Amning efter 6 måneder Hvad er fordelene?

Når dit barn begynder at få fast føde, tror du måske, at brystmælk ikke længere er nødvendigt. Men der er mange fordele for jer begge, når amningen fortsættes efter de første 6 måneder

Breastfeeding beyond six months

Er amning stadigvæk vigtigt, efter I har nået milepælen på seks måneder? Og hvor længe bør du fortsætte med at amme? Svarene vil måske overraske dig, for de ekstra sundheds- og udviklingsmæssige fordele ved amning – som fast føde og andre typer mælk ikke kan give – overses ofte.

Hvor længe bør jeg amme?

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at man ammer i to år eller mere – og det gælder for familier over hele verden, ikke kun i udviklingslande.1

"Det er vigtigt at lægge mærke til, at WHO ikke angiver en maksimal varighed for amning,"2 siger dr. Leon Mitoulas, som står i spidsen for forskningen i amning hos Medela. "Ud fra en antropologisk synsvinkel vil det optimale være at amme i mellem 2,5 og 7 år.3 Men nutidens kulturelle normer indebærer generelt, at man fravænner barnet i en langt yngre alder."

WHO's anbefalinger understøttes af en bølge af forskning, der er foretaget for nylig, i de første 1.000 dage af et barns liv – fra undfangelsen til barnet fylder 2 år.4 Dr. Mitoulas uddyber: "Forskere har opdaget, at i denne periode har den rette næring og andre faktorer en markant indvirkning på vækst og langsigtet sundhed. Dokumentationen viser entydigt, at amning har en enestående gavnlig effekt i denne helt afgørende periode på 1.000 dage."

"Amning kan på én gang betragtes som både mad, medicin og et signal,"5 tilføjer han. "Og denne tredobbelte effekt fortsætter helt klart ud over de to år."

Mad: Ernæringsmæssige fordele ved amning i længere tid

Når dit barn begynder at få fast føde, når det er omkring seks måneder gammelt, tror du måske, at din brystmælk bare bliver "noget at drikke", der supplerer den faste føde. Rent faktisk er det lige modsat: Dit barn får kun en lillebitte del af de kalorier og næringsstoffer, det har brug for, fra den faste føde.

"Den ubestridt bedste start for børn er, at de fuldammes, dvs. kun får brystmælk, i de første seks måneder. Men selv efter dit barn er begyndt at få supplerende mad, leverer brystmælken en vigtig del af ernæringen," fortæller dr. Leon Mitoulas.

Når et barn fuldammes, indtager det typisk mellem 750 og 800 ml brystmælk om dagen. Når barnet er mellem 9 og 12 måneder gammelt, bør det stadig få omkring 500 ml brystmælk om dagen, hvilket udgør omkring halvdelen af det daglige kalorieindtag. Ved de 18 måneder indtager barnet nok omkring 200 ml om dagen, hvilket udgør omkring 29 % af kalorieindtaget.6

Det er rigtigt, at din barn efter seks måneder har brug for andet mad for at få næringsstoffer, han måske ikke får fra din brystmælk eller sine egne reserver, herunder jern, zink samt B- og D-vitamin.1,7 Men selv når barnet er i sit andet leveår, leverer brystmælk betydelige mængder af andre vigtige næringsstoffer, som dr. Leon Mitoulas forklarer:

"På dette stadie leverer brystmælk omkring 43 % af barnets protein, 60 % af dets C-vitamin, 75 % af dets A-vitamin, 76 % af dets folinsyre og 94 % af dets B12-vitamin."8

Medicin: Sundhedsmæssige fordele ved amning efter seks måneder

Det er bevist, at fortsat amning efter seks måneder reducerer risikoen for sygdomme både som barn og voksen, og hvis dit barn bliver sygt, så hjælper det ham med at blive hurtigere rask. Jo længere tid du fortsætter, jo længere varer beskyttelsen.

Amning beskytter dit barn mod infektion og sygdom og det i så høj grad, at amning endda betragtes som en form for "personligt tilpasset medicin", med potentielt livslang effekt," fortæller dr. Leon Mitoulas.

Det har for eksempel vist sig, at amning i længere tid end seks måneder beskytter dit barn mod visse kræfttyper, der kan ramme børn, såsom akut lymfekræft og Hodgkins lymfom,9 og at det reducerer barnets risiko for at udvikle type 1- og type 2-diabetes 10, problemer med synet 11 og tænderne 12 samt fedme."13

Din brystmælk kan også reducere dit barns risiko for diarré og sygdom,14 mave-tarm-katar, forkølelse og influenza, trøske samt infektioner i øre, hals og lunger.9,15 Det er specielt nyttigt, når barnet bliver ældre og begynder at interagere med andre børn og kommer i dagpleje eller børnehave, hvor det ofte myldrer med bakterier.

