Udfordringer med hensyn til brystmælks sikkerhed og infektionskontrol på neonatalafdelinger

Brystmælk, der tilføres direkte fra brystet, indeholder optimale ernæringsmæssige, beskyttende og biologisk aktive komponenter. Når for tidligt fødte børn ikke kan ammes, er det udfordrende mål for neonatalafdelingen at tilføre brystmælk på en måde, der ligner direkte amning så meget som muligt, og som bibeholder den udpumpede mælks integritet og sikkerhed.
Medela udfordringer vedrørende brystmælks sikkerhed

På grund af brystmælkens komplicerede sammensætning og den komplekse proces med at klargøre den til madning skal sikkerhed og infektionskontrol på neonatalafdelingen omfatte tre hovedproblemer:

  • bakteriemængden i brystmælk
  • potentiel eksponering af mælken for patogener under udpumpning og håndtering
  • risikoen for forveksling og deraf følgende tilførsel af mælk til det forkerte spædbarn

Rutiner for opsamling, opbevaring og mærkning af mælk kan være blandt kilderne til disse risici. Trods udfordringerne er der bred enighed om, at fordelene ved at få tilført brystmælk, særligt spædbarnets egen mors mælk, opvejer de risici, som håndtering af brystmælk indebærer.

Risikofaktorer for brystmælk

Frisk brystmælk indeholder bakterier, der menes at bidrage til den livsvigtige programmering af spædbarnets immunsystem. Men potentielt patogene bakterier er også almindelige i brystmælk. Det kan føre til situationer, hvor madning af et spædbarn med mælk fra egen mor er kontraindiceret.

Derudover kan der være medicin og andre stoffer, som for eksempel alkohol og nikotin, i moderens krop. Selvom listen over medicin, der er kontraindiceret under mælkeproduktion, er ret kort, skal hver enkelt mor-barn-situation evalueres individuelt.

Problemstillinger ved håndtering af brystmælk

Brystmælk kan blive kontamineret på forskellige punkter i klargøringsprocessen, herunder udpumpning, opbevaring og håndtering. På en neonatalafdeling kan selv den mest godartede flora påvirke det sårbare, immunkompromitterede spædbarn negativt. Det er derfor kritisk, at de antimikrobielle egenskaber bevares i så høj grad som muligt under behandlingen, samtidig med at tilførsel af patogene organismer undgås. Mælkens opbevaring bør derfor optimeres med hensyn til varighed, temperatur og mærkning.

Efter opbevaring kræver mælken sandsynligvis klargøring i form af optøning, opvarmning og berigelse. Hver enkelt proces kan påvirke mælkens sammensætning og udgøre en hygiejnerisiko. Det frarådes at anvende mikrobølgeovn eller meget varmt eller kogende vand, da det ødelægger mælkens antimikrobielle egenskaber. Det er desuden påvist, at mikrobølger varmer mælken ujævnt op, så der skabes "hot spots", som er varme områder, der kan gøre mælkens temperatur usikker og medføre skoldning.

Brystmælk, i særdeleshed donormælk, pasteuriseres for at forebygge eventuel overførsel af patogener. Holder-pasteurisering er en udbredt langvarig varmebehandling ved lav temperatur (62,5 °C i 30 minutter). Det er imidlertid velkendt, at varmebehandling også medfører et væsentligt tab af immunologiske og betændelseshæmmende komponenter, probiotiske bakterier og hvide blodceller i mælk. Derudover er det påvist, at pasteurisering har en negativ indvirkning på mælkens evne til at modstå bakterievækst.

Som følge heraf findes der forskellige håndteringsprocesser og anbefalinger for pasteuriseret og ikke-pasteuriseret mælk. Personalet på neonatalafdelingen skal være opmærksomme på, at pasteuriseret mælk måske kræver endnu større forsigtighed, især med hensyn til opbevaringsforhold, for at kontrollere bakterievækst.

Kildehenvisninger

Jeurink,P.V. et al. Human milk: A source of more life than we imagine. Benef Microbes 4, 17-30 (2013).

Human Milk Banking Association of North America 2011 Best practice for expressing, storing and handling human milk in hospitals, homes, and child care settings (HMBANA, Fort Worth, 2011).

Novak, F.R., Da Silva, A.V., Hagler, A.N., & Figueiredo, A.M. Contamination of expressed human breast milk with an epidemic multiresistant Staphylococcus aureus clone. J Med Microbiol 49, 1109-1117 (2000).

Eidelman,A.I. & Szilagyi,G. Patterns of bacterial colonization of human milk. Obstet Gynecol 53, 550-552 (1979).

Carroll, L., Osman, M., Davies, D.P., & McNeish, A.S. Bacteriological criteria for feeding raw breast-milk to babies on neonatal units. Lancet 2, 732-733 (1979).

Perez,P.F. et al. Bacterial imprinting of the neonatal immune system: Lessons from maternal cells? Pediatrics 119, e724-e732 (2007).

Quan,R. et al. Effects of microwave radiation on anti-infective factors in human milk. Pediatrics 89, 667-669 (1992).

Sigman, M., Burke, K.I., Swarner, O.W., & Shavlik,G.W. Effects of microwaving human milk: Changes in IgA content and bacterial count. J Am Diet Assoc 89, 690-692 (1989).

Christen, L., Lai, C.T., Hartmann, B., Hartmann, P.E., & Geddes, D.T. The effect of UV-C pasteurization on bacteriostatic properties and immunological proteins of donor human milk. PLoS One 8, e85867 (2013).