Opbevaring af brystmælk

Frisk mælk indeholder levende maternelle celler samt store mængder næringsstoffer, vækstfaktorer og mange andre beskyttende komponenter. I tidens løb og med eksponering for svingende temperaturer mister disse komponenter deres kraft, mens risikoen for bakteriel kontaminering og vækst af patogener stiger. Frisk brystmælk er ikke steril; den indeholder en lang række organismer, herunder ikke-patogene bakterier, patogene bakterier, virus, mykobakterier og svampe. Selvom der er stor variation i mængden af bakterier i brystmælk, er størstedelen af de identificerede organismer enten ikke-patogen, normal hudflora fra moderens brystvorte eller bryst eller organismer, der beskytter den nyfødtes mave-tarm-system efter at være migreret til brystet fra moderens tarmsystem.
Medela opbevaring af brystmælk

Opbevaringens indvirkning på det mikrobiologiske indhold, lipidsammensætningen, cellekomponenterne, de antibakterielle egenskaber og antioxidantfunktionen er grundigt undersøgt, og alligevel er der mange faktorer der endnu ikke kendes. Sideløbende med de forandringer, der sker i tidens løb, kan opbevaring af brystmælk ved forskellige temperaturer, herunder rum-, køleskabs- og frysetemperatur, resultere i forskellige problemer. Det betyder, at der er behov for forskellige anbefalinger for forskellige temperaturer og opbevaringssituationer.

Klargøring til opbevaring

Brystmælk bevarer de fleste immunologiske egenskaber i beholdere af glas eller hård plast, der ikke indeholder polyethylen. Desuden anvendes beholdere med bisphenol A (BPA) ikke længere til brystmælksflasker, på grund af dets bivirkninger. Da der kan opstå problemer med glas, der går i stykker, opbevares mælken bedst i beholdere af hård plast af fødevarekvalitet, som er fremstillet uden BPA og har lækagetætte låg. Rene, aseptiske eller sterile beholdere kan også accepteres.

Vejledning til opbevaring af nyudpumpet brystmælk (til raske fuldbårne spædbørn)

Stuetemperatur
16 til 25 °C
(60 til 77 °F)

Køleskab
4 °C (39 °F)
eller koldere

Fryser
-18 °C (0 °F)
eller koldere

Brystmælk optøet i køleskabet

Op til 4 timer er bedst

Op til 6 timer for mælk udpumpet under meget rene forhold*

Op til 3 dage er bedst

Op til 5 dage for mælk udpumpet under meget rene forhold*

 

Op til 6 måneder er beds

Op til 9 måneder for mælk udpumpet under meget rene forhold*

Ved stuetemperatur: Op til 2 timer

Køleskab:
Op til 24 timer

Må ikke genfryses!

 

*Retningslinjer for udpumpning af mælk under meget rene forhold:

Før pumpning af brystmælk skal moderen vaske hænder med vand og sæbe eller et spritbaseret hånddesinfektionsmiddel. Pumpedele, flasker og pumpeområdet skal være rent. Det er ikke nødvendigt at vaske bryst og brystvorter før pumpning.

Det anbefales at anvende et køleskab til medicinsk brug med ensartet temperatur og konstant temperaturovervågning.

Bemærk: Disse retningslinjer for opbevaring og optøning af brystmælk er generelle anbefalinger. Nationale og interne retningslinjer og standarder på hospitalet kan være anderledes.

Retningslinjer for opbevaring

Det er sikkert at opbevare mælk ved stuetemperatur i et kort tidsrum. Selvom der er forskel på studierne med hensyn til det præcise, anbefalede tidsrum, er varmere temperaturer generelt forbundet med højere bakterietællinger i udpumpet mælk. I et nøglestudie blev det påvist, at bakterievæksten, (som hovedsagelig begrænsede sig til ikke-patogene bakterier), var minimal ved 15 °C og forblev lav ved 25 °C i de første fire til otte timer. Derefter steg bakterievæksten hurtigt efter fire timers opbevaring ved 38 °C. Forfatterne konkluderede, at mælken var sikker ved 15 °C i 24 timer og ved 25 °C i fire timer. Det vil sige, at det er sikkert at opbevare udpumpet brystmælk i cirka fire timer ved temperaturer på op til 26 °C. Ved lavere temperaturer er opbevaring i op til seks timer også rimeligt i rene miljøer.

Opbevaring i køleskab ved cirka 4 °C bevarer brystmælkens integritet i længere tid, end hvis den står ved stuetemperatur. Opbevaring i køleskab har vist sig at hæmme væksten af gram-positive bakterier i op til tre dage.

Nedfrysning af brystmælk ved -20 °C i op til tre måneder er blevet anbefalet som det optimale. Ved tre måneder bevares A-, E- og B-vitamin, totalprotein, fedt, enzymer, laktose, zink, immunoglobuliner, lysozym og laktoferrin, om end der kan være et tab af C-vitamin efter en måned. Bakterievækst er ikke et væsentligt problem indtil seks uger. Den antibakterielle kapacitet er dog generelt mindre end i frisk mælk på grund af tab af levende celler såsom fagocytter. Op til 9 måneder i dybfryser ved < -20 °C betragtes som acceptabelt, om end der kan ske ændringer i smag og lugt ved -80 °C, da lipase fortsætter med at nedbryde fedt til fedtsyrer.