Amning kan også være livreddende, forklarer dr. Leon Mitoulas: "Konsekvenserne af ikke at amme, mens barnet er mellem 6 og 23 måneder gammelt, kan være alvorlige i lav- og middelindkomstlande, hvor børn, som ikke ammes, har dobbelt så stor risiko for at dø af infektioner end børn, der fuldammes, eller som endda kun ammes delvist."16

Og amning handler ikke kun om fordelene ved brystmælk; det er også fantastisk til at pleje og berolige dit barn. Der er ikke noget, der er bedre til at trøste et grædende spædbarn eller større barn, end ammetid sammen med mor. Efterhånden som dit barn vokser, hjælper en amning på alt fra ondt ved tændernes frembrud og vaccinationer til de uundgåelige rifter og blå mærker eller virusangreb, de udsættes for på deres vej gennem livet. Mange mødre oplever amningen som lidt af en mirakelmedicin.

Signal: Ekstra fordele

Når du er tæt på dit barn, omgående reagerer på barnets behov og har masser af øjenkontakt, så bliver der også sendt signaler mellem jer. Forskerne mener, at det kan påvirke mange aspekter af dit barns udvikling, lige fra appetit til boglige evner. Jo længere du ammer, jo stærkere vil de positive effekter sandsynligvis være.

"Brystmælk indeholder tusindvis af aktive molekyler," forklarer dr. Leon Mitoulas. "Det er alt lige fra enzymer, der hjælper med at fordøje fedtstoffer,17 og hormoner, der regulerer appetitten,18 til immunmolekyler, der fremmer udviklingen af immunsystemet.19

Vidste du, at brystmælk rent faktisk er levende? Hver eneste dag drikker dit barn millioner eller milliarder af levende celler20 – der er i tusindvis af dem i hver eneste milliliter af din brystmælk, blandt andet stamceller,"21 fortsætter han. "Hver eneste af disse celler udfører et helt bestemt stykke arbejde i forhold til at holde dit barn sundt, og der forskes i at finde ud af, præcis hvordan disse komponenter gavner et spædbarn, der ammes i længere tid."

En af de ting, man allerede ved, er, at amning i længere tid har en positiv effekt på et barns intelligenskvotient (IQ). Undersøgelser viser en konsistent IQ-mæssig fordel på tre point hos børn, som blev ammet, sammenlignet med børn, der aldrig blev ammet.22

Amning i længere tid end seks måneder er endda blevet sammenkædet med færre adfærdsmæssige problemer hos børn i skolealderen23 og bedre mental sundhed hos børn og unge.24

Bør jeg skifte til supplerende modermælkserstatning efter seks måneder?

De sundhedsmæssige anprisninger på emballagen kan godt se imponerende ud, men der findes ikke nogen mælk, der er bedre for dit barn, end din egen brystmælk.

Ingen modermælkserstatninger indeholder alle de antistoffer, levende celler, vækstfaktorer, hormoner og nyttige bakterier, og heller ikke den lange række enzymer, aminosyrer og mikronæringsstoffer, der findes i brystmælk.25 Din brystmælk tilpasser sig, så den giver dit barn flere infektionsbekæmpende antistoffer og hvide blodceller, når barnet er sygt26 – noget, som modermælkserstatning simpelthen ikke kan gøre. Læs Brystmælk kontra modermælkserstatning: Hvor meget ligner de hinanden? for at få flere oplysninger.

Amning efter seks måneder: Fordele for mødre

Amning i længere tid er ikke kun fantastisk for dit barn – det er også fantastisk for dig selv. Når du fortsætter med at amme efter seks måneder, reducerer du gennem hele din levetid din egen risiko for at udvikle hjertesygdomme,27 type 2-diabetes,28 brystkræft29 og kræft i æggestokkene30 og livmoderen.31 Og ammende mødre oplever ofte, at deres menstruation ikke vender tilbage i mange måneder – måske endda i helt op til to år.32

"Ønsket om at få den vægt tilbage, man havde før graviditeten, er meget stort hos mange mødre," fortæller dr. Leon Mitoulas. "En undersøgelse har vist, at en mors BMI er 1 % lavere for hver seks måneder, hun ammer."24

For ikke at tale om, at efter seks måneder er amning meget praktisk. Dine bryster producerer den rette mængde mælk, når de skal, og du behøver ikke bøvle med at rengøre udstyr eller tage noget med dig, når I er på farten. Du opdager måske også, at du i stigende grad kun ammer på tidspunkter, hvor det passer ind i din dagligdag, eksempelvis efter arbejde, når du har hentet barnet i dagplejen og omkring sengetid. Og selvom du er tilbage på jobbet, kan du bruge en brystpumpe til at pumpe mælk, så dit barn fortsat får gavn af alle fordelene ved brystmælken.

Med så mange forskningsmæssigt beviste fordele er det måske ikke så overraskende, at et voksende antal mødre vælger den "naturlige ammeperiode" eller "fulde ammeperiode" og simpelthen lader barnet beslutte, hvornår det er det rigtige tidspunkt at stoppe.

Kildehenvisninger

1 World Health Organization. Health topics: Breastfeeding [Internet]. Geneva, Switzerland: WHO; 2018 [Accessed: 26.03.2018]. Available from: http://www.who.int/topics/breastfeeding/en/

2 Innocenti Research Centre. 1990–2005 Celebrating the Innocenti Declaration on the protection, promotion and support of breastfeeding: past achievements, present challenges and the way forward for infant and young child feeding. Florence: United Nations Children’s Fund; 2005. 38 p.

