Madning af spædbarn med særlige behov

Tegn på madningskomplikationer

Eksempler på almindelige madningskomplikationer på grund af neurologiske forstyrrelser:

• Hypotoni eller lav muskeltonus, som kan forekomme med eller uden muskelsvækkelse, og som kan forårsage unormal kontrol over de orofaryngale strukturer, hvilket medfører et svagt eller ukoordineret sug
• Svage suge-, synke- og gylpereflekser
• Mangel på tilstrækkelig opmærksomhed og energi, der er nødvendig for madning
• Dysfagi, især hos spædbørn med cerebral parese
• Overdreven hyperekstension af nakke og skuldre, hvilket besværliggør placering af tungen samt kæbebevægelse
• Respiratorisk sygdom, der gør vejrtrækning og synkning sværere
• Langsom vægtstigning
• Yderligere risiko for ammekomplikationer og udviklingsmæssig forsinkelse

Almindelige madningskomplikationer på grund af læbespalte og/eller ganespalte omfatter:

• Spædbørn med læbespalte og/eller ganespalte er ofte ikke i stand til at skabe en forsegling omkring brystet. Da mundhulen ikke er tilstrækkeligt adskilt fra næsehulen under madning, er spædbørn derudover ikke i stand til at skabe et vakuum til at fjerne mælk fra brystet eller flasken, eller de oplever udtalte vanskeligheder ved dette.
• Derfor oplever disse spædbørn udmattelse under amning, amningen tager længere tid, og deres vækst og ernæring hæmmes.
• Størrelsen på og placeringen af spædbarnets læbespalte og/eller ganespalte vil påvirke om eller hvordan det kan ammes. Der er evidens for, at amning kan påbegyndes eller genoptages efter operation af læbespalte og ganespalte.

Evaluering af komplikationer ved amning

• Tidlig evaluering af et spædbarn med særlige behov af et tværfaglig team er nødvendig for at vurdere, hvilke udfordringer spædbarnet har med madning, og vælge en passende håndteringsstrategi.
• Hvert enkelt spædbarn med særlige behov og deres sandsynlighed for at få succes med amning bør vurderes. Hvis amning eller fuldamning ikke er muligt, kan moderen støttes, så hun kan opnå fuld mælkeproduktion til madning med brystmælk
• Amning eller madning med brystmælk bør tilskyndes på grund af sundhedsfordelene for mor og barn

Handlingsplan

Eksempler på generelle evidensbaserede strategier, kombineret med et omfattende lægefagligt team og rådgivning fra en ammerådgiver, der kan implementeres:

• Hud mod hud-kontakt ved fødslen: Det har vist sig at forlænge amningens varighed og bør fremmes
• Hvis amning er svært eller umuligt, eller hvis der er mor-barn-separation, bør regelmæssig brystudpumpning begynde tidligt efter fødslen.
• Metoder til etablering og opretholdelse af mælkeproduktion:
  • Det er vigtigt, at udpumpning af mælk igangsættes hurtigt efter fødslen. Udpumpning af mælk inden for den første time efter fødslen bidrager til, at der fjernes mere mælk end ved udpumpning inden for de første seks timer, og det øger mælkeproduktion i de efterfølgende uger
  • Det er også vigtigt at pumpe ud hyppigt. Pumpeafhængige mødre, der pumper mælk ud mere end seks gange om dagen, har en større mælkeproduktion end mødre, der pumper mindre hyppigt ud. Pumpeafhængige mødre anbefales at udpumpe cirka 8-12 gange om dagen (inden for 24 timer).
  • Hvis spædbarnet har begrænset sugeevne, risikerer moderen lav mælkeproduktion, så retningslinjer for forøgelse af mælkeproduktionen bør følges.
• Der kan være behov for, at en sundhedsfaglig person, såsom en talepædagog eller ergoterapeut, hjælper med at optimere madningen, hvis spædbarnet kan ammes. Eksempler på metoder, der kan hjælpe med amningen:
  • Understøttelse af hagens, kindens og kæbens bevægelse kan hjælpe til med at facilitere et kraftigere sugemønster, hvis den orale motorik er lav, eller hvis suget er svagt eller uorganiseret.
  • Ændring af spædbarnets placering og tag om brystet kan hjælpe på amningen. Forskellige positioner kan hjælpe spædbørn med læbespalte og/eller ganespalte eller et spædbarn med særlige behov
• Ved delvis amning vil moderen være nødt til at udpumpe regelmæssigt og supplere måltiderne ved brystet med en alternativ anordning.
• Berigelse af måltider kan være nødvendigt.
• Det er nødvendigt med kontinuerlig overvågning af næring og hydrering, herunder mængde, mælkeoverførselsfrekvens og vægtøgning under etableringen af madningsmetoden.