Trinvis ramme – Værktøjer til kvalitetsforbedring på neonatalafdelinger

Hvad er kvalitetsforbedring af mælkeproduktion på neonatalafdelingen?

Kvalitetsforbedring af mælkeproduktion på neonatalafdelingen anvendes til systematisk at forbedre ammeplejen og spædbarnets helbred gennem evidensbaseret bedste praksis.

Kvalitetsforbedring er en enkel metode til at teste interventioner før og efter med dataindsamling, overvågning og evaluering med henblik på at tilpasse eller afskaffe ændring af praksis for ammepleje.

Kvalitetsforbedring er et fortsat forløb, og planlægning af opretholdelse af praksisændringer skal integreres fra begyndelsen af projektet.

Hvorfor er det vigtigt med kvalitetsforbedring af mælkeproduktion på neonatalafdelingen?

Der findes robuste programmer til understøttelse af madning ved brystet med globale, standardiserede mål for dyaden med en sund mor og et sundt barn:¹

• Amning inden for 1 time af fødslen
• Fuldamning i 6 måneder

Disse mål kan dog ikke bruges på den sårbare population af mødre og børn på neonatalafdelingen.

Kvalitetsforbedring af mælkeproduktion på neonatalafdelingen er en ramme, der anvendes til systematisk at forbedre ammeplejen og det sårbare spædbarns helbred gennem evidensbaseret bedste praksis.

Sådan implementeres kvalitetsforbedring af mælkeproduktion på neonatalafdelingen

1. Forberedelse og planlægning af kvalitetsforbedringsprojektet
2. Måling af interventioner til ammepleje
3. Overvågning og evaluering
4. Sådan gøres kvalitetsforbedring af mælkeproduktion på neonatalafdelingen holdbar

Trin 1: Forberedelse og planlægning af kvalitetsforbedringsprojektet

Oprettelse af en arbejdsgruppe

Oprettelse af en arbejdsgruppe tilvejebringer en fælles tilgang til at vejlede og styre kvalitetsforbedringsprojektet gennem planlægning, intervention, revision og implementering af praksisændringer.

Arbejdsgruppen for kvalitetsforbedring har ansvaret for at:

• Planlægge og inddrage interessenter
• Definere mål og strategi for projektet med kvalitetsforbedring af mælkeproduktion på neonatalafdelingen
• Afholdelse af QI-projektet
• Holde styr på kvalitetsforbedringen
• Opretholde momentum og ejerskab
• Drive organisationens engagement

Gruppen er ansvarlig for at revidere data, identificere de områder, der skal fokuseres på, og komme med anbefalinger om implementering af praksisændringer for at opnå projektets mål.

Det er af stor værdi at danne partnerskaber med de "rigtige" folk, som kan være fortalere for, at de mest sårbare spædbørn får høje doser af og lang eksponering for egen mors mælk (EMM) og at integrere effektive mælkeproduktionsinterventioner i den daglige praksis.

• Neonataloger, specialsygeplejersker
• Leder af jordemor- og neonataltjenester (inklusive fødestuer)
• Kliniske undervisere på neonatalafdelinger/barselsafsnit
• Sygeplejerske/jordemor-repræsentant fra neonatalafdelingen
• Sygeplejerske/jordemor-repræsentant fra fødegangen
• Sygeplejerske/jordemor-repræsentant fra barselsgangen
• Ammerådgiver eller ansvarlig for spædbarnsernæring
• Dataassistent, som indsamler data

Analyse af den nuværende situation

Det interaktive scorecard for neonatalafdelingen er et værktøj, som kan hjælpe med egenevalueringen af afdelingens amningspraksis. Når man går i gang med kvalitetsforbedring, der omfatter flere kliniske afsnit såsom neonatalafdeling samt barsels- og fødegange, kan det være, at de områder, hvor tingene fungerer godt på de forskellige afsnit, og de områder, hvor der er mangler, udfordringer og barrierer, ikke er de samme på de enkelte kliniske afsnit.

