Amning under COVID-19
Covid-19: Oplysninger til gravide og ammende mødre
Covid-19: Oplysninger til gravide og ammende mødre

I kølvandet på coronavirussygdommen (covid-19) er unøjagtige eller udokumenterede oplysninger også blevet spredt over hele kloden.
Medela har oprettet dette informationscenter om covid-19 for at give dig de nyeste og mest troværdige oplysninger om amning, brystmælk, sikkerhed og sundhed for gravide, ammende mødre og deres børn. Vi har samlet relaterede artikler om emnet og en række svar på spørgsmål, som forældre og sundhedspersonale måtte have. Disse svar er indsamlet fra pålidelige kilder for at give dig nyttige oplysninger. Vi opdaterer denne sektion med ofte stillede spørgsmål, efterhånden som nye oplysninger bliver tilgængelige.
Del disse oplysninger med din familie, dine venner og kolleger. Hjælp forældre med at få svar fra pålidelige og troværdige kilder.
Graviditet
Jeg er gravid. Skader det barnet, hvis jeg har covid-19 under graviditeten?
Ifølge CDC er der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig evidens til at fastslå, om virusset overføres fra mor til barn under graviditeten eller til at vurdere, om det i så fald ville have en potentiel indvirkning på barnet. Dette undersøges i øjeblikket. Der er rapporteret et fåtal af problemer med graviditeten eller fødslen (f.eks. for tidlig fødsel) hos mødre, som er testede positive for covid-19 under deres graviditet. Det er imidlertid ikke afklaret, om disse tilfælde rent faktisk var relateret til moderens infektion eller ej.
Jeg er gravid. Bliver gravide kvinder lettere syge med covid-19?
Royal College of Obstetricians and Gynaecologists anfører, at gravide kvinder ikke synes at være mere udsatte for konsekvenserne af en infektion med covid-19 end befolkningen generelt. Gravide kvinder oplever forandringer i kroppen, som kan øge risikoen for visse infektioner. Det er velkendt, at kvinder med virus fra samme familie som covid-19 og andre virusinfektioner i luftvejene, såsom influenza, har en højere risiko for at udvikle svær sygdom. Derfor siger CDC, at det altid er vigtigt for gravide kvinder at beskytte sig mod sygdomme.
Jeg er gravid. Hvordan beskytter jeg mig mod covid-19 under graviditeten?
Gravide kvinder bør gøre de samme ting som andre for at undgå smitte. Se svaret på spørgsmålet Hvordan beskytter jeg mig selv og andre? i afsnittet med generelle spørgsmål.
Hvad nu, hvis jeg er gravid og møder en person, der har virusset, vil jeg så kunne amme?
Ja. Brystmælk er den optimale ernæring for de fleste spædbørn. Brystmælk beskytter mod mange sygdomme. Ifølge Academy of Breastfeeding Medicine, WHO og CDC, opfordres du til at amme eller give dit barn din udpumpede brystmælk, selvom du har været udsat for coronavirus eller har symptomer. Hvis der er risiko for, at du smitter, skal du dog tage alle nødvendige forholdsregler for at undgå at sprede virus til dit barn. Det indebærer håndvask, før du holder dit barn, og at bære ansigtsmaske, når du er i tæt kontakt med dit barn, f.eks. under direkte amning.
Hvad sker der, når en kvinde med covid-19 føder?
Ifølge den nye AAP-vejledning af 22. juli 2020 vedrørende adskillelse af mødre og spædbørn er det muligt for mødre med formodet eller bekræftet covid-19 at dele stue med deres nyfødte, når der tages forholdsregler for at beskytte spædbørnene mod infektiøse sekreter fra moderens luftveje.
Hvis der ifølge CDC er behov for længerevarende, midlertidig separation, primært fordi moderen selv har brug for lægehjælp, anbefales det at give barnet udpumpet brystmælk. Hvis det er muligt, skal der stilles en brystpumpe til rådighed for moderen, som kun hun bruger. Hvis det ikke er muligt at give en mor, der er testet positiv for covid-19, en privat brystpumpe, kan moderen bruge en brystpumpe til flere brugere. Der skal udvises særlig omhu ved rengøring og desinfektion af brystpumpen, før den anvendes af en anden mor. Se svaret på spørgsmålet Hvad er anbefalingen til brug af Medela-udstyr, hvis en mor er indlagt på grund af coronavirussygdom? i afsnittet Brug af brystpumper og andre produkter. Johns Hopkins Medicine oplyser, at når moderens symptomer forbedres, og hun og hendes barn er klar til at blive udskrevet, er det muligt for hende enten at fortsætte med at bruge udpumpet brystmælk eller at amme og tage de nødvendige forholdsregler for at undgå, at virusset videregives til hendes barn. Det omfatter håndvask, før hun holder sit barn, og brug af ansigtsmaske, når hun er i tæt kontakt med sit barn.
Amning
Kan jeg amme, hvis jeg er diagnosticeret med covid-19?
