Brystmælk kontra modermælkserstatning: Hvad er forskellen?

Når du skal beslutte, hvad din baby skal spise, vil det være lettere for dig at tage et kvalificeret valg, hvis du ved, hvad der er i brystmælk og i modermælkserstatning, prisforskellen og deres effekt på dit barns helbred og søvn

Breast milk versus formula dad and baby

Lad os begynde med at sammenligne brystmælk og modermælkserstatning. Modermælkserstatning ligner brystmælk på nogle områder: Begge dele giver energi, væske og næringsstoffer, så dit barn vil vokse, uanset hvilken mælk det får.

Men på trods af at man er blevet bedre og bedre til at sammensætte og fremstille mælkepulver til børn, så matcher det langt fra de helbredsmæssige fordele, din egen brystmælk kan give barnet. Brystmælk har gennem millioner af år udviklet sig til den perfekte mad til menneskebørn. Den er langt mere kompleks end mælken hos andre pattedyr, fordi den opbygger vores mere komplekse hjerner og vores unikke fordøjelses- og immunsystem.

I modsætning hertil så dækker komælk, som de fleste modermælkserstatninger er lavet af, de specifikke behov hos kalve. Det er ikke sikkert for menneskebørn at drikke, så derfor skal det bearbejdes grundigt, når det laves til modermælkserstatning til spædbørn.

"Vidste du, at indholdet af salt (natrium) i komælk er meget tæt på et niveau, der er giftigt for småbørn?", spørger professor Peter Hartmann, som er en internationalt anerkendt specialist i amning og mælkeproduktion og har base på University of Western Australia.

"Faktisk vidste man allerede tidligt i 1980'erne, at komælk var giftigt for forsøgsdyr som kaniner og rotter. I dag fortsætter man ikke med at undersøge, om et stof kan bruges i medicin, hvis det viser sig at være giftigt for et forsøgsdyr. Så ifølge de standarder, der gælder i dag, ville man slet ikke have fået lov til at fremstille modermælkserstatning. Modermælk har imidlertid en meget lav koncentration af natrium."1

Hvad er der i brystmælk?

Lige fra colostrum, der lægger sig over og beskytter din nyfødtes mavehinde, til moden brystmælk, der hjælper dit barn med at vokse sig stærkt, indeholder din brystmælk i tusindvis af gavnlige bestanddele, blandt andet:

  • antistoffer, der beskytter mod sygdomme2
  • hormoner, der fremmer tilknytningen og regulerer appetitten3
  • stamceller, der kan understøtte organudvikling og -heling4
  • hvide blodlegemer, der bekæmper infektion5
  • gavnlige bakterier, der beskytter dit barns fordøjelsessystem6
  • præbiotiske stoffer, der kaldes oligosaccharider, som fremmer et sundt tarmsystem7
  • langkædede fedtsyrer, der hjælper med at udvikle dit barns hjerne, nervesystem og øjne8,9
  • enzymer, der understøtter barnets fordøjelses- og immunsystem2
  • nukleotider og hormoner, der hjælper med at udvikle en sund søvnrytme10

En af fordelene ved brystmælk sammenlignet med modermælkserstatning er, at det er en levende væske. Den tilpasser sig, alt efter hvordan du og dit barn har det. Så hvis dit barn bliver sygt, producerer din krop ekstra hvide blodlegemer og antistoffer, der overføres til din mælk og hjælper med at bekæmpe infektion.5

"De beskyttende egenskaber, brystmælken har, er det helt specielle og unikke ved mælkedannelsesevolutionen," forklarer professor Peter Hartmann. "Men vi har endnu ikke data nok til at forstå det fulde omfang af alle de beskyttende elementer og deres funktion, fordi brystmælk er så kompleks."

"Tag for eksempel oligosaccharider – der findes over 200 af dem.11 Det er den komponent i brystmælk, der er tredjemest af – alligevel ved vi ikke ret meget om, hvad de gør. De har sandsynligvis meget komplekse strukturer, fordi de har meget stor lighed med bestemte proteiner, og når oligosaccharider og proteinet mødes, får de en biologisk virkning.

"Hvis man ikke ved så meget om det, bør man nok ikke rode for meget rundt med det. Brystmælk er et naturligt valg." Læs mere om brystmælk i artiklen Hvad er der i din brystmælk?

Hvad er der i modermælkserstatning?

Ingredienserne er forskellige alt efter varemærke og land, men modermælkserstatning er typisk lavet af behandlet skummetmælk fra køer, tilsat emulgatorer, så det bliver nemmere at blande olierne og vandet, når du gør modermælkserstatningen klar. Den kan også indeholde:

  • laktose (en naturlig sukkerart, der findes i mælk) og/eller andre sukkerarter såsom majssirup, fruktose eller maltodextrin
  • plantebaseret olie såsom palme-, rapsfrø-, kokosnødde-, solsikke- eller sojabønneolie
  • fedtsyrer, sædvanligvis udvundet af fiskeolie
  • vitaminer og mineraler fra planter og dyr
  • et par enzymer og aminosyrer
  • probiotika (i nogle modermælkserstatninger)

NB! Forskellige typer modermælkserstatninger til børn, for eksempel gedemælkbaserede, allergivenlige (også kaldet "hypoallergene") og sojabaserede, kan have andre ingredienser.

