Opnåelse af volumen – Effektive igangsætningsresultater

Opnåelse af volumen er en indikator for, at interventionerne virker og understøtter effektiv igangsætning. Opnåelse af volumen, defineret som opnåelse af ≥ 500 ml pr. dag inden for 14 dage efter fødslen, er den stærkeste indikator for madning med egen mors mælk (EMM) ved udskrivelse fra neonatalafdelingen. Når mødre på neonatalafdelingen får effektiv støtte til igangsætning af mælkeproduktionen, kan de nå deres ammemål.

Graph showing critical window to build milk supply

Hvad er opnåelse af volumen?

Opnåelse af volumen henviser til mælkedannelsesstadiet mellem sekretorisk aktivering (mælken løber til) og etablering af en minimum daglig mælkemængde på ca. 500 ml, der typisk opstår 4-7 dage efter fødslen hos raske ammende mødre og spædbørn.1 

Opnåelse af volumen defineres som at nå en tærskel på ≥ 500 ml total daglig mælkemængde 14 dage efter fødslen.2-4

Hvorfor er det vigtigt af opnå volumen?

Opnåelse af volumen inden for 14 dage efter fødslen har vist sig at være den stærkeste indikator for, at spædbarnet modtager egen mors mælk (EMM) ved udskrivelse fra neonatalafdelingen.2 Mødre, der producerer mindre end 500 ml/dag på dag 14, vil sandsynligvis have en mindre end tilstrækkelig mælkeproduktion på lang sigt.2

Understøttet af evidensbaseret bedste praksis, såsom tidlig og hyppig pumpning5, kan opnåelse af volumen fungere som en kvalitetsindikator til forbedring af madning med EMM på neonatalafdelingen.2

Evidensbaseret praksis til sporing af opnåelse af volumen gør det muligt for mødre på neonatalafdelingen (som har behov for en brystpumpe) at opnå mælkemængder, der svarer til dem hos mødre, der fuldammer.3,5,6

Opnåelse af volumen er det stadie, der er forbundet med den største risiko for suboptimal amning og tidlig, uplanlagt fravænning i ellers raske populationer. Mødre, der har delvist eller fuldt behov for at bruge brystpumpe, har en betydelig risiko i dette kritiske vindue.3,7

Når mødrene opnår volumen, sker der et skift fra endokrin til autokrin (eller lokal) kontrol af mælkeproduktionen. Mælkesyntesen vil blive kontrolleret ved brystet, og tømning af brystet er den primære kontrolmekanisme for mælkeproduktionen.6,8

Opnåelse af volumen er en engangshændelse i moderens mælkeproduktionsproces.3,9 Som tiden går, bliver det sværere at øge mælkemængden betydeligt, når suboptimale interventioner indikerer en forsinkelse i sekretorisk aktivering og mælkemængder < 500 ml i denne kritiske 14-dages periode.4

Sådan optimeres opnåelse af volumen

  • Informer og instruer mødrene i at begynde at pumpe tidligt, pumpe ofte, pumpe fra begge bryster og bruge brysttragte, der passer korrekt5,9-12
  • Giv mødrene brystpumper med programmet START, indtil sekretorisk aktivering er opnået. Skift derefter til programmet VEDLIGEHOLD for at tømme brysterne effektivt og støtte opbygningen af mælkemængden.4,6

  • Instruer mødrene i at holde styr på pumpehyppighed og mængde i den kritiske 14-dages periode ved at udfylde en pumpelog.5

  • Informer mødrene om mindstemålene for opnåelse af volumen for at give dem mulighed for at søge støtte på et tidligt tidspunkt.4

  • Sørg for regelmæssig undervisning af personalet i bedste amningspraksis for at understøtte opnåelse af volumen.

  • Uddan personalet, og informer mødrene om, at opnåelse af volumen og opbygning af mælkeproduktionen kan betyde større mælkemængder end spædbarnets nuværende behov.13

  • Sørg for, at pumpeloggen gennemgås dagligt.5,10,13

Tilbyd hjælp fra en laktationsspecialist til mødre, der ikke er nået op på ≥ 500 ml senest 14 dage efter fødslen

Sådan overvåges opnåelse af volumen

  • Registrer den procentdel af mødre, hvis mælk "løber til" inden for 72 timer efter fødslen.
  • Identificér mødre, hvor mælken "løber til” med forsinkelse (> 72 timer )

  • Indsaml data om hyppig pumpning med et dataindsamlingsværktøj

  • Gennemgå pumpelogge, og indsaml oplysninger om daglige mælkemængder (ml/dag)

  • Revider dataene hver måned for at måle den gennemsnitlige daglige mælkemængde i de første 14 dage efter fødslen

  • Identificer hospitalsrutiner, hvor mødre muligvis ikke opnår tidlig og hyppig pumpning

  • Identificer bidragende faktorer såsom mulighed for dobbeltpumpning, brysttragte i korrekt størrelse, pumper til hjemmebrug, tid, der reducerer pumpehyppighed og effektivitet

  • Fortæl regelmæssigt alle afdelinger om resultater og anbefalinger for at forbedre og opretholde bedste praksis

Kildehenvisninger

1 Chen DC et al. Stress during labor and delivery and early lactation performance. Am J Clin Nutr. 1998; 68(2):335–344.

2 Hoban R et al. Milk volume at 2 weeks predicts mother's own milk feeding at Neonatal Intensive Care Unit discharge for Very Low Birthweight infants. Breastfeed Med. 2018; 13(2):135–141.

3 Meier PP et al. Which breast pump for which mother: An evidence-based approach to individualizing breast pump technology. J Perinatol. 2016; 36(7):493–499.

4 Meier PP et al. Evidence-based methods that promote human milk feeding of preterm infants: An expert review. Clin Perinatol. 2017; 44(1):1–22.

5 Spatz DL et al. Pump early, pump often: A continuous quality improvement project. J Perinat Educ. 2015; 24(3):160–170.

6 Meier PP et al. Breast pump suction patterns that mimic the human infant during breastfeeding: greater milk output in less time spent pumping for breast pump-dependent mothers with premature infants. J Perinatol. 2012; 32(2):103–110.

7 Spatz DL. Getting it right – the critical window to effectively establish lactation. Infant. 2020; 16(2):58–60.

8 Daly SE et al. Frequency and degree of milk removal and the short-term control of human milk synthesis. Exp. Physiol. 1996; 81(5):861–875.

9 Meier PP et al. Human milk in the neonatal intensive care unit. In: Family Larsson-Rosenquist Foundation, editor. Breastfeeding and breast milk - From biochemistry to impact: A multidisciplinary introduction. 1st ed. Stuttgart: Thieme; 2018.

10 UNICEF, WHO. Protecting, promoting and supporting breastfeeding: The baby-friendly hospital initiative for small, sick and preterm newborns. Geneva, New York: WHO; UNICEF; 2020. 42 p.

11 Prime DK et al. Simultaneous breast expression in breastfeeding women is more efficacious than sequential breast expression. Breastfeed Med. 2012; 7(6):442–447.

12 Sakalidis VS et al. Breast shield design impacts milk removal dynamics during pumping: A randomised controlled non-inferiority trial. Acta Obstet Gynecol Scand. 2020; 99(11):1561-1567.

13 Spatz DL. Innovations in the provision of human milk and breastfeeding for infants requiring intensive care. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2012; 41(1):138–143.