UNICEF, Academy of Breastfeeding Medicine, WHO og CDC erklærer, at i betragtning af fordelene ved amning og brystmælkens ubetydelige rolle i overførslen af andre luftvejsvira kan moderen fortsætte med at amme, mens alle nødvendige forholdsregler tages. Der er begrænset evidens for tilstedeværelse af viralt RNA i brystmælk, mens der hverken er evidens for aktivt virus i brystmælk eller overførsel via brystmælk. I øjeblikket går den primære bekymring ikke på, om virusset kan overføres via brystmælken, men snarere om en inficeret mor kan overføre virusset via luftvejsdråber, når hun ammer. Forholdsregler, der skal tages for at undgå spredning af virus til dit barn, inkluderer håndvask, før du holder dit barn, og brug af ansigtsmaske, når du er i tæt kontakt med dit barn, for eksempel ved amning. Spørg din læge eller en anden sundhedsperson til råds, hvis du har spørgsmål eller er bekymret.
Nyere forskning har påvist specifikke fordele ved at give brystmælk i relation til covid-19. Forskere i Kina og USA har for nylig fundet antistoffer mod det nye coronavirus i mælken hos mødre, som tidligere har haft covid-19, hvilket støtter yderligere op om anbefalingen om at fortsætte amningen.
Kan covid-19 overføres via brystmælk?
UNICEF, Academy of Breastfeeding Medicine, WHO og CDC rapporterer, at de begrænsede studier med ammende kvinder med covid-19 og andre coronavirusinfektioner ikke har påvist virusset i brystmælk. Der er begrænset evidens for tilstedeværelse af viralt RNA i brystmælk, mens der hverken er evidens for aktivt virus i brystmælk eller overførsel via brystmælk. I øjeblikket går den primære bekymring ikke på, om virusset kan overføres via brystmælken, men snarere om en inficeret mor kan overføre virusset via luftvejsdråber. Forholdsregler, der skal tages for at undgå at overføre virus til spædbarnet inkluderer, at moderen vasker sine hænder, før hun holder sit barn, og at hun bruger ansigtsmaske, når hun er i tæt kontakt med sit barn. Rådfør dig med din sundhedsperson, hvis du har spørgsmål eller er bekymret.
Nyere forskning har påvist specifikke fordele ved at give brystmælk i relation til covid-19. Forskere i Kina og USA har for nylig fundet antistoffer mod det nye coronavirus i mælken hos mødre, som tidligere har haft covid-19, hvilket støtter yderligere op om anbefalingen om at fortsætte amningen.
Bør mødre med covid-19 holdes adskilt fra deres spædbørn, mens de er inficeret med virus, og give deres børn udpumpet brystmælk i stedet for at amme dem?
American Academy of Pediatrics (AAP) har udsendt en ny vejledning den 22. juli 2020 vedrørende adskillelse af mødre og spædbørn på baggrund af den nyeste evidens. Det er muligt for mødre med formodet eller bekræftet covid-19 at være på samme stue som deres nyfødte, når der tages forholdsregler for at beskytte spædbørnene mod infektiøse sekreter fra moderens luftveje.
Som angivet af UNICEF, Academy of Breastfeeding Medicine, WHO og CDC opfordres der til amning, hvis der er mulighed for, at mor og barn kan blive sammen. I øjeblikket går den primære bekymring ikke på, om virusset kan overføres via brystmælken, men snarere om en inficeret mor kan overføre virusset via luftvejsdråber. CDC anbefaler derfor, at moderen bærer maske og udøver en god håndhygiejne før og efter amning.
Er amning sikkert i forhold til risikoen for, at jeg kan få covid-19? Bør jeg skifte til modermælkserstatning?
UNICEF siger, at amning er den sikreste og mest pålidelige metode til madning af spædbørn i en nødsituation. En artikel i Harvard Medical Schools Trends in Medicine nævner, at i betragtning af risikoen for, at covid-19 kan sprede sig på producenten af modermælkserstatningens fabrikker og leveringslagre, vil der være en risiko for forstyrrelser i forsyningskæden, hvis disse fabrikker og lagre bliver nødt til at lukke ned.
Nyere forskning har påvist specifikke fordele ved at give brystmælk i relation til covid-19. Forskere i Kina og USA har for nylig fundet antistoffer mod det nye coronavirus i mælken hos mødre, som tidligere har haft covid-19, hvilket støtter yderligere op om anbefalingen om at fortsætte amningen.
I betragtning af fordelene ved amning og den aktuelle evidens for brystmælkens ubetydelige rolle i overførslen af andre luftvejsvira, som angivet af UNICEF, Academy of Breastfeeding Medicine, WHO og CDC, kan du fortsætte med at amme.
Hvis jeg har covid-19 og er for syg til at amme eller har været adskilt fra mit barn i en periode, kan jeg så genoptage amningen?
Hvis du har været adskilt fra dit barn i en periode, og amningen er blevet afbrudt, er det generelt muligt at genoprette mælkeproduktionen, når du er sammen med dit barn igen, og det er værd at forsøge, selvom det ikke altid er muligt at vende tilbage til fuld amning. UNICEF's retningslinjer for Storbritannien kan hjælpe dig med at genetablere din mælkeproduktion og fortsætte amningen. Dette kaldes genetablering af amningen.
WHO og UNICEF UK anbefaler, at følgende metoder anvendes for at genetablere amningen.
- Begynd med at gøre noget for at øge hormonresponsen, inklusive masser af hudkontakt, putning ved brystet og brystmassage.
- Brystmassage og pumpning med hånd/pumpe (8-10 gange i døgnet) kan hjælpe, når du er adskilt fra barnet eller mellem amninger
- Barnet bør sutte ofte fra begge bryster mindst 8-12 gange i løbet af 24 timer, mindst 15 minutter på hvert bryst. Overvej at amme om natten.
