Har du for meget brystmælk? Sådan reducerer du overproduktionen

Måske føler du sommetider, at du producerer for meget brystmælk, specielt i de første uger af amningen. Læs videre og find ud af, om du virkelig producerer for meget brystmælk – og hvad du kan gøre ved det

Breast milk supply: not enough breast milk

Brystmælk er fantastisk, så hvis man har masser, er det bare godt, ikke? Måske ikke altid ... Nogle børn kæmper med den hurtige strøm, der sædvanligvis følger med, når man har en for rigelig mælkeforsyning. Og mødre med for meget brystmælk kan tit føle, at det er en belastning, fordi brysterne ofte eller konstant lækker mælk. Oven i købet har de større sandsynlighed for gentagne gange at få brystspændinger eller brystbetændelse (mastitis). 

Heldigvis er der flere ting, du kan gøre, for at få en mindre produktion af brystmælk. Men før du prøver med en af metoderne, bør du stille dig selv to vigtige spørgsmål:

Har jeg virkelig for meget brystmælk?

Nogle symptomer på overproduktion af brystmælk (se nedenfor) kan skyldes flere andre ting. Det er ikke en god idé at forsøge at få en mindre mælkeproduktion, før du er helt sikker på, at overproduktion faktisk er det underliggende problem. Ellers kan du ende med at producere mindre brystmælk, end dit barn har brug for, specielt i den vigtige første måned, hvor du forsøger at få godt gang i produktionen af brystmælk.

Er overproduktion et problem for mig eller for mit barn?

Hvis du er sikker på, at du har en overproduktion af brystmælk, men både du og dit barn er glade, så er der ingen grund til at gøre noget. I de fleste tilfælde falder det til ro, når der er gået et par måneder. Og efterhånden som dit barn vokser, bliver han eller hun bedre til at håndtere den hurtige strøm og ender måske med at kunne lide det!

Lækkende bryster er ikke altid lig med overproduktion af brystmælk

I de første fire til seks uger efter fødslen stiger niveauet af det mælkeproducerende hormon prolaktin i din krop, hver gang der fjernes mælk fra dine bryster. I disse første uger lærer dine bryster, hvor meget brystmælk, dit barn har brug for, og hvor meget de skal producere hver time. Det betyder, at lækkende brystmælk og bryster, der hurtigt fyldes igen – og endda at brystmælken sprøjter ud, når mælken løber ned – er helt almindeligt og normalt.1

Samtidig skal din nyfødte også lære at koordinere den måde, han eller hun suger og synker på, så du kan også forvente, at barnet hoster og sprutter under amningen.

Efter omkring fire til seks uger vil bølgetoppene i dit prolaktinniveau gradvist falde, og din mælkeproduktion bør begynde at følge en mere ukompliceret "udbud og efterspørgsel"-proces, der er baseret på dit barns behov.2 Men i betragtning af de mange hormonændringer, der sker i din krop, når du er nybagt mor, så er det ikke overraskende, at det kan tage lidt tid, før tingene falder på plads. Nogle mødre oplever, at deres mælkeproduktion hurtigt falder til ro, mens det for andre kan tage lidt længere tid.

Viser din baby tegn på, at du har for meget brystmælk?

Overproduktion af brystmælk er ofte lig med et hurtigt mælkeflow, specielt ved den første nedløbsrefleks. Dit barn kan reagere ved at hoste og sprutte i begyndelsen af amningen, ved at bide sammen eller ved at holde brystet meget løst i munden. Måske slipper barnet helt brystet, fordi den kraftige stråle er lidt et chok, og så græder han eller hun måske, fordi det gode måltid blev afbrudt. Sandsynligvis drikker barnet store mængder mælk, sluger en masse luft, og ender måske med at bøvse inderligt og gylpe en masse af det op igen. Vær så forsigtig som muligt, når du får barnet til at bøvse – bratte bevægelser kombineret med en mave, der er blevet fyldt lidt for meget og lidt for hurtigt, kan få barnet til at kaste op, og det kan få nogle børn til at blive bange og græde.

Når du lige er begyndt at amme, har den mælk, dit barn får, et relativt lavt fedtindhold og består hovedsageligt af laktose (sukker) og protein. Efterhånden som amningen skrider frem, og dit bryst bliver tømt, stiger fedtindholdet i din mælk støt. Hvis du har en overproduktion af brystmælk, kan dit barn blive mæt, før dit bryst er blevet helt tømt. Det betyder, at barnet får masser at laktoserig brystmælk, men ikke ret meget af den mælk med højt fedtindhold, der kommer hen mod slutningen af hver amning. For meget laktose i stedet for et afbalanceret måltid kan være svært for barnet at fordøje, og det kan resultere i eksplosiv, skummende og grøn afføring.

Paradoksalt nok vil dit barn i den situation måske gerne have mad konstant og være pjevset imellem måltiderne – for selvom det får masser af kalorier, betyder det lave fedtindhold i den mælk, dit barn får, at det aldrig føler sig rigtigt mæt. Det er fordi, det er fedtindholdet i maden, der giver os mæthedsfornemmelsen. Tænk på forskellen mellem at spise i dusinvis af riskiks og at spise noget ost og kiks – osten giver en større mæthedsfornemmelse, fordi fedtindholdet er højere.

Men alle ovenstående symptomer kan også skyldes andre ting, for eksempel tilbageløb af mavesyre, allergi eller endda, helt omvendt, en lav mælkeproduktion. Det er kun, hvis symptomerne er kombineret med for høj vægtforøgelse, at de sandsynligvis skyldes overproduktion af brystmælk. Børn forventes at tage cirka 900 g på om måneden, men hvis du har en overproduktion af brystmælk, tager barnet hurtigere på – ofte omkring dobbelt så meget.1 Hvis dit barn ser ud til at have symptomer, der tyder på, at du har for meget brystmælk, men barnet kun tager det gennemsnitlige på i vægt, bør du tale med en ammerådgiver eller en sundhedsplejerske for at få tips og gode råd.