Trin 2: Måling af interventioner til ammepleje

"Uden data er du bare en tilfældig person med en mening"

Hvorfor skal man indsamle data?

• De gør opmærksom på udfordringer
• De gør mangler/huller tydeligt synlige
• De giver kvantificérbar evidens
• De motiverer til handling
• De skaber momentum og gejst

Hvad skal man måle?

Det er vigtigt at måle det rette. Kvalitetsforbedring af ammepleje på neonatalafdelingen fokuserer på kvantificérbare data:

Optælling af antallet af

• hyppige pumpninger
• fuldt informerede mødre

Sporing af tid til

• første pumpning
• at mælken løber til

Måling af andelen (%) af

• fordeling af EMM:DBM:modermælkserstatning
• spædbørn, der opnår > 50 ml/kg/dag
• fuldamning ved og efter udskrivelse fra neonatalafdelingen

Det er vigtigt at tage højde for den tid, der skal bruges til at trække data ud af journalerne og fylde data på indsamlingsdatabasen.

Indsamling af fortløbende data

• giver en række af datapunkter over tid
• fortæller en historie/et forløb i dataene
• gør det muligt at opdage ændringer, når de sker

Måling af baseline

Prospektiv indsamling af data reflekterer forholdene i realtid. Det er afgørende at have data fra før interventionen, så man kan visualisere, om interventionen førte til ændringer.

Baseline-kohorten er "kontrolgruppen" og skal give indsigt i patienterne i realtid før interventionen. Arbejdsgruppen kan fastlægge baseline-kohortens størrelse og tidslinje og beslutte, om der skal analyseres bestemte patientgrupper, som for eksempel spædbørn under 1.500 g/yngre end 32 uger. Dataindsamlingsværktøjet understøtter analyse af gruppeselektive data.

Implementering af ændringer

Implementering af praksisændringer for at skabe forbedring kræver samarbejde mellem alle barselsstøttepersoner og neonatalafdelingen.

Målrettet uddannelse og oplæring af alt sundhedspersonale, som har kontakt med og støtter mødre og familier til spædbørn på neonatalafdelingen, er meget vigtigt for at sikre, at mødrene får ensartet information. Det er nødvendigt løbende at afholde kurser for at forbedre og opretholde bedste praksis.

Trin 3: Overvågning og evaluering

Kvalitetsforbedring er ikke en engangsintervention, som et forskningsprojekt er. Kvalitetsforbedring er et forløb med fortsat overvågning, evaluering, indføring, tilpasning eller afskaffelse af praksisændringer.

Regelmæssig gennemgang af data er afgørende for at:

• Sikre, at de rette data indsamles, identificere, hvad der mangler, og tilpasse dataindsamling, så den bliver korrekt
• Kunne gennemgå den nuværende situation i realtid
• Identificere mangler
• Implementere supplerende uddannelse
• Drøfte i arbejdsgruppen, hvad der fungerer godt, hvad der nu skal fokuseres på, og hvem der skal være ansvarlig

Sammenligne fremskridt i forhold til baseline og forrige måned.

Trin 4: Sådan gøres kvalitetsforbedring af mælkeproduktion på neonatalafdelingen holdbar

Kvalitetsforbedring er et fortsat forløb, og planlægning af opretholdelse af praksisændringer skal integreres fra begyndelsen.

Det tager tid, før nye interventioner er integreret i standardiseret daglig praksis. Regelmæssig indsamling af data vedrørende mælkeproduktion og madning af spædbørn gør det muligt at overvåge og evaluere praksis og mælkeproduktionsresultater samt at opretholde og udvikle omsorgskvaliteten.

Integration af et tilbagevendende program til uddannelse vedrørende mælkeproduktion sætter sundhedspersonalet i stand til at give og understøtte ensartede oplysninger om mælkeproduktion og praksis til mødre i risikogruppen og mødre på neonatalafdelingen inden fødslen.