Udfordringer med hensyn til brystmælks sikkerhed og infektionskontrol på neonatalafdelinger

På grund af brystmælkens komplicerede sammensætning og den komplekse proces med at klargøre den til madning skal sikkerhed og infektionskontrol på neonatalafdelingen omfatte tre hovedproblemer:

• bakteriemængden i brystmælk
• potentiel eksponering af mælken for patogener under udpumpning og håndtering
• risikoen for forveksling og deraf følgende tilførsel af mælk til det forkerte spædbarn

Rutiner for opsamling, opbevaring og mærkning af mælk kan være blandt kilderne til disse risici. Trods udfordringerne er der bred enighed om, at fordelene ved at få tilført brystmælk, særligt spædbarnets egen mors mælk, opvejer de risici, som håndtering af brystmælk indebærer.

Risikofaktorer for brystmælk

Frisk brystmælk indeholder bakterier, der menes at bidrage til den livsvigtige programmering af spædbarnets immunsystem. Men potentielt patogene bakterier er også almindelige i brystmælk. Det kan føre til situationer, hvor madning af et spædbarn med mælk fra egen mor er kontraindiceret.

Derudover kan der være medicin og andre stoffer, som for eksempel alkohol og nikotin, i moderens krop. Selvom listen over medicin, der er kontraindiceret under mælkeproduktion, er ret kort, skal hver enkelt mor-barn-situation evalueres individuelt.

Problemstillinger ved håndtering af brystmælk

Brystmælk kan blive kontamineret på forskellige punkter i klargøringsprocessen, herunder udpumpning, opbevaring og håndtering. På en neonatalafdeling kan selv den mest godartede flora påvirke det sårbare, immunkompromitterede spædbarn negativt. Det er derfor kritisk, at de antimikrobielle egenskaber bevares i så høj grad som muligt under behandlingen, samtidig med at tilførsel af patogene organismer undgås. Mælkens opbevaring bør derfor optimeres med hensyn til varighed, temperatur og mærkning.

Efter opbevaring kræver mælken sandsynligvis klargøring i form af optøning, opvarmning og berigelse. Hver enkelt proces kan påvirke mælkens sammensætning og udgøre en hygiejnerisiko. Det frarådes at anvende mikrobølgeovn eller meget varmt eller kogende vand, da det ødelægger mælkens antimikrobielle egenskaber. Det er desuden påvist, at mikrobølger varmer mælken ujævnt op, så der skabes "hot spots", som er varme områder, der kan gøre mælkens temperatur usikker og medføre skoldning.

Brystmælk, i særdeleshed donormælk, pasteuriseres for at forebygge eventuel overførsel af patogener. Holder-pasteurisering er en udbredt langvarig varmebehandling ved lav temperatur (62,5 °C i 30 minutter). Det er imidlertid velkendt, at varmebehandling også medfører et væsentligt tab af immunologiske og betændelseshæmmende komponenter, probiotiske bakterier og hvide blodceller i mælk. Derudover er det påvist, at pasteurisering har en negativ indvirkning på mælkens evne til at modstå bakterievækst.

Som følge heraf findes der forskellige håndteringsprocesser og anbefalinger for pasteuriseret og ikke-pasteuriseret mælk. Personalet på neonatalafdelingen skal være opmærksomme på, at pasteuriseret mælk måske kræver endnu større forsigtighed, især med hensyn til opbevaringsforhold, for at kontrollere bakterievækst.