Symptomer på overproduktion af brystmælk hos dig selv

Mødre, der producerer for meget brystmælk, oplever ofte, at brysterne føles ubehageligt opsvulmede, spændte og konstant overfyldte.3 Som vi har set, er det normalt, at brysterne lækker mælk i de første seks uger eller deromkring, og det er normalt ikke et tegn på overproduktion. Men hvis du derefter stadigvæk bliver gennemblødt, hver gang du ammer dit barn, så kan det være et problem.

Eftersom et barn ikke altid kan tømme et meget mælkefyldt bryst, er det også almindeligt at få blokerede mælkekanaler eller gentagne problemer med brystspændinger eller brystbetændelse på grund af overproduktionen. Men de problemer kan også skyldes andre ting.

Sådan reducerer du din mælkeproduktion

Hvis du har konstateret, at du har alt for meget brystmælk, og hvis det er et problem, har du her et par nemme tips til, hvad der kan hjælpe. For nogle mødre er det nok til at løse problemet:

  • Forsøg med den tilbagelænede ammestilling. Når du ammer, mens du ligger tilbagelænet eller ligger helt ned, kan det hjælpe, fordi det giver dit barn større kontrol. Det kan sætte tempoet og løfte hovedet for at få en pause, hvis mælken løber for hurtigt. Husk at lægge et håndklæde under dig, så det kan opsuge overskydende mælk!
  • Let trykket. Hvis dine bryster føles meget spændte, kan du pumpe en smule mælk ud med hånden for at lette på trykket – men forsøg at pumpe så lidt ud som muligt. Hver gang du fjerner mælk, sender du et signal til dine bryster om at producere mere. Så selvom pumpning kan give en midlertidig lettelse, kan det i det lange løb gøre problemet værre. Hvis du har brug for at pumpe og gemme brystmælk til tidspunkter, hvor du er væk fra dit barn, er det bedst at vente, indtil du har fået styr på overproduktionen.
  • Prøv med ammeindlæg. Hvis du lækker mælk, kan du lægge ammeindlæg eller mælkeopsamlingsskaller ind i din bh, så de kan hjælpe dig med at holde dig tør. Hvis din lækage kun er let til moderat eller du har lækkende bryster under graviditeten, vil Ultra thin ammeindlæg til engangbrug hjælpe dig med at føle dig tryg på en diskret måde.   
  • Undgå ammete og kosttilskud. Hvis du har drukket te, der fremmer mælkedannelsen, eller har spist småkager, kiks eller urtebaserede kosttilskud, der fremmer produktionen af brystmælk, tidligt i ammeperioden, så bør du holde op med det – det kan være en del af problemet.

Blokamning kan reducere mælkeproduktionen

Hvis du har forsøgt med ovenstående, og både du og dit barn stadig har problemer, kan du prøve en teknik, der kaldes blokamning, til at få din produktion af brystmælk ned på et mere håndterbart niveau. Men søg råd hos en ammerådgiver eller en sundhedsplejerske, før du forsøger dig med den metode.

Blokamning betyder, at du ammer dit barn, når det gerne vil, i en periode på fire timer – men kun fra ét bryst. Dit andet bryst vil derfor blive meget fyldt med mælk. Fordi din brystmælk indeholder et mælkedannelseshæmmende protein, der kaldes FIL (Feedback Inhibitor of Lactation), sender den store mængde overskydende mælk et signal til det overfyldte bryst om at sænke mælkeproduktionen. Det er din krops egen metode til at sikre, at dine bryster ikke konstant fyldes helt op.

Prøv med teknikken i 24 timer; husk at skifte bryst for hver fjerde time. Hvis du ikke mærker nogen forbedring, kan du øge blokamningsperioden til seks timer.

Fuld tømning og blokamningsteknikken

Hvis der stadigvæk ikke er nogen forbedring efter endnu 24 timer, er der en anden udgave af teknikken, der kan være effektiv for mødre med mere ekstrem overproduktion. Den kaldes "fuld tømning og blokamning".3

Metoden går ud på, at du bruger en elektrisk brystpumpe til at tømme dine bryster helt om morgenen, og derefter ammer du dit barn med det samme bagefter. Mælkeflowet vil være langsommere, hvilket betyder, at dit barn vil have nemmere ved at håndtere det. Det får også mere af den brystmælk med højt fedtindhold, der kommer i slutningen af en amning, så det vil føle sig mere mæt.

Derefter kan du begynde at blokamme i fire timer ad gangen, ligesom ovenfor. Hvis det ikke fungerer, skifter du til blokke på 6, 8 eller 12 timer næste dag, afhængigt af hvor alvorligt overproduktionsproblemet er. Tal med en læge eller en sundhedsplejerske, før du forsøger dig med denne teknik.

Du behøver måske ikke tømme dine bryster helt igen efter første omgang, men nogle mødre er nødt til at gøre det en eller to gange mere. Nogle mødre oplever en forbedring efter 1-2 dage, eller lidt længere, men du bør ikke fortsætte med blokamning i mere end fem dage.

Kildehenvisninger

1 Morbacher N. Breastfeeding answers made simple. Amarillo TX, USA: Hale Publishing; 2010.

2 Cox DB et al. Blood and milk prolactin and the rate of milk synthesis in women. Exp Physiol. 1996;81(6):1007-1020.

3 van Veldhuizen-Staas CG. Overabundant milk supply: an alternative way to intervene by full drainage and block feeding. Int Breastfeed J. 2007;2(1):11.