- Prøv også at have barnet liggende ved brystet, mens du pumper ud.
- Barnet skal have godt fat i brystet, så det kan suge effektivt, og du undgår skader på brystvorten.
- Hold øje med barnets afføring og urinproduktion
- Kontakt en ammerådgiver eller sundhedsplejerske for at få yderligere vejledning og støtte til at genetablere din mælkeproduktion og kontrollere dit barns vækst.
Vaccination
Hvad er de seneste oplysninger om vaccination mod covid-19, hvis man er gravid eller ammer?
I USA anerkender CDC, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger data om sikkerheden ved og effekten af covid-19-vacciner til gravide eller ammende kvinder med henblik på at informere om vaccineanbefalinger. De anbefaler, at hvis en gravid eller ammende kvinde er en del af en gruppe (f.eks. sundhedspersonale), som anbefales at få en covid-19-vaccine, kan hun vælge at blive vaccineret. Yderligere overvejelser om brug af covid-19-vacciner til gravide eller ammende mødre vil blive fremlagt, når data fra kliniske fase III-forsøg og betingelserne for FDA's Emergency Use Authorization (nødgodkendelse) er gennemgået.
Vaccinerne fra Oxford University/AstraZeneca og Pfizer/BioNTech er nu bredt tilgængelige til brug i Storbritannien. Der er ingen kendt risiko forbundet med at give ikke-levende vacciner under graviditet. Disse vacciner kan ikke replikere sig selv, så de kan ikke forårsage infektion hos hverken kvinden eller det ufødte barn. Selvom de tilgængelige data ikke tyder på nogen sikkerhedsproblemer eller skader i forbindelse med graviditeten, er der utilstrækkelig evidens til at anbefale rutinemæssig brug af covid-19-vacciner under graviditet. Den britiske Joint Committee on Vaccination and Immunisation (JCVI) anerkender imidlertid, at de potentielle fordele ved vaccination er særligt vigtige for nogle gravide kvinder, og at individuelle forløb bør drøftes med en sundhedsfaglig person. Dette omfatter gravide kvinder, som har en meget høj risiko for at få infektionen, eller kvinder med kliniske tilstande, som udsætter dem for en høj risiko for at få alvorlige komplikationer som følge af covid-19.
Vejledningen fra JCVI vedrørende ammende kvinder og covid-vacciner er ændret og anbefaler nu, at ammende kvinder kan modtage vaccinerne fra Oxford University/AstraZeneca og Pfizer/BioNTech. Faktum er, at disse vacciner er meget nye og endnu ikke er blevet testet på gravide eller ammende kvinder eller spædbørn. Der er dog ingen tilgængelig evidens, der indikerer, om vaccinen udskilles i brystmælken, og hvilken effekt det eventuelt har på barnet. Desuden viser evidens fra andre ikke-levende vacciner på, at der ikke er nogen kendt risiko forbundet med at give disse vacciner. Den britiske regering og UNICEF UK har derfor opdateret deres anbefalinger om, at ammende kvinder kan blive vaccineret.
American College of Obstetricians and Gynecologists anfører, at vacciner ikke bør tilbageholdes for gravide, der opfylder kriterierne for vaccination på baggrund af de prioriteringsgrupper, der er anbefalet af CDC's Advisory Committee on Immunization Practices, og at covid-19-vacciner bør tilbydes ammende personer på lige fod med ikke-ammende personer, når de opfylder kriterierne for modtagelse af vaccinen på baggrund af de anførte prioriteringsgrupper. Academy of Breastfeeding Medicine har også udsendt råd om, at personer, der ammer, bør drøfte risici og fordele ved vaccination med en sundhedsfaglig person sammenholdt med deres risiko for at få covid-19 og udvikle svær sygdom. De tilføjer, at Academy of Breastfeeding Medicine ikke anbefaler, at amningen standses for personer, der er vaccineret mod covid-19.
Indtil covid-19-vaccination anbefales til alle gravide og ammende mødre, er det vigtigt at forebygge sygdommen med de eksisterende forholdsregler. WHO, UNICEF og CDC anbefaler, at mødre fortsætter med at amme deres nyfødte, da klinisk evidens tydeligt viser, at fordelene ved amning opvejer risikoen for infektion. Hvis du ammer og er formodet eller bekræftet smittet med covid-19, skal du praktisere de 3 W'er, der anbefales af UNICEF: Brug (WEAR) mundbind under amning, vask (WASH) hænder med sæbe før og efter berøring af barnet, og aftør (WIPE) og desinficer overflader regelmæssigt.
Brug af brystpumper og andre produkter
Hvad er retningslinjerne for opbevaring af brystmælk, hvis jeg har covid-19?
Academy of Breastfeeding Medicine anfører, at selvom det stadig er uvist, om mødre med covid-19 kan overføre virusset via brystmælk, har begrænsede studier med ammende kvinder med covid-19 og andre coronavirusinfektioner ikke påvist virus i brystmælken. I lyset af det kan du følge de almindelige retningslinjer for opbevaring af brystmælk (ABM og HMBANA).
Hvis du har udpumpet brystmælk på en ren og sikker måde, kan du opbevare mælken ved stuetemperatur, i køleskabet eller i fryseren, afhængigt af hvor hurtigt du har tænkt dig at bruge mælken.