Efter nedfrysning kan mælken optøs i køleskab eller ved at anvende en beholder med varmt vand eller holde den under rindende varmt vand. Opvarmning af brystmælk i meget varmt vand, i mikrobølgeovn eller på komfur bør undgås, da høje opvarmningstemperaturer kan nedsætte mælkens antibakterielle og andre biologisk aktive egenskaber. Optøningen er gennemført, når den frosne mælk er blevet flydende, stadig er kold og stadig indeholder nogle iskrystaller. Tilstedeværelse af iskrystaller er et synligt tegn på, at mælken ikke er blevet tøet op ud over et vist punkt. Optøet mælk bør derefter opbevares i køleskab indtil umiddelbart før brug, og for at undgå bakterievækst bør den derefter ikke stå ved rumtemperatur i mere end nogle få timer. Genfrysning af mælk efter optøning i køleskab har vist sig at være sikkert med hensyn til bakterieindhold. Det er dog blevet fremført, at mælk, der er blevet tøet helt op til rumtemperatur, ikke bør genfryses.

Forsøgsresumeer
ABM clinical protocol #8: human milk storage information for home use for full-term infants (på engelsk)

A central goal of The Academy of Breastfeeding Medicine is the development of clinical protocols for managing common medical problems that may impact breastfeeding success. ...

Academy of Breastfeeding Medicine Protocol Committee (2010)

Breastfeed Med. 5(3):127-30
Human milk: a source of more life than we imagine (på engelsk)

The presence of bacteria in human milk has been acknowledged since the seventies. For a long time, microbiological analysis of human milk was only performed ...

Jeurink PV, van Bergenhenegouwen J, Jiménez E, Knippels LM, Fernández L, Garssen J, Knol J, Rodríguez JM, Martín R (2010)

Benef Microbes. 4(1):17-30
Kildehenvisninger

Boo, N.Y., Nordiah, A.J., Alfizah, H., Nor-Rohaini, A.H. & Lim, V.K. Contamination of breast milk obtained by manual expression and breast pumps in mothers of very low birthweight infants. J Hosp Infect 49, 274-281 (2001).

Novak, F.R., Da Silva, A.V., Hagler, A.N. & Figueiredo, A.M. Contamination of expressed human breast milk with an epidemic multiresistant Staphylococcus aureus clone. J Med Microbiol 49, 1109-1117 (2000).

Jeurink, P.V. et al. Human milk: A source of more life than we imagine. Benef Microbes 4, 17-30 (2013).

Cabrera-Rubio, R. et al. The human milk microbiome changes over lactation and is shaped by maternal weight and mode of delivery. Am J Clin Nutr 96, 544-551 (2012).

Goldblum, R. et al. Human milk Banking: I. Effects of container upon immunologic factors in mature milk. Nutr Res 1, 449-459 (1981).

Human Milk Banking Association of North America 2011 Best practice for expressing, storing and handling human milk in hospitals, homes, and child care settings (HMBANA, Fort Worth, 2011).

Eglash A, Simon L. ABM clinical protocol #8: human milk storage information for home use for full-term infants, Revised 2017. Breastfeed Med. 2017; 12

Hamosh, M., Ellis, L., Pollock, D., Henderson, T. & Hamosh, P. Breastfeeding and the working mother: Effect of time and temperature of short-term storage on proteolysis, lipolysis, and bacterial growth in milk. Pediatrics 97, 492-498 (1996).

Slutzah, M., Codipilly, C.N., Potak, D., Clark, R.M. & Schanler, R.J. Refrigerator storage of expressed human milk in the neonatal intensive care unit. J Pediatr 156, 26-28 (2010).

Martınez-Costa, C., Silvestre, M.D., Lopez, M.C. et al. Effects of refrigeration on the bactericidal activity of human milk: A preliminary study. J Pediatr GastroenterolNutr 2007;45:275–277.

Silvestre, D., Lopez, M.C., March, L. et al. Bactericidal activity of human milk: Stability during storage. Br J Biomed Sci 2006;63:59–62.

Ogundele, M.O. Effects of storage on the physicochemical and antibacterial properties of human milk. Br J Biomed Sci 2002;59:205–211.

Marin, M.L. et al. Cold storage of human milk: Effect on its bacterial composition. J Pediatr Gastroenterol Nutr 49, 343-348 (2009).

Takci, S. et al. Effects of freezing on the bactericidal activity of human milk. J Pediatr Gastroenterol Nutr 55, 146-149(2012).

Ahrabi AF et al. Effects of extended freezer storage on the integrity of human milk. J Pediatr. 2016; 177:140–143.

Pardou, A., Serruys, E., Mascart-Lemone, F., Dramaix, M. & Vis, H.L. Human milk banking: influence of storage processes and of bacterial contamination on some milk constituents. Biol Neonate 65, 302-309 (1994).

Rechtman, D.J., Lee, M.L. & Berg, H. Effect of environmental conditions on unpasteurized donor human milk. Breastfeed Med 1, 24-26 (2006).