Fysiologisk fravænning
Generelt viser spædbørn tegn på at være klar til fast føde i den anden halvdel af det første leveår. Det er også ernæringsmæssigt passende at begynde at give spædbørn fødevarer, der indeholder jern, fra seksmåneders alderen. I denne alder overstiger jernbehovet det niveau, som spædbarnet kan få via brystmælk. På tilsvarende vis øges spædbørns proteinbehov – til at understøtte hurtig vækst – når de er cirka 12 måneder gamle, og dette behov kan ikke opfyldes af brystmælk alene.
Fravænning kan være styret af spædbarnet eller moderen. Det kan beskrives på den måde, at spædbarnet viser en øget interesse for anden mad og/eller en nedsat interesse for amning. De grunde til fravænning, som mødre ofte anfører, er blandt andet, at barnet har mistet interessen for amning og ikke tilfredsstilles af brystmælk alene.
Fysiologiske ændringer under fravænning
Ved fravænning sker der ændringer i mælkens sammensætning og mælkekirtlerne. Over en tremåneders periode efter fravænning falder mælkemængden til cirka 67 %, 40 % og 20 % af udgangsværdien. I denne periode øges koncentrationen af protein, salt og jern med mellem 100 og 200 %, mens laktosekoncentrationen falder.
Da der ikke længere regelmæssigt fjernes mælk fra brysterne, bliver kirtlerne opsvulmede, og mælkeproduktionen aftager gradvist. Brysterne bliver spændte med kompression af blodkarrene, hvilket begrænser tilførslen af blod og oxytocin til myoepithelcellerne. Alveolerne svulmer efterfølgende op, bliver flade og kollapser til sidst. Kirtelvævet vender tilbage til hviletilstand, og mængden af fedtvæv øges. På dette stadie vender mælkekirtlerne næsten tilbage til tilstanden, fra før moderen blev gravid, hvor de er klar til at gennemgå den samme udviklingscyklus i forbindelse med næste graviditet. Regressions- eller sammentrækningsprocessen under hurtig fravænning er sandsynligvis meget anderledes end ved langsom fravænning over flere måneder, men der er forsket meget lidt på dette område.
Generelle retningslinjer for fysiologisk fravænning
- Det anbefales, at man først erstatter én amning med anden fødeindtagelse. Det kan senere forøges, så endnu en amning erstattes på det modsatte tidspunkt af dagen (en amning om morgenen og en om aftenen)
- Efterhånden som indtagelsen af fast føde øges, kan moderen stadigvæk fortsætte med at amme, hvis det ønskes, selvom varigheden og hyppigheden af madningen kan aftage.
- Der bør gives fast føde inden en amning under fravænning.
- Fravænning er både en fysiologisk og en følelsesmæssig oplevelse: Det er normalt for moderen at føle sig lidt nedtrykt eller trist over, at amningen er slut.
Lawrence, R. A. and Lawrence, R. M. Breastfeeding: a guide for the medical profession (Elsevier Mosby, Maryland Heights, MO, 2011).
Li, R., Fein, S.B., Chen, J., Grummer-Strawn, L.M. Why mothers stop breastfeeding: mothers' self-reported reasons for stopping during the first year. Pediatrics. 2008 Oct;122 Suppl 2:S69-76.
Garza, C., Johnson, C.A., Smith. E.O., Nichols. B.L. Changes in the nutrient composition of human milk during gradual weaning. Am J Clin Nutr. 1983 Jan;37(1):61-5.