Opbevaringssted |
Stuetemperatur |
Køleskab |
Fryser |
Tidligere nedfrosset |
Holdbarhed |
Op til fire timer er bedst Op til seks timer for mælk, der er pumpet under meget rene forhold* |
Op til tre dage er bedst Op til fem dage for mælk, der er pumpet under meget rene forhold* |
Op til seks måneder er bedst Op til ni måneder for mælk, der er pumpet under meget rene forhold* |
Op til to timer ved stuetemperatur Op til 24 timer i køleskabet Må ikke genfryses |
* Meget rene forhold betyder, at du nøje skal følge vejledningen i vores artikel om rengøring og desinficering af din brystpumpe og vejledningen fra CDC. Disse retningslinjer for opbevaring og optøning af brystmælk er en anbefaling – kontakt din ammerådgiver eller sundhedsplejerske for at få yderligere oplysninger.
Hvis dit barn befinder sig på en neonatal intensivafdeling eller på en afdeling, hvor barnet får speciel pleje, kan hospitalet godt have strengere anbefalinger for rengøring og opbevaring.
Hvis du opbevarer udpumpet brystmælk i køleskab eller fryser, skal du altid mærke flaskerne eller poserne med mængden og den dato, mælken blev pumpet, så du kan holde styr på den opbevarede mælk.
Kan spædbørn på neonatalafdelinger få donormælk? Er dette sikkert i relation til covid-19?
De begrænsede studier med ammende kvinder med covid-19 og andre coronavirusinfektioner har ikke påvist virusset i brystmælk. Det vides ikke, om mødre med covid-19 kan overføre virus via deres brystmælk.
Donorbrystmælk pasteuriseres i de fleste lande, og det er bekræftet, at andre coronavira destrueres ved pasteurisering. På nuværende tidspunkt er der dog ingen evidens for, at den virus, der forårsager covid-19, SARS-CoV-2, (hvis den er til stede) ville blive destrueret på samme måde.
Der er flere oplysninger i en holdningserklæring fra European Milk Bank Association og Human Milk Banking Association of North America.
Kan jeg få covid-19 fra en kontamineret, lejet pumpe?
Uddannede medarbejdere rengør og udfører serviceeftersyn på lejede pumper. Pumperne rengøres med vand og sæbe og desinficeres derefter, før de kan bruges af en anden mor. Der findes mange desinficeringsmidler, herunder almindeligt anvendte hospitalsdesinficeringsmidler, som er virksomme over for kappebærende vira som den nye coronavirus. I øjeblikket inkluderer WHO's aktuelle anbefalinger brugen af:
- 70% ethanol til desinfektion af flergangsudstyr (f.eks. termometre) mellem hver anvendelse
- Natriumhypochlorit på 0,5 % (svarende til 5.000 ppm) til desinfektion af hyppigt berørte overflader i hjemmet eller på sundhedsinstitutioner
Alkoholbaserede desinfektionsmidler er godkendt til Symphony og har vist sig at være effektive over for SARS-CoV-2.
Når du bruger en brystpumpe til pumpning af brystmælk, uanset om det er en lejet pumpe eller en pumpe indkøbt til personlig brug, skal du vaske hænder, før du rører ved nogen pumpe- eller flaskedele, og følge CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af brystpumpesæt efter hver brug.
Når Symphony pumpen skal returneres til udlejningsstedet, skal pumpen og tasken desinficeres med et alkoholbaseret desinfektionsmiddel.
Hvad er anbefalingen for brug af udstyr fra Medela, hvis en mor er indlagt på grund af coronavirussygdom?
Ifølge Academy of Breastfeeding Medicine bør mødre, der ønsker at amme/fortsætte med at amme, opfordres til at pumpe deres brystmælk ud for at igangsætte og opbygge/vedligeholde mælkeproduktionen. Hvis det er muligt, skal hospitalet stille en sådan brystpumpe til rådighed. Før mødre pumper brystmælk ud, eller rører ved nogen af pumpe- eller flaskedelene skal de vaske hænder på behørig vis og tage de nødvendige forholdsregler, såsom at bære ansigtsmaske i mindst 5-7 dage, indtil sekreterne fra luftvejene og hosten er væsentligt forbedret. Efter hvert pumpeforløb skal alle dele, der kommer i kontakt med brystmælk, vaskes grundigt i henhold til hospitalets anbefalinger for korrekt rengøring af brystpumpesættet, og hele pumpens yderside skal desinficeres grundigt med 70 % ethanol eller et andet alkoholbaseret desinfektionsmiddel, der er virksomt over for SARS-CoV-2.
Hvor længe er coronavirus stabilt på overflader som pumper/sæt/tilbehør?
Ifølge en ny undersøgelse fra National Institutes of Health, CDC, UCLA og Princeton University-forskere i The New England Journal of Medicine afdækkede forfatterne, at svært akut luftvejssyndrom coronavirus 2 (SARS-CoV-2) kunne påvises som følger:
i aerosoler |
op til 3 timer |
på kobber |
op til 4 timer |
på pap |
op til 24 timer |
på plast |
op til 48 til 72 timer |
på rustfrit stål |
op til 48 til 72 timer |
Hvordan rengør jeg mit pumpeudstyr, hvis jeg har covid-19?