"Forskerne har påvist, at der er over 1.000 proteiner i brystmælk12 – og de bedste virksomheder inden for fremstilling af modermælkserstatning arbejder på at øge antallet af blot en eller et par af dem," forklarer professor Peter Hartmann. "Og hvad mere er, så har man først for nylig fundet frem til, hvordan man syntetiserer nogle af de mange oligosaccharider, der findes i brystmælk. Så selvom man kopierer et par proteiner og oligosaccharider, så bliver det desværre ikke til brystmælk."

"Når man bruger komælk, skal der tilføjes ekstra protein for at få antallet af aminosyrer op på det niveau, et barn har brug for," fortsætter han. "Men den ekstra protein vil blive metaboliseret og nedbrudt til komponenter, der kan omdannes til fedt."

"Det er et af problemerne med modermælkserstatning – de små børn risikerer at blive lidt for godt i stand, når de får det. Ofte synes forældrene, at det går godt, fordi barnet vokser meget – men det er måske ikke så godt i forhold til de langsigtede helbredsmæssige effekter hos spædbørn, der får modermælkserstatning.13 Så de virksomheder, der producerer modermælkserstatning, forsøger nu at sænke proteinniveauet i deres mælk for at forhindre, at børnene bliver for fede."

Brystmælk kontra modermælkserstatning: Helbredsmæssige fordele

Se på helheden, når du beslutter, om du vil give dit barn brystmælk eller modermælkserstatning. Brystmælk er ikke kun mad. Den har en vigtig beskyttende effekt, reducerer sandsynligheden for, at dit barn får diarré, mave-tarm-katar, øreinfektioner, forkølelser, influenza og udslæt14-16 og halverer risikoen for vuggedød.17

Måske har du hørt, at når du ammer dit barn, så øger det sandsynligheden for, at barnet klarer sig godt i skolen,18 men vidste du, at amning også er blevet sammenkædet med bedre opførsel,19, bedre syn20 og bedre tandstilling21? Et ammet barn har også mindre risiko for at blive overvægtigt og har i hele sin levetid lavere risiko for at få type 1- og type 2-diabetes22,23 og for at få visse former for kræft24,25. Læs mere om de fordele, amningen giver dit barn. [LINK Fordele for barnet]

Amning betyder også, at du forbrænder op til 500 kalorier om dagen,26 hvilket kan hjælpe dig med at tabe dig hurtigere efter fødslen. Jo længere tid, du ammer, jo lavere bliver din egen risiko for at udvikle brystkræft27, kræft i livmoderen28 og æggestokkene29, hjertesygdomme30 og type 2-diabetes22. Læs mere om de fordele, amningen giver mødre.

Brystmælk kontra modermælkserstatning: Praktiske fordele

Amning er normalt også bedre for din pengepung. Det er blevet beregnet, at en familie i USA, hvor moderen fuldammer, sparer mellem 7.700 til 9.700 kr. i barnets første leveår.31

Selvom amning nok ikke forhindrer, at dit barn vågner om natten, så vil det spare dig for en masse tid – og det vil hjælpe jer begge to med at falde i søvn igen bagefter, så du får 40-45 minutters ekstra søvn hver nat.32

Faktisk sparer du generelt mere tid, når du ammer, fordi du ikke behøver bruge tid på at vaske, desinficere og klargøre flasker eller koge vand til modermælkserstatning. Din brystmælk er altid klar og har den helt rigtige temperatur.

Derudover afgiver den mad, du spiser, smag til din brystmælk, så dit barn får nye smagsoplevelser hver gang, og det vil måske af den grund nyde at spise et bredere udvalg af mad, når du senere præsenterer ham eller hende for fast føde.33 Amning kan endda også fremme sundere madvaner, for undersøgelser viser, at børn, der er blevet ammet af mødre, der jævnligt spiste frugt og grøntsager, nyder at spise den type madvarer mere, end børn af mødre, der ikke spiste frugt og grøntsager.34 Modermælkserstatning smager derimod altid ens, så selvom du bruger forskellige mærker, så kan de ikke genskabe de komplekse smagsvariationer, der findes i din brystmælk.

Der er også miljømæssige fordele ved brystmælk. Amning forudsætter hverken intensiv kvægdrift, udledninger fra fabrikker, emballage og transport, og det er derfor langt bedre for planeten og for både dig og dit barn.

Læs mere om, hvad der er i brystmælk, i vores gratis e-bog Den utrolige forskning i brystmælk nu.

Kildehenvisninger

1 Cribb VL et al. Contribution of inappropriate complementary foods to the salt intake of 8-month-old infants. Eur J Clin Nutr. 2012;66(1):104.

2 Lönnerdal B. Nutritional and physiologic significance of human milk proteins. Am J Clin Nutr. 2003;77(6):1537S-1543S.

3 Savino F et al. Breast milk hormones and their protective effect on obesity. Int J Pediatr Endocrinol. 2009;2009:327505.

