Udpumpning af brystmælk

Der er mange grunde til, at mødre vælger at udpumpe brystmælk. Nogle mødre er nødt til at være adskilt fra deres barn, hvilket gør det vanskeligt at være til rådighed ved hver madning. I andre tilfælde kan barnet til at begynde med være ude af stand til at die på grund af for tidlig fødsel eller problemer med at koordinere suge-synke-ånde-refleksen. Mødre kan også have brug for en pumpe til at øge mælkeproduktionen eller, hvilket oftere er tilfældet, til at udpumpe mælk til barnet, når moderen vender tilbage til arbejdet, og for at gøre hverdagen mere fleksibel. Under alle omstændigheder er kendskab til dokumenteret viden til støtte af udpumpning afgørende.
Mor, der pumper brystmælk ud

Før udpumpning

Det anbefales, at mødre, der pumper mælk ud, vasker hænderne grundigt med sæbe og vand før udpumpning. Færre bakterier på udpumpningstidspunktet betyder lavere bakterievækst under opbevaringen. Ud over vask af hænderne er der ikke påvist fordele ved at vaske brystet mere end den daglige hygiejne. Det er blevet påvist, at vask af brystet med hudrensemidler ikke var mere effektivt end vand alene i forhold til reduktion af bakterier, og derfor anbefales kun almindelige rutiner for brysthygiejne.

Udpumpning

Udpumpning af brystmælk kan foretages med hånden eller med en pumpe. Valget af pumpe afhænger af, hvor hyppigt man forventer at pumpe ud, tidsbegrænsninger, omkostninger og adgang til elektricitet.

Når spædbarnet ikke kan mades ved brystet eller ikke kan suge mælk fra brystet på effektiv vis, har moderen behov for hjælp til igangsætning, opbygning og vedligeholdelse af en tilstrækkelig mælkeproduktion. En god praksis i de første to uger efter fødslen er afgørende for moderens mælkeproduktion på længere sigt. Følgende interventioner er meget vigtige for moderens evne til at producere tilstrækkelige mængder mælk i de efterfølgende uger:

  • Hud mod hud-kontakt ved fødslen: Det har vist sig at forlænge amningens varighed og bør fremmes
  • At lære mødrene at bruge hænderne til brystmassage
  • Dobbeltpumpning (simultan udpumpning) fra begge bryster: Det medfører øget mælkeudtømning.
  • Fjernelse af mælk tidligt efter fødslen: Det er vigtigt – udpumpning inden for den første time efter fødslen er med til at fjerne mere mælk end udpumpning inden for de første seks timer, og det øger mælkeproduktionen i de efterfølgende uger signifikant.
  • Brug af igangsætningsteknologi (Symphony PLUS) efter fødslen efterfulgt af et 2-faset pumpemønster efter sekretorisk aktivering (når mælken er løbet til) er forbundet med øget mælkeproduktion på dag 6-13 efter fødslen.
  • Det er også vigtigt at pumpe ud hyppigt. Pumpeafhængige mødre, der pumper mælk ud mere end seks gange om dagen, har en større mælkeproduktion end mødre, der pumper mindre hyppigt ud. Det anbefales, at pumpeafhængige mødre pumper ud cirka otte gange i døgnet.
  • Udpumpning imellem måltider: Mødre, der ammer deres spædbørn og også pumper mælk ud en gang imellem, og som har en rigelig mælkeproduktion, kan pumpe ud indimellem, at de ammer.
  • Brug brysttragte, der passer godt. De bør være behagelige at bruge, ikke klemme brysterne og ikke beskadige brystvorterne. Hvis tragtrøret er for snævert, findes der brysttragte i flere størrelser.
  • Hold brysttragten blidt mod brystet: Det vil forhindre, at mælkegangene blokeres, og understøtte tilstrækkelig tømning af brystet.

Efter udpumpning

Rengør pumpesættet i overensstemmelse med brugsanvisningen efter udpumpning.

Kildehenvisninger

Eglash, A. ABM clinical protocol #8: Human milk storage information for home use for full-term infants (original protocol March 2004; revision #1 March 2010). Breastfeed Med 5, 127-130 (2010).

Eteng, M.U., Ebong, P.E., Eyong, E.U. et al. Storage beyond three hours at ambient temperature alters the biochemical and nutritional qualities of breastmilk. Afr J Reprod Health 2001;5:130–134.

Hill, P.D., Aldag, J.C., Chatterton, R.T. Initiation and frequency of pumping and milk production in mothers of non-nursing preterm infants. J Hum Lact. 2001;17(1):9-13

Hill, P.D., Aldag, J.C., Chatterton, R.T., Zinaman, M. Comparison of Milk Output Between Mothers of Preterm and Term Infants: The First 6 Weeks After Birth. J Hum Lact. 2005 February 1, 2005;21(1):22-30.

Human Milk Banking Association of North America 2011 Best practice for expressing, storing and handling human milk in hospitals, homes, and child care settings (HMBANA, Fort Worth,( 2011).

Kent, J.C. et al. Importance of vacuum for breastmilk expression. Breastfeed Med 3, 11-19 (2008).

Meier, P.P., Engstrom, J.L., Janes, J.E., Jegier, B.J. & Loera, F. Breast pump suction patterns that mimic the human infant during breastfeeding: greater milk output in less time spent pumping for breast pump-dependent mothers with premature infants. J Perinatol 32, 103-110 (2012).

Morton, J., Hall, J.Y., Wong, R.J., Benitz, W.E. & Rhine, W.D. Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. J Perinatol 29, 757-764 (2009).

Parker, L.A., Sullivan, S., Krueger, C. & Mueller, M. Association of timing of initiation of breastmilk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low-birth-weight infants. Breastfeed Med (2015).

Prime, D.K., Garbin, C.P., Hartmann, P.E. & Kent, J.C. Simultaneous breast expression n breastfeeding women is more efficacious than sequential breast expression. Breastfeed Med 7, 442-447 (2012).

Torowicz, D.L., Seelhorst, A., Froh, E.B., Spatz, D.L. Human milk and breastfeeding outcomes in infants with congenital heart disease. Breastfeed Med 10, 31-37(2015).