Når du bruger en brystpumpe til at pumpe brystmælk ud med, skal du vaske hænder, før du rører ved nogen pumpe- eller flaskedel, og følge CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af brystpumpesæt efter hver brug. Anbefalingerne opfordrer til, at en person, der ikke er syg, giver den udpumpede brystmælk til spædbarnet.
Er det stadig sikkert at bruge Medelas 24-timers pumpesæt, såfremt producentens vejledning til vask og tørring mellem hver brug følges?
Medelas endagspumpesæt er beregnet til én bruger. Da de ikke anvendes af mere end én person, er der ingen risiko for krydskontaminering mellem flere brugere. Der er nødvendigt med et nyt Symphony endagspumpesæt efter højst 8 pumpeforløb inden for 24 timer eller efter 24 timer.
Når du pumper brystmælk ud, skal du vaske hænder, før du rører ved nogen pumpe- eller flaskedele, og følge CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af brystpumpesæt efter hver brug.
Hvad er anbefalingen i forhold til at bruge flergangspumpesæt under pandemien?
Det er klogt udelukkende at bruge produkter til én person. Hvis udstyret anvendes af mere end én mor uden tilstrækkelig genbehandling kan udgøre en sundhedsrisiko og forårsage krydskontaminering.
Kan jeg bruge koldtvandssterilisering, f.eks. Milton, til at desinficere mit ammeudstyr?
Milton Fluid er fremstillet af en vandig opløsning af natriumhypochlorit og 16,5 % natriumchlorid. Den er velegnet til desinficering af udstyr til amning og madning. Ifølge producenten er det effektivt mod coronavirus. Virusdræbende effekt i henhold til europæiske normer: på 15 minutter NF T72-180 – effektiv over for rotavirus og coronavirus.
I henhold til producentens anvisninger er det nødvendigt at nedsænke udstyret til amning og madning af spædbarnet i minimum 15 minutter for at desinficere det. Medelas produkter er imidlertid ikke valideret til sterilisering med koldt vand.
Vil Medela kunne levere produkter? Vil der være tilstrækkeligt med mælkeopsamlingssæt?
Vi styrer hele vores forsyningskæde med stor omhu og har opbygget et team, der er dedikeret til covid-19, og som løbende vurderer situationen og samarbejder med vores leverandører og partnere for at sikre rettidig levering af vores produkter og fortsat sikker produktion. Selvom nogle forsinkelser af de enkelte produkter i øjeblikket ikke kan udelukkes, forventer vi ikke i øjeblikket nogen større indvirkning på vores evne til at forsyne vores kunder med de ønskede produkter. Skulle situationen ændre sig, opdaterer vi disse oplysninger efter behov.
Hvordan anvendes Medelas lejeudstyr sikkert, når man er isoleret i hjemmet på grund af coronavirussygdom?
- Hvis du har lejet en Symphony pumpe til brug i hjemmet, skal du være opmærksom på, at alle pumper rengøres med vand og sæbe og derefter desinficeres med almindeligt anvendte desinfektionsmidler, der er virksomme over for coronavirus.
- Når du bruger en brystpumpe til at pumpe brystmælk ud, uanset om det er en lejet pumpe eller en pumpe indkøbt til personlig brug, skal du vaske hænder, før du rører ved nogen pumpe- eller flaskedele, og følge CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af brystpumpesæt efter hver brug. Anbefalingerne opfordrer til, at det er en person, som ikke er syg, der giver den udpumpede brystmælk til barnet.
- Når du returnerer en lejet pumpe til udlejningsstedet, skal du desinficere pumpen og tasken med et alkoholbaseret desinfektionsmiddel.
Jeg har en underliggende medicinsk tilstand og er blevet rådet til at selvisolere, men jeg pumper ud til mit spædbarn på neonatalafdelingen. Hvad gør jeg?
Det er godt, at du fortsætter med at pumpe brystmælk ud til dit spædbarn på neonatalafdelingen!
Academy of Breastfeeding Medicine anbefaler, at du, før du pumper brystmælk ud, vasker hænder korrekt og tager de nødvendige forholdsregler såsom at bære ansigtsmaske i mindst 5-7 dage, indtil sekreterne fra luftvejene og hosten er væsentligt forbedret. Efter hvert pumpeforløb skal alle dele, der kommer i kontakt med brystmælk, vaskes grundigt i henhold til CDC's anbefalinger for korrekt rengøring af pumpesæt, og hele pumpens yderside skal desinficeres grundigt med 70 % ethanol eller et andet desinfektionsmiddel, der er virksomt over for coronavirus.
Hospitalets neonatale intensivafdeling kan forsyne dig med opsamlingsbeholdere til udpumpning og opbevaring af din brystmælk. Rene beholdere af fødevaregodkendt, BPA-fri, hård plast eller glas kan anvendes til opbevaring af brystmælk. Beholdere skal have lækagetætte låg. Du skal følge retningslinjerne for opbevaring af brystmælk til børn på neonatalafdelinger og højrisikobørn (HMBANA) eller dem, der gives på din neonatalafdeling. Følg din neonatalafdelings retningslinjer for mærkning af udpumpet mælk.
Udpumpet brystmælk skal i køleskab eller nedfryses, så snart den er opsamlet. Sørg for, at den opsamlede mælk enten forbliver i nedkølet eller frosset tilstand under transport til neonatalafdelingen. Anbring beholderne i en isoleret beholder, der er egnet til transport, med frosne gelpakker. Frosne gelpakker er mere velegnede end isterninger til at holde mælken kold eller frossen.
