Brystets anatomi
Brystforandringer under graviditeten
I første halvdel af den sekretoriske differentiering under graviditeten (differentiering af alveolernes epitelceller til mælkeudskillende celler) forgrenes mælkegangene, og brystkirtelvævet vokser (mammogenese). Brystvævets vækst og udvikling begynder omkring gestationsuge tre og fire med specifik forgrening af mælkegange og dannelse af kirtelvæv. Formering af mælkegangenes distale dele resulterer i dannelse af multiple alveoler (som indeholde laktocytter – celler, der udskiller mælk).
Mammogenesen påvirkes af en række hormoner, herunder progesteron, væksthormoner og andre, der bevirker, at brystkirtelvævet kan blive fuldt ud differentieret. Denne differentiering kan blive tydelig ved de første tegn på colostrum under den sekretoriske udviklingsfase i anden halvdel af gestationen. Her populeres brystkirtlen med differentierede laktocytter, der er i stand til at syntetisere mælkekomponenter, herunder protein, laktose, kasein, α-lactalbumin og fedtsyrer i form af colostrum, selvom der måske kun er små mængder colostrum tilgængelige, cirka 30 ml/dag. Disse forandringer følges tæt af øget vækst af brystkirtelvævet og alveolær sekretion sent i graviditeten.
Under hele graviditeten finder der betydelig vækst af det sekretoriske væv sted med cirka en fordobling af det sekretoriske væv i forhold til fedtvæv i det mælkeproducerende bryst. Disse forandringer medfører sædvanligvis betydelig vækst af brystet og brystvorten under graviditeten. Brysternes vækst varierer dog stærkt fra kvinde til kvinde, fra ringe eller ingen vækst til betydelig vækst. Hos de fleste kvinder sker væksten i bryststørrelse inden 22. gestationsuge, men nogle kvinder oplever også betydelig brystvækst langt henne i graviditeten. Ikke desto mindre er der ingen sammenhæng mellem brysternes vækst og evnen til at amme eller producere mælk en måned efter fødslen.
Forandringer i brystet efter fravænning.
Når spædbarnet er vænnet fra, gennemgår brystkirtlen en omstrukturering og vender tilbage til omtrent samme tilstand som før graviditeten, klar til at gennemgå samme udviklingscyklus, når den næste graviditet opstår. Denne proces omfatter fjernelse af de mælkeproducerende epitelceller, hvorved alveoleepitelet gennemgår apoptose og erstattes af adipocytter.
Geddes, D. 2007, Gross Anatomy of the Lactating Breast. In: Hale, T. & Hartmann, P. (eds.). Textbook of Human Lactation. Amarillo, Texas: Hale Publishing.
Pang, W.W. and Hartmann, P.E. Initiation of human lactation: secretory differentiation and secretory activation. J Mammary Gland Biol Neoplasia 12, 211-221 (2007).
Cowie, A.T., Forsyth, I.A. & Hart, I.C. Hormonal control of lactation. Monogr Endocrinol. 15, I-275 (1980).
Cox, D.B. et al. Breast growth and the urinary excretion of lactose during human pregnancy and early lactation: endocrine relationships. Exp.Physiol 84, 421-434 (1999).
Kulski, J.K. and Hartmann, P.E. Changes in human milk composition during the initiation of lactation. Australian Journal of Experimental Biology and Medical Science 59, 101-114 (1981).
Chapman, D.J. et al. Impact of breastpumping on lactogenesis stage II after cesarean delivery: A randomized clinical trial. Pediatrics 107, E94 (2001).
Kent, J.C. et al. Breast volume and milk production during extended lactation in women. Exp Physiol 84, 435-447 (1999).