Hvilket ammetilbehør har jeg brug for?

Der er masser af babyprodukter, ammetilbehør og ammetøj på markedet – men er der noget af det, der kan hjælpe dig med amningen? Tag et kig på vores praktiske liste, og lad dig inspirere

What breastfeeding accessories do I need?

Hvis du gerne vil amme din nyfødte, kan det hjælpe at have det rigtige udstyr. Men måske spekulerer du på, hvilke ting, du virkelig har brug for til amningen, og hvad du godt kan undvære. For at hjælpe dig med at beslutte dig har vi opdelt ammeperioden i faser, for dine behov vil sandsynligvis ændre sig med tiden. Vi har også spurgt ammende mødre om, hvilke babyprodukter, de vil anbefale. De har givet os tips til, hvad de hver især syntes var mest nyttigt.

Ammetilbehør til den første ammeperiode

De første par dage sammen med din nyfødte er sædvanligvis ret hektiske, så det er en god ide at være godt forberedt. Uanset om du kommer hjem hurtigt efter fødslen, eller du er nødt til at blive på hospitalet et par dage, så er der nogle ting, det er praktisk at have klar:

Hvis amningen ikke går helt efter planen, kan en ammerådgiver eller din sundhedsplejerske give dig gode råd og vil måske foreslå:

  • Ammebrikker, hvis dit barn har svært ved at få fat, eller hvis du lider af ømme brystvorter. Generelt bør ammebrikker betragtes som en kortsigtet løsning. Hvis der opstår problemer, eller det gør ondt, kan du søge rådgivning hos din ammerådgiver eller sundhedsplejerske.
  • En brystpumpe til at lette brystspændinger og/eller som hjælp til at få gang i din mælkeproduktion.
  • Nogle mødre synes også, at kølende hydrogelindlæg kan lindre i dagene lige efter fødslen, specielt når mælken begynder at løbe til.

Gode råd fra andre mødre

"Tæpper er gode som støtte til ryggen, under benene og til armene. Også ammeindlæg, hvis der lækker mælk fra brysterne, og en amme-bh og løse toppe, så der er nem adgang til brysterne (jeg fik ændret et par bh'er i god kvalitet til amme-bh'er, så jeg fik mere støtte). Og så brugte vi en slynge hele tiden." Zariya, mor til to, Sydafrika.

"Min absolutte yndlingsting, som jeg slet ikke kunne undvære, var hydrogelindlæg. Jeg fik dem en af de allerførste dage, jeg ammede, og jeg døjede aldrig med revner i brystvorterne, og jeg var ikke engang specielt øm. Jeg sværger til dem, og jeg køber dem til alle, der så meget som overvejer at amme." Camilla, mor til én, Australien.

"Noget, jeg simpelthen ikke kunne undvære, var én, der kunne komme med et glas vand til mig, for jeg blev ved med at glemme at hente det, før jeg gik i gang med at amme!" Mag, mor til to, Frankrig.

"En termokande, så jeg kunne få noget varmt at drikke, mens jeg var nødt til at blive i sengen. Ordentlig mad og lækre snacks – min svigermor lavede en fantastisk gryderet med oksekød og nogle myslibarer (jeg havde brug for at spise rigtigt meget!). En pude til at understøtte min baby, for jeg var udmattet. En behagelig stol, en natlampe, så der var lys, når jeg skulle amme om natten ... og en pude at sidde på, for jeg blev syet – av!" Felicia, mor til to, Storbritannien.

"En forstående partner, ven eller bedstemor, der kan komme med varm te og alle de andre ting, man ikke selv kan hente, mens man sidder og ammer. Åh ja, og en holder til bogen, så man nemt kan læse en bog, selvom man kun har én hånd til rådighed!" Julie, mor til én, Spanien.

Ammeudstyr til perioden, hvor amningen er ved at komme godt i gang

I løbet af de første par uger begynder du og dit barn forhåbentlig lidt efter lidt at få styr på amningen. Du skal regne med at skulle amme ret ofte, og at det tager en del tid. Her har du et par ting, der bør gøre livet lidt lettere og mere behageligt, mens din mælkeproduktion kommer godt i gang – og til tiden derefter:

På et tidspunkt vil du sikkert gerne lidt væk fra den hyggelige rede derhjemme og på tur med dit barn. Læs "Amning i det offentlige rum" for at få flere tips til at amme dit barn, når du er ude.

Gode råd fra andre mødre

"De ting, jeg bare ikke kunne undvære, var amme-bh'er, engangsammeindlæg og store stofbleer, som jeg brugte til at tørre spildt brystmælk op og til at dække mit barn eller mine bryster. Lanolincreme var også helt uundværlig til revnede brystvorter ligesom løse toppe og trøjer, der gjorde det nemt at amme." Tatjana, mor til tre, Schweiz.

"Det mest nyttige ammeudstyr var en god, U-formet ammepude. Jeg havde også en gyngestol, som jeg fandt ud af var rigtig behagelig i en helt speciel vinkel, når jeg skulle amme mit barn. Jeg lyttede også altid til musik, der fik mig til at slappe af." Violeta, mor til én, Rumænien.

"Sådan en vandflaske, som man bruger til sport, fordi den også er tæt, når den er åben, for så kan man have den liggende på sofaen eller i sengen ved siden af sig. Og en app til at holde styr på amningerne og minde mig om, hvilket bryst, mit barn fik fra sidst." Francesca, mor til én, Storbritannien.

"Mælkeopsamlingsskaller, som man lægger i bh'en, så de opsamler mælk, der siver ud. Jeg hamstrede dem nærmest, fordi de virkelig reddede mig mange gange." Lisa-Maria, mor til to, Schweiz.

"Jeg elskede simpelthen mit ammesjal med D-ring, for så kunne mit barn amme i fred og ro, og det blev langt mindre forstyrret, når vi var ude af huset. En Poäng-stol fra Ikea med en let vippebevægelse var et billigt alternativ til vanvittigt dyre lænestole med udtræk. Jeg syntes, at de vaskbare ammeindlæg havde en rigtig god sugeevne, og stofbleer kan man bruge til tusind ting. Det eneste ammeudstyr, jeg virkelig ville ønske, jeg havde købt, var faktisk Medelas bh Easy Expression – det ville have gjort det meget nemmere at pumpe brystmælk ud!" Camilla, mor til én, Australien.

Udstyr til madning af barnet med udpumpet brystmælk

På et tidspunkt i ammeperioden får du måske brug for at bruge en brystpumpe, så du kan pumpe brystmælk til dit barn. Hvilken type pumpe du har brug for afhænger af din situation og af, hvor meget brystmælk, du vil pumpe. Afhængigt af, hvor ofte du regner med at bruge pumpen, får du måske også brug for:

Gode råd fra andre mødre

"I den allerførste tid, når det føltes, som om mine bryster var ved at eksplodere, brugte jeg en elektrisk brystpumpe fra Medela – bare lige så jeg kunne komme af med den overskydende mælk, uden at stimulere brysterne for meget. Det sparede mig for en masse ubehag." Tatjana, mor til tre, Schweiz.

"Jeg brugte den dobbelte elektriske brystpumpe Medela Freestyle til at øge min mælkeproduktion med sammen med bh'en Easy Expression til at holde den på plads, og så jeg havde hænderne frie. Det var simpelthen genialt." Amy, mor til én, Storbritannien.