Kan der anvendes dryppende mælk fra brystvortebeskyttere?
Medelas brystvortebeskyttere er nyttige ammeprodukter, der er udviklet til ammende kvinder med ømme brystvorter eller lækkende bryster. De beskytter ømme brystvorter mod yderligere gnidning og gør det muligt at opsamle mælk, der lækker mellem madningerne. Mælk, der opsamles i beskytterne, skal kasseres og må ikke gives til barnet.
Jeg er symptomatisk på hospitalet og har brug for at pumpe ud til mit for tidligt fødte barn. Kan jeg gøre det?
Ja. Hvis du ønsker at amme eller give dit barn brystmælk, opfordrer Academy of Breastfeeding Medicine, WHO og CDC til, at du pumper din mælk ud for at igangsætte, opbygge og vedligeholde din mælkeproduktion. UNICEF UK anfører, at fremme, beskyttelse og støtte af amning bør fortsætte for alle syge og for tidligt fødte børn, som enten modtager pleje på neonatalafdelingen eller anden opfølgende pleje . Ifølge professor Paula Meier og lektor Aloka Patel er brystmælk endnu vigtigere på neonatalafdelingen, fordi det reducerer risikoen for alle typer infektioner.
Nyere forskning har påvist specifikke fordele ved at give brystmælk i relation til covid-19. Forskere i Kina og USA har for nylig fundet antistoffer mod det nye coronavirus i mælken hos mødre, som tidligere har haft covid-19, hvilket støtter yderligere op om anbefalingen om at fortsætte amningen.
Vi anbefaler, at du taler med hospitalspersonalet og følger din neonatalafdelings specifikke anbefalinger og politikker for pumpning, mærkning, nedkøling eller nedfrysning af brystmælk og transport af den til neonatalafdelingen.
Se også svaret på spørgsmålet Kan jeg bruge hospitalets pumpe/en lejet pumpe, hvis jeg har covid-19? i afsnittet Brug af brystpumper og andre produkter.
Dræber en opvaskemaskine virusset på mælkeopsamlingssæt, der anvendes af mødre, der pumper ud?
Selvom vi stadig ikke ved ret meget om den nye coronavirus, SARS-CoV-2, menes de fleste andre vira at blive udskadeliggjorte ved kogende temperaturer. Når du bruger en brystpumpe til at pumpe brystmælk ud med, skal du vaske hænder, før du rører ved nogen pumpe- eller flaskedele, og følge CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af pumpesæt efter hver brug.
Desinficer pumpens dele mindst én gang dagligt, efter at de er blevet rengjort, for at fjerne flere bakterier. Genstande kan desinficeres med damp, kogende vand eller i en opvaskemaskine med en desinficeringsindstilling.
Jeg vil gerne bruge et engangssæt til min lejede Symphony. Kan jeg købe et hospitalssæt?
Nej. Engangspumpesættene er hospitalsprodukter og sælges ikke i detailhandlen.
Kan jeg købe engangshospitalssættet Symphony og bruge det sammen med min personlige Medela pumpe derhjemme?
Nej. Hospitalets Symphony pumpesæt er kun kompatibelt med Symphony pumpen.
Calma flasken/ammebrikker/flaskesutter/sutter skal vaskes efter brug. Kan de desinficeres oftere?
Flaskesutter, flasker og sutter skal rengøres efter brug i henhold til CDC's rengøringsanbefalinger for madningsudstyr til spædbørn.
For at fjerne flere bakterier skal genstandene mindst én gang dagligt desinficeres med damp, kogende vand eller i en opvaskemaskine med en desinficeringsindstilling.
Hvis dit barn er indlagt, skal du følge din læge eller sundhedsplejerskes anvisninger for rengøring af madningsudstyr til spædbørn.
Dræbes coronavirusset, hvis pumpetilbehøret koges i vand?
Selvom vi stadig ikke ved ret meget om covid-19, menes de fleste andre vira at blive uskadeliggjorte ved kogende temperaturer. Når du bruger en brystpumpe til at pumpe brystmælk ud med, skal du vaske hænder, før du rører ved nogen pumpe- eller flaskedele, og følge CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af brystpumpesæt efter hver brug.
Desinficer pumpedele, opvaskebalje og flaskerenser mindst én gang dagligt, efter at de er rengjorte for at fjerne flere bakterier. Genstande kan desinficeres med damp, kogende vand eller i en opvaskemaskine med en desinficeringsindstilling.
Er det sikkert at opbevare pumpetilbehør i tør luft mellem pumpningerne?
Ja. Efter hvert pumpeforløb skal alle dele, der kommer i kontakt med brystmælk, vaskes grundigt i henhold til CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af brystpumpesæt, som anfører, at rene pumpedele, flaskebørster og opvaskebaljer skal lufttørre grundigt før opbevaring for at forhindre mikrober og mug i at vokse. Når genstandene er helt tørre, skal de opbevares i et rent, beskyttet område for at forhindre kontaminering under opbevaring.
Kan jeg tage mælk, som jeg har pumpet hjemme, med på neonatalafdelingen til mit barn?
Brystmælk er den bedste ernæringskilde for de fleste spædbørn og beskytter mod mange sygdomme. Men som CDC bemærker, er der meget, man ikke ved om covid-19-virusset.
