Amning af din nyfødte: Det kan du forvente i den første uge

Den første uge med dit barn er spændende, men den kan også være lidt skræmmende – specielt hvis du aldrig har ammet før. Læs vores råd om amning, så du får den bedst mulige start.

Breastfeeding support in the first week

Når du har født, kan livet godt lige pludselig se lidt uoverskueligt ud – du skal lære din nyfødte at kende, samtidig med at du skal komme dig efter fødslen. Dine følelser kan godt stritte i alle retninger (specielt mellem dag 2 og dag 5, hvor mange nybagte mødre bliver ramt af to ting på én gang; deres mælk "løber til" 1 og "baby blues" 2). Derudover er der tit forventningen – og presset – om hurtigt at komme op og i gang, og generelt om at være en supermor. Men en af de mest "super" ting, du kan gøre den her uge, er bare at være sammen med dit barn og få godt gang i amningen.

Hvornår bør jeg begynde at amme min nyfødte?

Det er bedst at forsøge at amme dit barn i den første time efter fødslen. Når barnet får fat og suger rytmisk, sender det en besked til cellerne i dine bryster om at sætte gang i mælkeproduktionen 1. Det er ikke for ingenting, den time er kendt som "den magiske time"!

"Ideelt set skal dit barn lægges på dit bryst, så snart det er født, så det har adgang til brystet. Måske tager det fat, måske ikke; men giv barnet mulighed for at gøre det," siger Cathy Garbin, som er en internationalt anerkendt ammerådgiver.

"Støt barnets krop, og lad det forsøge at finde vej til brystet og selv tage fat (du kan se videoer af processen, som man kalder "brystsvømning", online). Men hvis dit barn ikke tager fat, er sundhedspersonalet sædvanligvis virkelig dygtige til at hjælpe mødre med placeringen. Det er en rigtig god start at lade barnet selv søge brystet, med moderen liggende i en halvt tilbagelænet ammestilling."

Så glem alt om at få vejet dit barn og klædt det på i den helt specielle første time, eller vent i det mindste til efter den første amning. Nyd bare at slappe af og kramme, og sørg for at have masser af nøgen hudkontakt med barnet. Det får oxytocinen – "kærlighedshormonet" – til at strømme i jer begge to, hvilket er afgørende vigtigt for, at din første mælk, colostrum, bliver udløst 3.

"Så snart hun var sikker på, at vores søn var sund og rask, gav jordemoderen os tid til at være en familie – bare mig, min mand og vores nye barn – så vi kunne lære hinanden at kende. Det var snasket, det var følelsesladet og det var ren lyksalighed, og han spiste to gange i den helt specielle time, vi havde sammen," husker Ellie, mor til to, Storbritannien.

Og vidste du, at når du ammer dit barn, så hjælper det dig faktisk med at komme dig efter fødslen? Det skyldes, at oxytocin også får din livmoder til at trække sig sammen. I de første timer efter fødslen bidrager det til, at moderkagen udstødes helt naturligt, og det reducerer blodtabet 4.

Hvad nu, hvis fødslen ikke går som planlagt?

Hvis du får et kejsersnit, eller der er andre komplikationer, kan du måske stadigvæk få hudkontakt med dit barn og amme i de første par timer.

"Hvis du ikke kan holde dit barn, så er det næstbedste, at barnet har hudkontakt med din partner i stedet. Det vil bidrage til, at dit barn føler sig tryg, elsket og varm, indtil du er klar," siger Cathy.

Hvis dit barn ikke kan die, er det en god ide at begynde at udpumpe din brystmælk tidligt og ofte, indtil barnet er i stand til at die. "Selvom det giver både mor og barn en god start at amme direkte så hurtigt som muligt, så er det ikke altafgørende," siger Cathy beroligende. "Det, der er mere vigtigt, er at få gang i din mælkeproduktion, så du kan arbejde frem mod amningen senere, hvis det er nødvendigt."

Du kan håndudmalke og bruge hospitalets brystpumpe til at hjælpe med at få gang i din mælkeproduktion i begyndelsen 5. Den værdifulde colostrum, du opsamler, kan du derefter give til dit barn. Det er specielt vigtigt, hvis barnet er født for tidligt eller har det skidt, fordi din brystmælk har så mange vidunderlige sundhedsmæssige fordele.