4 Hassiotou F, Hartmann PE. At the Dawn of a New Discovery: The Potential of Breast Milk Stem Cells. Adv Nutr. 2014;5(6):770-778.

5 Hassiotou F et al. Maternal and infant infections stimulate a rapid leukocyte response in breastmilk. Clin Transl Immunology. 2013;2(4):e3.

6 Pannaraj PS et al. Association Between Breast Milk Bacterial Communities and Establishment and Development of the Infant Gut Microbiome. JAMA Pediatr. 2017;171(7):647-654.

7 Bode L. Human milk oligosaccharides: every baby needs a sugar mama. Glycobiology. 2012;22(9):1147-1162.

8 Deoni SC et al. Breastfeeding and early white matter development: A cross-sectional study. Neuroimage. 2013;82:77-86.

9 Birch E et al. Breast-feeding and optimal visual development. J Pediatr Ophthalmol Strabismus. 1993;30(1):33-38.

10 Sánchez CL et al. The possible role of human milk nucleotides as sleep inducers. Nutr Neurosci. 2009;12(1):2-8.

11 Moukarzel S, Bode L. Human Milk Oligosaccharides and the Preterm Infant: A Journey in Sickness and in Health. Clin Perinatol. 2017;44(1):193-207.

12 Beck KL et al. Comparative Proteomics of Human and Macaque Milk Reveals Species-Specific Nutrition during Postnatal Development. J Proteome Res. 2015;14(5):2143-2157.

13 Michaelsen KF, Greer FR. Protein needs early in life and long-term health. Am J Clin Nutr. 2014;99(3):718S-722S.

14 Howie PW et al. Positive effect of breastfeeding against infection. BMJ.1990;300(6716):11-16.

15 Duijts L et al. Prolonged and exclusive breastfeeding reduces the risk of infectious diseases in infancy. Pediatrics, 2010;126(1):e18-25.

16 Ladomenou F et al. Protective effect of exclusive breastfeeding against infections during infancy: a prospective study. Arch Dis Child. 2010;95(12):1004-1008.

17 Vennemann MM et al. Does breastfeeding reduce the risk of sudden infant death syndrome?. Pediatrics. 2009;123(3):e406-e410.

18 Straub N et al. Economic impact of breast-feeding-associated improvements of childhood cognitive development, based on data from the ALSPAC. Br J Nutr. 2016;1-6.

19 Heikkilä K et al. Breast feeding and child behaviour in the Millennium Cohort Study. Arch Dis Child. 2011;96(7):635-642.

20 Singhal A et al. Infant nutrition and stereoacuity at age 4–6 y. Am J Clin Nutr, 2007;85(1):152-159.

21 Peres KG et al. Effect of breastfeeding on malocclusions: a systematic review and meta‐analysis. Acta Paediatr. 2015;104(467):54-61.

22 Horta B et al. Long‐term consequences of breastfeeding on cholesterol, obesity, systolic blood pressure and type 2 diabetes: a systematic review and meta‐analysis. Acta Paediatr. 2015;104(467):30-37.

23 Lund-Blix NA. Infant feeding in relation to islet autoimmunity and type 1 diabetes in genetically susceptible children: the MIDIA Study. Diabetes Care. 2015;38(2):257-263.

24 Amitay EL, Keinan-Boker L. Breastfeeding and Childhood Leukemia Incidence: A Meta-analysis and Systematic Review. JAMA Pediatr. 2015;169(6):e151025

25 Bener A et al. Does prolonged breastfeeding reduce the risk for childhood leukemia and lymphomas? Minerva Pediatr. 2008;60(2):155-161.

26 Dewey KG. Energy and protein requirements during lactation. Annu Rev Nutr. 1997;17:19-36.

27 Victoria CG et al. Breastfeeding in the 21st century: epidemiology, mechanisms, and lifelong effect. Lancet. 2016;387(10017):475-490.

28 Jordan SJ et al. Breastfeeding and Endometrial Cancer Risk: An Analysis From the Epidemiology of Endometrial Cancer Consortium. Obstet Gynecol. 2017;129(6):1059-1067.

29 Li DP et al. Breastfeeding and ovarian cancer risk: a systematic review and meta-analysis of 40 epidemiological studies. Asian Pac J Cancer Prev. 2014;15(12):4829-4837.

30 Peters SAE et al. Breastfeeding and the Risk of Maternal Cardiovascular Disease: A Prospective Study of 300 000 Chinese Women. J Am Heart Assoc. 2017;6(6).

31 U.S. Department of Health & Human Services [Internet]. Surgeon General Breastfeeding factsheet; 2011 Jan 20 [cited 2018 Apr 04].

32 Doan T et al. Breast-feeding increases sleep duration of new parents. J Perinat Neonatal Nurs. 2007;21(3):200-206.

33 Menella JA et al. Prenatal and postnatal flavor learning by human infants. Pediatrics. 2001;107(6):E88.

34 Forestell CA, Mennella JA. Early determinants of fruit and vegetable acceptance. Pediatrics. 2007;120(6):1247-1254.