Academy of Breastfeeding Medicine anfører, at i begrænsede studier med kvinder med covid-19 og en anden coronavirusinfektion er virusset ikke påvist i brystmælk. Det er vigtigt, at du overholder strenge rengøringspraksisser, når du bruger en brystpumpe til pumpning af brystmælk, at du vasker hænder, før du rører ved pumpe- eller flaskedele, og at du følger CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af brystpumpesæt efter hver brug.
Vi anbefaler, at du læser CDC's vejledning og følger din neonatalafdelings anbefalinger og politikker vedrørende mærkning, nedkøling eller nedfrysning af brystmælk og transport af den til neonatalafdelingen.
Er det sikkert at dele en Symphony pumpe med andre mødre, hvis jeg ikke har en for mig selv?
Symphony pumper er designet til at blive brugt af flere mødre. Pumperne rengøres og desinficeres af hospitalspersonalet, før de kan anvendes af en anden mor. Når du bruger en brystpumpe til at pumpe brystmælk ud med, skal du vaske hænder, før du rører ved nogen pumpe- eller flaskedele, og følge CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af brystpumpesæt efter hver brug.
Generelt
Hvordan beskytter jeg mig selv og andre?
Officielle organer som WHO og UNICEF anbefaler, at du:
- hyppigt og grundigt vasker hænder med vand og sæbe eller et desinficeringsmiddel og undgår tæt kontakt med syge personer. Derudover skal du undgå at berøre dine øjne, næse og din mund med uvaskede hænder
- hoster og nyser i en serviet, smider den i en forseglet affaldsspand og vasker hænder, da alt dette er med til at minimere risikoen for infektion og spredning af sygdommen.
- undgår at give hånd, kramme eller kysse folk, når du hilser på dem.
- undgår tæt kontakt med mennesker, der tydeligvis er syge.
- holder social afstand (hold tilstrækkelig afstand til andre mennesker).
- bliver hjemme, hvis du føler dig utilpas. Hvis du har feber, hoste og vejrtrækningsbesvær, skal du søge læge og ringe i forvejen. Følg anvisningerne fra de lokale sundhedsmyndigheder.
Hvordan beskytter jeg mit barn mod covid-19?
Brystmælk er den bedste ernæringskilde for de fleste spædbørn og beskytter mod mange sygdomme. Men som CDC bemærker, er der meget, man ikke ved om denne virus. Hvis du er gravid eller ammer, anbefaler vi, at du kigger på CDC's vejledning og kontakter din læge, hvis du har specifikke bekymringer.
- Vask ofte hænderne med sæbe og vand, eller brug et alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel
- Undgå syge mennesker (der hoster og nyser)
- Rengør og desinficer dagligt de overflader, der berøres mest, i husholdningens fællesområder (f.eks. borde, stole med hårdt ryglæn, dørgreb, lyskontakter, fjernbetjeninger, håndtag, skriveborde, toiletter, håndvaske)
- Vask genstande, inkl. vaskbare plysdyr, efter behov i henhold til producentens anvisninger. Vask om muligt genstande med den varmest mulige vandindstilling, og tør dem helt. Snavset vasketøj fra en syg person kan vaskes sammen med andres tøj.
En komplet gennemgang af CDC's retningslinjer vedrørende covid-19 kan findes på: www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/specific-groups/pregnancy-guidance-breastfeeding.html.
Derudover kan UNICEF's anbefalinger findes på:
www.unicef.org/stories/novel-coronavirus-outbreak-what-parents-should-know
Rådfør dig med din læge eller anden sundhedsperson, hvis du har yderligere spørgsmål eller er bekymret.
Hvordan spredes coronavirus (covid-19)?
Der er stadig meget, man ikke ved om, hvordan sygdommen spredes. UNICEF, CDC og WHO anfører, at spredning fra person til person primært sker ved at indånde luftvejsdråber, der dannes, når en inficeret person hoster eller nyser – på samme måde som influenza og andre respiratoriske patogener spreder sig. Disse luftvejsdråber lander også på genstande eller overflader, og personer, der berører overflader, der er kontamineret med virus, kan blive inficeret ved efterfølgende at berøre deres øjne, næse eller mund med de kontaminerede hænder. Covid-19-virusset kan overleve på overflader i flere timer, men enkle desinfektionsmidler kan dræbe det.
Hvad er symptomerne på en infektion med coronavirus?
De vigtigste symptomer inkluderer:
- feber (>37,8 °C/>100,0 °F),
- hoste, dvs. akut (nyudviklet) hoste og/eller
- åndenød eller åndedrætsbesvær og/eller træthed
Til sundhedspersonalet
Hvad skal sundhedspersonalet informere mødre om i forhold til rengøringen af deres pumper derhjemme (Symphony eller pumper købt i detailhandlen) under pandemien?
Symphony er en brystpumpe af hospitalskvalitet til flere brugere. Den anvendes af mødre, der er indlagte, ambulante og hjemme og er beregnet til at blive anvendt af flere mødre. Symphony pumper kan lejes på apoteker/udlejningssteder og serviceres, rengøres og desinficeres, før de kan bruges af en anden mor.
Pumper til personlig brug som Freestyle Flex eller Pump-in-Style er designet til kun at blive brugt af én mor. Af hensyn til ydeevneproblemer og mulige problemer med hygiejne og kontaminering bør disse ikke deles af mødre. Tænk på en tandbørste – den er også kun til personlig brug.