Du skal heller ikke tro, at det er helt umuligt at amme, hvis dit barn kommer tidligt eller har helbredsmæssige komplikationer, der betyder, at det i begyndelsen ikke kan ammes. "Jeg har arbejdet med rigtigt mange mødre, hvor barnet ikke kunne ammes direkte fra brystet overhovedet i de første seks uger på grund af for tidlig fødsel eller andre problemer, og de er endt med at amme uden problemer," fortæller Cathy.

Får mit barn rigtigt fat?

Det er afgørende for at få godt gang i amningen, at dit barn får godt fat 6, eftersom det  påvirker, hvordan det drikker mælken, og dermed hvordan barnet vokser og udvikler sig. Har barnet ikke ordentligt fat, kan det resultere i ømme eller beskadigede brystvorter, så tøv aldrig med at bede en af sundhedspersonalet om at kontrollere, om dit barn får rigtigt fat, heller ikke selvom du har fået at vide, at det ser fint ud, og at du ikke har bemærket noget tydeligt problem – specielt mens du stadigvæk befinder dig på fødeafdelingen.

"Hver gang jeg ammede på hospitalet, bad jeg en af jordemødrene kontrollere, om mit barn havde ordentligt fat," fortæller Emma, mor til to, Australien. "Nogle gange troede jeg, at jeg have gjort det rigtigt, men det gjorde ondt, og så hjalp jordemoderen mig med at tage mit barn fra brystet og lægge det rigtigt til igen. Det betød, at jeg havde selvtilliden til at gøre det derhjemme."

Når dit barn tager fat, skal du rette din brystvorte opad, mod barnets gane. På den måde får barnet godt fat om brystvorten og noget af areolaen omkring den. Det betyder, at barnet kan få både brystvorten og noget af brystvævet ind i munden og suge godt 6.

"Når barnet har fået fat, bør det føles behageligt og lidt som et blidt træk, i stedet for at være smertefuldt," fortæller Cathy. "Dit barn vil spærre munden vidt op. Underlæben kan være krænget udad, men overlæben vil hvile roligt mod dit bryst. Barnets kropssprog vil vise, at det er godt tilpas. Der vil ikke være specielt meget mælk på det her tidlige stadium, så du vil ikke opleve, at barnet synker ret meget, selvom det suger en masse og dier ofte."

Hvor ofte bør en nyfødt have mad?

I den første uge kan det variere meget, hvor ofte og hvor længe du ammer. "I de første 24 timer er der stor variation fra barn til barn. Nogle børn sover meget – det er hårdt at blive født! – mens andre gerne vil ammes ofte," siger Cathy. "Den forskellighed er en af de mest forvirrende ting for nybagte mødre. Alle giver dig forskellige råd, så det er vigtigt at huske, at hver eneste mor og hvert eneste barn er noget særligt."

"Colostrum er tykkere end moden brystmælk, og du producerer den i mindre mængder, men den er propfuld af gode sager. Mens barnet drikker din colostrum, øver det sig i at suge, synke og trække vejret, før du begynder at producere mælk i større mængder," forklarer Cathy.

Når din mælk løber til, omkring dag 2-4, ammer du sandsynligvis dit barn 8-12 gange i døgnet (sommetider mere!), inklusive om natten 7. Disse tidlige amninger kan tage alt fra 10-15 minutter og helt op til 45-60 minutter, fordi dit barn stadigvæk er ved at udvikle de muskler og den koordinationsevne, der er nødvendig for at suge effektivt.

"Det er meget intenst det første stykke tid – ofte mere intenst end du havde forestillet dig, det ville være – og det er det, der chokerer de fleste nybagte mødre," fortæller Cathy. "De har knapt nok tid til at gå på toilettet, tage et bad, få lidt at spise. Det er helt almindeligt, at det kommer som en overraskelse."

