effects of stress on lactation. Pediatr Clin North Am 48, 221–234 (2001).
Chatterton, R.T., Jr. et al. Relation of plasma oxytocin and prolactin concentrations to milk production in mothers of preterm infants: Influence of stress. J Clin Endocrinol Metab 85, 3661–3668 (2000).
Dewey, K.G. Maternal and fetal stress are associated with impaired lactogenesis in humans. J Nutr 131, 3012S-3015S (2001).
Newton,M. & Newton,N. The let-down reflex in human lactation. J Pediatr 33, 698–704 (1948).
Schanler R.J., Lau, C., Hurst, N.M., & Smith, E.O. Randomized trial of donor human milk versus preterm formula as substitutes for mothers’ own milk in the feeding of extremely premature infants. Pediatrics 116, 400–406 (2005).
Schanler,R.J. The use of human milk for premature infants. Pediatr Clin North Am 48, 207–219 (2001).
Hale, T.W. Medications and Mothers’ Milk (Hale Publishing, Plano TX, 2014).
Hamprecht, K. et al. Cytomegalovirus (CMV) inactivation in breast milk: Reassessment of pasteurization and freeze-thawing. Pediatr Res 56, 529–535 (2004).
Meier, P.P., Engstrom, J.L., Patel, J.L., Jegier, B.J., & Bruns, N.E. Improving the use of human milk during and after the NICU stay. Clin Perinatol 37, 217–245 (2010).