3 Dettwyler KA. When to wean: biological versus cultural perspectives. Clin Obstet Gyecol. 2004;47(3):712-723.

4 1,000 Days. [Internet] Washington DC, USA; 2018. Available from: https://thousanddays.org

5 TED. TEDWomen: What we don’t know about mother’s milk [Internet]. New York, NY, USA: TED Conferences LLC; 2016. [Accessed 26.03.2018]. Available from www.ted.com/talks/katie_hinde_what_we_don_t_know_about_mother_s_milk/reading-list

6 Kent JC et al. Breast volume and milk production during extended lactation in women. Exp Physiol. 1999;84(2):435-447.

7 Kuo AA et al. Introduction of solid food to young infants. Matern Child Health J. 2011;15(8):1185-1194.

8 Dewey, KG. Nutrition, growth, and complementary feeding of the breastfed infant. Pediatr Clin North Am. 2001;48(1):87-104.

9 Bener A et al. Does prolonged breastfeeding reduce the risk for childhood leukemia and lymphomas? Minerva Pediatr. 2008;60(2):155-161.

10 Poudel RR, Shrestha D. Breastfeeding for diabetes prevention. JPMA. J Pak Med Assoc. 2016;66(9 Suppl 1):S88-90.

11 Singhal A et al. Infant nutrition and stereoacuity at age 4–6 y. Am J Clin Nutr. 2007;85(1):152-159.

12 Peres KG et al. Effect of breastfeeding on malocclusions: a systematic review and meta‐analysis. Acta Paediatr. 2015;104(S467):54-61.

13 Horta BL et al. Long‐term consequences of breastfeeding on cholesterol, obesity, systolic blood pressure and type 2 diabetes: a systematic review and meta‐analysis. Acta Paediatr. 2015;104(S467):30-37.

14 Howie PW et al. Protective effect of breast feeding against infection. BMJ. 1990;300(6716):11-16.

15 Ladomenou F et al. Protective effect of exclusive breastfeeding against infections during infancy: a prospective study. Arch Dis Child. 2010;95(12):1004-1008.

16 Sankar MJ et al. Optimal breastfeeding practices and infant and child mortality: a systematic review and meta‐analysis. Acta paediatr. 2015;104(S467):3-13.

17 Lönnerdal B. Bioactive proteins in breast milk. J Paediatr Child Health. 2013;49(S1):1-7.

18 Gridneva Z et al. Effect of human milk appetite hormones, macronutrients, and infant characteristics on gastric emptying and breastfeeding patterns of term fully breastfed infants. Nutrients. 2016;9(1):15.

19 Field CJ. The immunological components of human milk and their effect on immune development in infants. J Nutr. 2005;135(1):1-4.

20 Hassiotou F, Hartmann PE. At the dawn of a new discovery: the potential of breast milk stem cells. Adv Nutr. 2014;5(6):770-778.

21 Cregan MD et al. Identification of nestin-positive putative mammary stem cells in human breastmilk. Cell Tissue Res. 2007;329(1):129-136.

22 Victora CG et al. Breastfeeding in the 21st century: epidemiology, mechanisms, and lifelong effect. Lancet. 2016;387(10017):475-490.

23 Heikkilä K et al. Breast feeding and child behaviour in the Millennium Cohort Study. Arch Dis Child. 2011;96(7):635-642.

24 Oddy WH et al. The long-term effects of breastfeeding on child and adolescent mental health: a pregnancy cohort study followed for 14 years. J Pediatr. 2010;156(4):568-574.

25 Ballard O, Morrow AL. Human milk composition: nutrients and bioactive factors. Pediatr Clin North Am. 2013;60(1):49-74.

26 Hassiotou F et al. Maternal and infant infections stimulate a rapid leukocyte response in breastmilk. Clin Transl Immunology. 2013;2(4):e3.

27 Peters SA et al. Breastfeeding and the risk of maternal cardiovascular disease: a prospective study of 300 000 Chinese women. J Am Heart Assoc. 2017;6(6):e006081.

28 Horta BL et al. Long‐term consequences of breastfeeding on cholesterol, obesity, systolic blood pressure and type 2 diabetes: a systematic review and meta‐analysis. Acta Paediatr. 2015;104(S467):30-37.

29 Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer. Breast cancer and breastfeeding: collaborative reanalysis of individual data from 47 epidemiological studies in 30 countries, including 50 302 women with breast cancer and 96 973 women without the disease. Lancet. 2002;360(9328):187-195.

30 Li DP et al. Breastfeeding and ovarian cancer risk: a systematic review and meta-analysis of 40 epidemiological studies. Asian Pac J Cancer Prev. 2014;15(12):4829-4837.

31 Jordan SJ et al. Breastfeeding and endometrial cancer risk: an analysis from the epidemiology of endometrial cancer consortium. Obstet Gynecol. 2017;129(6):1059-1067.

32 Howie PW. Breastfeeding: a natural method for child spacing. Am J Obstet Gynecol. 1991;165(6):1990-1991.