Overgang til madning ved brystet – Kvalitetsforbedring af mælkeproduktionen på neonatalafdelingen, fase 2

 

Understøttende praksis, som for eksempel oral terapi, hud mod hud-pleje og ikke-næringsgivende sutning (NNS), er afgørende for spædbarnets udvikling og forhold til sine forældre.

Forskning har vist, at disse praksisser understøtter mælkemængder hos moderen og spædbarnets overgang fra sondeernæring til madning ved brystet, hvilket fører til højere ammefrekvenser og bedre helbred på længere sigt.^1-3

Oral terapi med egen mors mælk (EMM) – Interventioner for overgang til madning ved brystet

Påføring af colostrum/EMM på indersiden af kinden hos spædbørn på neonatalafdelingen som oral pleje anses for at være immunterapi. Denne orale terapi motiverer mødre på neonatalafdelingen til at gå i gang med at pumpe tidligt og hyppigt, og det styrker forældrene i deres forhold til deres spædbørn.

Læs mere

 

Hud mod hud-pleje – Interventioner for overgang til madning ved brystet

Hud mod hud-pleje understøtter overgangen til amning ved at give adgang til og tidlige muligheder for ikke-næringsgivende og næringsgivende sutning (NS) ved brystet. Hud mod hud-pleje på neonatalafdelingen styrker ammeresultaterne og forbedrer desuden tilknytning og forældrenes selvtillid

Læs mere

Overgang til direkte madning – Interventioner for overgang til madning ved brystet

Efterhånden som spædbarnet modnes, hjælper stimuli opnået under interventioner med NNS med at få fat i brystet og suge mælk ud, så moderen kan skifte fra NNS til næringsgivende ammesessioner.

Læs mere

 

Ammefrekvenser – Resultater for overgang til madning ved brystet

Ammefrekvenser på neonatalafdelingen hjælper med at give et mere tydeligt billede af, hvor mange spædbørn på neonatalafdelingen der får EMM i de mængder, de har behov for, og er en indikator for ammeplejen under hospitalsopholdet.

Læs mere