Madning af spædbarn med særlige behov

Der er flere ting, der kan påvirke et spædbarns evne til at die. Mange forhold kan vedrøre neurologisk svækkelse, herunder centralnervesystemets umodenhed, præ- og postnatal hjerneskade, Downs syndrom, cerebral parese og hydrocephalus, der alle er forbundet med forskellige madningsrelaterede problemer. Desuden observeres madningsvanskeligheder hos mange for tidligt fødte børn. Andre forhold, såsom medfødte misdannelser, kan også påvirke barnets evne til at indtage føde, herunder læbe- og/eller ganespalte, hvor mundhulen ikke er vokset helt sammen
Medela rådgivning: Amning af spædbarn med særlige behov

Tegn på madningskomplikationer

Eksempler på almindelige madningskomplikationer på grund af neurologiske forstyrrelser:

  • Hypotoni eller lav muskeltonus, som kan forekomme med eller uden muskelsvækkelse, og som kan forårsage unormal kontrol over de orofaryngale strukturer, hvilket medfører et svagt eller ukoordineret sug
  • Svage suge-, synke- og gylpereflekser
  • Mangel på tilstrækkelig opmærksomhed og energi, der er nødvendig for madning
  • Dysfagi, især hos spædbørn med cerebral parese
  • Overdreven hyperekstension af nakke og skuldre, hvilket besværliggør placering af tungen samt kæbebevægelse
  • Respiratorisk sygdom, der gør vejrtrækning og synkning sværere
  • Langsom vægtstigning
  • Yderligere risiko for ammekomplikationer og udviklingsmæssig forsinkelse

Almindelige madningskomplikationer på grund af læbespalte og/eller ganespalte omfatter:

  • Spædbørn med læbespalte og/eller ganespalte er ofte ikke i stand til at skabe en forsegling omkring brystet. Da mundhulen ikke er tilstrækkeligt adskilt fra næsehulen under madning, er spædbørn derudover ikke i stand til at skabe et vakuum til at fjerne mælk fra brystet eller flasken, eller de oplever udtalte vanskeligheder ved dette.
  • Derfor oplever disse spædbørn udmattelse under amning, amningen tager længere tid, og deres vækst og ernæring hæmmes.
  • Størrelsen på og placeringen af spædbarnets læbespalte og/eller ganespalte vil påvirke om eller hvordan det kan ammes. Der er evidens for, at amning kan påbegyndes eller genoptages efter operation af læbespalte og ganespalte.

Evaluering af komplikationer ved amning

  • Tidlig evaluering af et spædbarn med særlige behov af et tværfaglig team er nødvendig for at vurdere, hvilke udfordringer spædbarnet har med madning, og vælge en passende håndteringsstrategi.
  • Hvert enkelt spædbarn med særlige behov og deres sandsynlighed for at få succes med amning bør vurderes. Hvis amning eller fuldamning ikke er muligt, kan moderen støttes, så hun kan opnå fuld mælkeproduktion til madning med brystmælk
  • Amning eller madning med brystmælk bør tilskyndes på grund af sundhedsfordelene for mor og barn

Handlingsplan

Eksempler på generelle evidensbaserede strategier, kombineret med et omfattende lægefagligt team og rådgivning fra en ammerådgiver, der kan implementeres:

  • Hud mod hud-kontakt ved fødslen: Det har vist sig at forlænge amningens varighed og bør fremmes
  • Hvis amning er svært eller umuligt, eller hvis der er mor-barn-separation, bør regelmæssig brystudpumpning begynde tidligt efter fødslen.
  • Metoder til etablering og opretholdelse af mælkeproduktion:
    • Det er vigtigt, at udpumpning af mælk igangsættes hurtigt efter fødslen. Udpumpning af mælk inden for den første time efter fødslen bidrager til, at der fjernes mere mælk end ved udpumpning inden for de første seks timer, og det øger mælkeproduktion i de efterfølgende uger
    • Det er også vigtigt at pumpe ud hyppigt. Pumpeafhængige mødre, der pumper mælk ud mere end seks gange om dagen, har en større mælkeproduktion end mødre, der pumper mindre hyppigt ud. Pumpeafhængige mødre anbefales at udpumpe cirka 8-12 gange om dagen (inden for 24 timer).
    • Hvis spædbarnet har begrænset sugeevne, risikerer moderen lav mælkeproduktion, så retningslinjer for forøgelse af mælkeproduktionen bør følges.
  • Der kan være behov for, at en sundhedsfaglig person, såsom en talepædagog eller ergoterapeut, hjælper med at optimere madningen, hvis spædbarnet kan ammes. Eksempler på metoder, der kan hjælpe med amningen:
    • Understøttelse af hagens, kindens og kæbens bevægelse kan hjælpe til med at facilitere et kraftigere sugemønster, hvis den orale motorik er lav, eller hvis suget er svagt eller uorganiseret.
    • Ændring af spædbarnets placering og tag om brystet kan hjælpe på amningen. Forskellige positioner kan hjælpe spædbørn med læbespalte og/eller ganespalte eller et spædbarn med særlige behov
  • Ved delvis amning vil moderen være nødt til at udpumpe regelmæssigt og supplere måltiderne ved brystet med en alternativ anordning.
  • Berigelse af måltider kan være nødvendigt.
  • Det er nødvendigt med kontinuerlig overvågning af næring og hydrering, herunder mængde, mælkeoverførselsfrekvens og vægtøgning under etableringen af madningsmetoden.
Forsøgsresumeer
Human milk and breastfeeding outcomes in infants with congenital heart disease (på engelsk)

Although human milk (HM) is the recommended form of infant nutrition, the provision of HM feeding among infants with congenital heart disease in the cardiac ...

Torowicz DL, Seelhorst A, Froh EB, Spatz DL (2015)

Breastfeed Med. 10:31-7
ABM clinical protocol #18: guidelines for breastfeeding infants with cleft lip, cleft palate, or cleft lip and palate, revised 2013 (på engelsk)

A central goal of the Academy of Breastfeeding Medicine is the development of clinical protocols for managing common medical problems that may impact breastfeeding success. ...

Reilly S, Reid J, Skeat J, Cahir P, Mei C, Bunik M; Academy of Breastfeeding Medicine (2013)

Breastfeed Med. 8(4):349-53
Kildehenvisninger

American Academy of Pediatrics and The American College of Obstetricians and Gynecologists. Breastfeeding Handbook for Physicians 2006).

Lawrence, R.A. & Lawrence, R.M. Breastfeeding: a guide for the medical profession (Elsevier Mosby, Maryland Heights, MO, 2011).

Prime,D.K.et al. Simultaneous breast expression in breastfeeding women is more efficacious than sequential breast expression. Breastfeed Med 7, 442-447 (2012).

Morton, J., Hall, J.Y., Wong, R.J., Benitz, W.E. & Rhine, W.D. Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. J Perinatol 29, 757-764 (2009).

Hill, P.D., Aldag, J.C., Chatterton RT. Initiation and frequency of pumping and milk production in mothers of non-nursing preterm infants. J Hum Lact. 2001;17(1):9-13

Hill, P.D., Aldag, J.C., Chatterton RT, Zinaman M. Comparison of Milk Output Between Mothers of Preterm and Term Infants: The First 6 Weeks After Birth. J Hum Lact. 2005 February 1, 2005;21(1):22-30.

Parker, L.A., Sullivan, S., Krueger, C. & Mueller, M. Association of timing of initiation of breastmilk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low-birth-weight infants. Breastfeed Med (2015).

Meier, P.P., Engstrom, J.L., Janes, J.E., Jegier, B.J. & Loera, F. Breast pump suction patterns that mimic the human infant during breastfeeding: greater milk output in less time spent pumping for breast pump-dependent mothers with premature infants. J Perinatol 32, 103-110 (2012).

Torowicz, D.L., Seelhorst, A., Froh, E.B., Spatz, D.L. Human milk and breastfeeding outcomes in infants with congenital heart disease. Breastfeed Med 10, 31-37(2015).

Reilly, S. et al. ABM clinical protocol #18: Guidelines for breastfeeding infants with cleft lip, cleft palate, or cleft lip and palate, revised 2013. Breastfeed Med 8, 349-353 (2013)

Thomas, J., Marinelli, K.A., & Hennessy, M. ABM clinical protocol #16: Breastfeeding the hypotonic infant. Breastfeed Med 2, 112-118 (2007).