Tid til mælken løber til – Effektive igangsætningsresultater

Til tid til mælken løber til er en indikator for, at interventionerne virker og støtter effektiv igangsætning. Når det sker inden for 72 timer efter fødslen, er det en vigtig indikator for tilstrækkelig mælkemængde efter fire uger.

Critical time period of time to milk coming 72 hours after birth.

Hvad er tid til mælken løber til?

Tid til mælken løber til er tiden efter fødslen, hvor sekretorisk aktivering finder sted.1,2

At mælken løber til (sekretorisk aktivering) sker som regel mellem 24 og 72 timer efter, at placenta er født.3-5

Sekretorisk aktivering kan indikeres ved:

  • tre på hinanden følgende pumpninger på 20 ml eller mere fra begge bryster (kombineret) for mødre, der kun pumper.6
  • fysiologiske markører, som f.eks. en følelse af fyldte bryster hos mødre, der ammer og pumper.7

Hvorfor er tid til mælken løber til vigtig?

Forsinket sekretorisk aktivering (> 72 timer efter fødslen) er forbundet med øget risiko for vedvarende lave mælkemængder og en kortere varighed af mælkeproduktion.3,8

Kvinder, der oplever forsinket sekretorisk aktivering, har 60 % større sandsynlighed for at holde op med at amme efter 4 uger.8

Det sker kun én gang, at mælken løber til, og det er meget vigtigt for den fortsatte brystmælk-syntese.9

Risikofaktorer for forsinket sekretorisk aktivering, der identificeres før og omkring fødslen, omfatter:

  • førstegangsgravid3,7
  • moderens alder7
  • for tidlig fødsel7,10
  • kejsersnit11
  • højt BMI (> 30)3,12
  • høje smerte- og stressniveauer under fødslen4,13,14
  • blødning efter fødslen15
  • adskillelse af mor og barn16-19
  • forsinket første ammeepisode4
  • lav hyppighed af amning/pumpning7,8

Sådan optimeres tid til mælken løber til

Udvikl/revidér amme- og pumpeprotokoller for at

  • Identificere kvinder før og under fødslen, som har risikofaktorer for, at mælken løber til med forsinkelse
  • Oplyse kvinder i risikogruppen om mælkeproduktionsprocessen og vigtigheden af at komme godt fra start: tid til første pumpning, hyppighed af pumpning, anvendelse af START-brystpumpesoftware, dobbeltpumpning og brysttragte, der passer.
  • Implementér og støt kvinder i at
    • pumpe tidligt inden for 3 timer efter fødslen20,21
    • mødre udpumper 8 eller flere gange i løbet af 24 timer20,21
    • stimulere og pumpe ud med START-brystpumpesoftware6,22,23
  • Udlevér en pumpelog til mødre, så de kan spore
    • daglige pumpninger og mælkemængder
    • start på sekretorisk aktivering – indikeres ved 3 på hinanden følgende pumpninger > 20 ml fra begge bryster kombineret
  • Støt op om regelmæssig undervisning af personalet i vigtigheden af mælkeproduktionsprocessen
  • Sørg for, at personalet forstår konsekvenserne af en forsinkelse i sekretorisk aktivering og kan give øget støtte til mælkeproduktion til mødre med risikofaktorer

 

Sådan overvåges tid til mælken løber til

• Registrer den procentdel af mødre, hvis mælk "løber til" inden for 72 timer efter fødslen.

• Identificér mødre, hvor mælken "løber til” med forsinkelse (> 72 timer )

Kildehenvisninger

1 Neville MC, Morton J. Physiology and endocrine changes underlying human lactogenesis II. J Nutr. 2001; 131(11):3005S-3008S.

2 Hoban R et al. Human milk biomarkers of secretory activation in breast pump-dependent mothers of premature infants. Breastfeed Med. 2018; 13(5):352–360.

3 Nommsen-Rivers LA et al. Delayed onset of lactogenesis among first-time mothers is related to maternal obesity and factors associated with ineffective breastfeeding. Am J Clin Nutr. 2010; 92(3):574–584.

4 Dewey KG et al. Risk factors for suboptimal infant breastfeeding behavior, delayed onset of lactation, and excess neonatal weight loss. Pediatrics. 2003; 112(3):607–619.

5 Boss M et al. Normal human lactation: Closing the gap. F1000Res. 2018; 7.

6 Meier PP et al. Breast pump suction patterns that mimic the human infant during breastfeeding: greater milk output in less time spent pumping for breast pump-dependent mothers with premature infants. J Perinatol. 2012; 32(2):103–110.

7 Hurst NM. Recognizing and treating delayed or failed lactogenesis II. J Midwifery Womens Health. 2007; 52(6):588–594.

8 Brownell E et al. Delayed onset lactogenesis II predicts the cessation of any or exclusive breastfeeding. J Pediatr. 2012; 161(4):608–614.

9 Meier PP et al. Which breast pump for which mother: An evidence-based approach to individualizing breast pump technology. J Perinatol. 2016; 36(7):493–499.

10 Parker LA et al. Indicators of Secretory Activation in Mothers of Preterm Very Low Birth Weight Infants. J Hum Lact. 2020:890334420980424.

11 Hobbs AJ et al. The impact of caesarean section on breastfeeding initiation, duration and difficulties in the first four months postpartum. BMC. Pregnancy. Childbirth. 2016; 16:90.

12 Poston L et al. Preconceptional and maternal obesity: epidemiology and health consequences. Lancet Diabetes Endocrinol. 2016; 4(12):1025–1036.

13 Grajeda R, Pérez-Escamilla R. Stress during labor and delivery is associated with delayed onset of lactation among urban Guatemalan women. J Nutr. 2002 [cited 2019 Jan 18]; 132(10):3055–3060.

14 Brown A, Jordan S. Impact of birth complications on breastfeeding duration: an internet survey. Journal of Advanced Nursing. 2013; 69(4):828–839.

15 Thompson JF et al. Women's breastfeeding experiences following a significant primary postpartum haemorrhage: A multicentre cohort study. Int Breastfeed J. 2010; 5:5.

16 Dewey KG. Maternal and fetal stress are associated with impaired lactogenesis in humans. J Nutr. 2001; 131(11):3012S-3015S.

17 Lau C. Breastfeeding Challenges and the Preterm Mother-Infant Dyad: A Conceptual Model. Breastfeed Med. 2018; 13(1):8–17.

18 Billett HH. Clinical Methods: The History, Physical, and Laboratory Examinations: Hemoglobin and Hematocrit. 3rd. Boston; 1990.

19 Hurst N et al. Providing mother's own milk in the context of the NICU: a paradoxical experience. J Hum Lact. 2013; 29(3):366–373.

20 UNICEF, WHO. Protecting, promoting and supporting breastfeeding: The baby-friendly hospital initiative for small, sick and preterm newborns. Geneva, New York: WHO; UNICEF; 2020. 42 p.

21 Spatz DL et al. Pump early, pump often: A continuous quality improvement project. J Perinat Educ. 2015; 24(3):160–170.

22 Torowicz DL et al. Human milk and breastfeeding outcomes in infants with congenital heart disease. Breastfeed Med. 2015; 10(1):31–37.

23 Post EDM et al. Milk production after preterm, late preterm and term delivery; effects of different breast pump suction patterns. J Perinatol. 2016; 36(1):47–51.