Det er noget, som Camilla, mor til én og fra Australien, har oplevet: "Den første uge ammede jeg Frankie hver anden time, dag og nat, og mellem en halv til en hel time ad gangen," siger hun. "Min partner og jeg var begge to permanent udmattede!"

Har jeg brug for en ammeplan til min nyfødte?

Den gode nyhed er, at de hyppige amninger hjælper med at få gang i og opbygge din mælkeproduktion 7. Så jo mere dit barn spiser, jo mere mælk producerer du. Derfor bør du ikke blive bekymret og begynde at tænke på at lave en ammeplan for din nyfødte, for det kan reducere barnets muligheder for at få mad. Bare koncentrer dig om at amme, når dit barn viser tegn på at være sultent 8, eksempelvis:

  • vågner efter en lur
  • åbner øjnene
  • drejer hovedet, når han eller hun mærker noget mod kinden
  • stikker tungen ud
  • pludrer
  • suger på sine læber
  • forsøger at spise sin hånd
  • bliver utilfreds
  • begynder at klynke
  • græder

Gråd er et af de sidste tegn på sult, så hvis du er i tvivl, bør du tilbyde dit barn brystet. Det kan være sværere at amme dit barn, når det først er begyndt at græde, specielt på det her tidlige stadie, hvor I begge to stadigvæk er ved at lære det. Efterhånden som barnet bliver ældre, vil amningen sandsynligvis foregå hurtigere og sjældnere, så det burde begynde at blive mere håndterligt.

Gør det ondt at amme?

Du har måske fået at vide, at det ikke bør gøre ondt at amme, men faktisk er der mange mødre, der oplever, at det de første par dage godt kan være ubehageligt. Det er ikke overraskende, når man tænker på, at dine brystvorter ikke er vant til al den stærke og hyppige sugen, dit barn udsætter dig for.

"De første par dage kan godt være ubehagelige, fordi din krop og dit barn skal vænne sig til amningen. Hvis dit barn bliver ved brystet for længe og ikke får godt fat, er effekten lidt ligesom at gå i et par stive, nye sko," siger Cathy. "Præcis ligesom du kan beskadige dine fødder, kan du også beskadige dine brystvorter. Det er bedre at forebygge skader end at behandle dem, så tal med en ammerådgiver eller din sundhedsplejerske, hvis smerterne fortsætter udover de første par dage."

Mariah, mor til én og fra Canada, er enig: "Selvom det virkede, som om min søn havde godt fat, så gjorde han skade under amningen, og alting gjorde bare ondt. Det viste sig, at synderen var et stramt tungebånd, og vi fik fantastisk støtte fra den lokale ammeklinik til at finde frem til og løse problemet."

I de første par dage kan du også opleve kramper, der minder om menstruationssmerter (også kaldet eftersmerter), når du lige har ammet, specielt hvis det ikke er dit første barn. Det skyldes, at den oxytocin, der frigives ved amning, hjælper din livmoder med at trække sig yderligere sammen, så den vender tilbage til den sædvanlige størrelse 4.

Når din mælk løber til, er det almindeligt, at dine bryster føles fulde, faste og helt sikkert større, end de plejede at være. Nogle kvinder opdager, at deres bryster bliver meget opsvulmede, hårde og ømme – det kaldes brystspænding 10. Hvis du ammer dit barn hyppigt, bør det bidrage til at lette trykket. Læs afsnittet "Hvad er brystspændinger?" for at få flere tips til, hvad du selv kan gøre.

Hvor ofte vil min nyfødte tisse og have afføring?

Det, der kommer ind, skal ud igen! Colostrum fungerer som et afføringsmiddel, der hjælper dit barn med at komme af med den første afføring, som kaldes mekonium. Det kan godt være lidt en overraskelse, for det er sort og lige så klæbrigt som tjære 11. Men bare rolig; sådan bliver det ikke ved med at være – faktisk har ammede børns afføring en harmløs, lettere sød lugt.

Her kan du se, hvor mange snavsede bleer, du kan forvente, hvornår og hvordan indholdet bør se ud:

Dag et

  • Antal: en eller flere
  • Farve: grønligt sort
  • Konsistens: klæbrig og tjæreagtig

Dag to

  • Antal: to eller flere
  • Farve: grønligt mørkebrun
  • Konsistens: bliver mindre klæbrig

Dag tre

  • Antal: to eller flere
  • Farve: grønligt brun til brunligt gul
  • Konsistens: ikke længere klæbrig

Dag fire til en måned

  • Antal: to eller flere
  • Farve: gul (afføringen bør være gul senest ved udgangen af dag fire)
  • Konsistens: grov (ligesom engelsk eller amerikansk sennep, med lidt fuldkorn blandet i). Løs og vandig.

Hvad dit barns tis angår, så bør det være bleggult. En gennemsnitlig nyfødt tisser en gang for hver dag af sit liv ... indtil omkring dag tre, hvor barnet bør have omkring tre våde bleer om dagen. Og fra dag fem er det fem eller flere våde bleer om dagen. Du bør også bemærke, at bleerne bliver tungere i løbet af de første par dage 11.

Får mit barn brystmælk nok?

Fordi du det første stykke tid kun producerer små mængder mælk, tænker du måske på, om det er nok til din nyfødte. Men hvis du ammer, når barnet gerne vil have det, bør du producere alt, hvad dit barn har brug for. Hvis du gerne vil holde styr på det, kan du tjekke antallet af våde og snavsede bleer, som vist ovenfor. Hvis barnet ikke følger mønstret, bør du spørge en læge om råd.

"I de første 3-4 uger laver de fleste børn ikke andet end at spise og sove. Hvis dit barn ikke er faldet til ro og gerne vil have mad hele tiden, bør du overveje at tale med en læge," siger Cathy.

Dit barn gylper måske en mælkefarvet væske op efter en amning, men det behøver du ikke være bekymret over. Men hvis der er orange, rødt, grønt, brunt eller sort i gylpen, eller hvis det er en eksplosionsagtig opkastning, bør du tale med din læge. Det samme gælder, hvis dit barns temperatur er høj, hvis der er blod i afføringen, hvis fontanellen (det bløde punkt på hovedet) er nedsunken, eller hvis barnet ikke er tilbage på fødselsvægten, når det er to uger gammelt 11.

Men hvis barnet ikke udviser nogen af disse tegn og vokser, som det skal, så har du mælk nok. I bliver begge to snart vant til amningen, så I kan falde til ro og finde et mere regelmæssigt mønster.

Læs om det næste trin i din ammeperiodes udvikling i afsnittet Amning den første måned: Det kan du forvente.

Kildehenvisninger

1 Pang WW, Hartmann PE. Initiation of human lactation: secretory differentiation and secretory activation. J Mammary Gland Biol Neoplasia. 2007;12(4):211-221.

2 Shashi R et al. Postpartum psychiatric disorders: Early diagnosis and management. Indian J Psychiatry. 2015; 57(Suppl 2):S216–S221.

3 Moberg KU, Prime DK. Oxytocin effects in mothers and infants during breastfeeding. Infant. 2013;9(6):201-206.

4 Sobhy SI, Mohame NA. The effect of early initiation of breast feeding on the amount of vaginal blood loss during the fourth stage of labor. J Egypt Public Health Assoc. 2004;79(1-2):1-12.

5 Meier PP et al. Which breast pump for which mother: an evidence-based approach to individualizing breast pump technology. J Perinatol. 2016;36(7):493.

6 Cadwell K. Latching‐On and Suckling of the Healthy Term Neonate: Breastfeeding Assessment. J Midwifery & Women’s Health. 2007;52(6):638-642.

7 Kent JC et al. Principles for maintaining or increasing breast milk production. J Obstet, Gynecol, & Neonatal Nurs. 2012;41(1):114-121.

8 Australian Breastfeeding Association [Internet]. Feeding cues; 2017 Sep [cited 2018 Feb]. 

9 Jacobs A et al. S3-guidelines for the treatment of inflammatory breast disease during the lactation period. Geburtshilfe Frauenheilkd. 2013;73(12):1202-1208.

10 Lawrence RA, Lawrence RM. Breastfeeding: A guide for the medical profession. 7th ed. Maryland Heights MO, USA: Elsevier Mosby; 2010. 1128 p.