Når der anvendes enten en flergangsbrystpumpe eller en brystpumpe til personlig brug, skal alle dele, der kommer i kontakt med brystmælk, vaskes grundigt efter hver brug i henhold til CDC's anbefalinger til korrekt rengøring af pumpesættet.
Hvad er anbefalingerne til håndtering af beholdere med brystmælk efter pumpning af mælk fra mødre, der er formodet eller bekræftet smittet med covid-19 på hospitalet?
Flaskeoverførselsteknik
Læs mere på HMBANA's hjemmeside
- Under rutinemæssig pleje udfører den sygeplejerske, der tager sig af moderen, håndhygiejne og ifører sig personlige værnemidler.
- Sygeplejersken tager mælkebeholderen/-beholderne op med den ene rene, behandskede hånd og åbner patientens dør med den anden hånd.
- Der står en anden “ren” sygeplejerske uden for rummet og holder en ren opbevaringspose åben. Den lader den første sygeplejerske ganske enkelt forsigtigt flaskerne falde ned i.
- Den "rene" sygeplejerske transporterer posen til barnets stue eller til plejepersonalet til brug.
HMBANA anbefaler, at den aseptiske mælkeoverførselsteknik anvendes til sikker overførsel af mælk til en ny beholder, hvis hospitalets infektionskontrolteam kræver yderligere forholdsregler. Bemærk, at flaskeoverførselsteknikken er den foretrukne metode til beskyttelse af mængden og kvaliteten af brystmælken (f.eks. potentielt fedttab ved overførsel af colostrum).
Aseptisk mælkeoverførselsteknik
Hvis dit infektionskontrolteam kræver, at der tages yderligere forholdsregler, kan du overføre mælk fra den oprindelige beholder til en ny, ren beholder. Denne teknik kan udføres af én sundhedsperson på patientens stue. Se HMBANA's hjemmeside for detaljeret infografik.
- Inden du går ind på moderens stue, skal du pakke en stor plastikopbevaringspose med rene artikler. Udfør håndhygiejne, og bær personlige værnemidler, før du går ind i rummet. Anbring posen på sengebordet eller et andet bord.
- Desinficér et arbejdsområde (sengebord eller andet bord). Opret et “originalt” område. Åbn den store plasticpose, der indeholder nye beholdere, men lad beholderne blive i posen. Udfør håndhygiejne, og tag nye handsker på. Opret et “nyt” (rent) område.
- Brug et rent papirhåndklæde fra det nye område til at fjerne hætten fra moderens originale flaske. Brug et papirhåndklæde til at gribe fat i den originale flaske, og hæld indholdet ned i en ny, ren flaske. Hvis mælkemængden er lille, skal mælken overføres til en oral madningssprøjte.
- Transportér den rene opbevaringspose med nye mælkebeholdere til neonatalafdelingen. Beholdere kræver ingen yderligere forholdsregler. Anvend ikke kemisk desinficeringsmiddel til mælkebeholdere.
Kemisk desinfektion
HMBANA angiver, at det er unødvendigt og usikkert at bruge kemiske desinfektionsmidler til mælkebeholdere. Desinfektionsmidler til brug på hospitaler har en bred antimikrobiel virkning på medicinsk udstyr og overflader, der berøres ofte. Ligesom andre ernæringsrelaterede genstande til patienter anses beholdere til brystmælk IKKE for at være overflader, der berøres ofte. Desinfektionsmidler har generelt EPA-registrerede etiketter, der forbyder brug på mad eller overflader med fødevarekontakt. HMBANA bakker op om CDC's vejledning, som instruerer hospitaler i at bruge desinfektionsmidler på overflader med stor berøring (f.eks. sengeheste, IV-pumper) og i at rengøre overflader med fødevarekontakt ved brug af rutinemæssige rengøringsprocedurer. Hvis dit infektionskontrolteam kræver anvendelse af et kemisk desinfektionsmiddel, skal du samarbejde med din ernærings- og miljøsundhedsafdeling for at finde et desinfektionsmiddel, der er sikkert at bruge på overflader med fødevarekontakt.
Følg producentens retningslinjer for brug. Nogle kemiske desinfektionsmidler kræver skylning med vand efter påføring. Høje eller medium koncentrationer af natriumhypochlorit (0,1 %-0,5 % blegemiddelopløsning) må aldrig anvendes på overflader med fødevarekontakt.
Rengørings- og desinfektionsinstruktioner til Symphony pumper, der lejes ud til brug i hjemmet
Rengørings- og desinfektionsinstruktioner til Symphony til brug på hospitaler
Hvilke desinfektionsmidler er godkendt til brug sammen med Symphony og har vist sig at være effektive over for den virus, der forårsager covid-19?
De fleste overfladedesinfektionsmidler til medicinsk udstyr forårsager ikke mekaniske skader på Symphony. Anvisninger og sikkerhedsoplysninger fra leverandøren af overfladedesinfektionsmidler til medicinsk udstyr skal altid følges. Medela anbefaler at bruge et alkoholbaseret overfladedesinfektionsmiddel (mindst 70 % alkohol eller at følge EPA's vejledning om desinfektionsmidler til brug mod SARS-CoV-2).
Følgende desinficeringsmidler er godkendt til Symphony og har vist sig at være effektive over for SARS-CoV-2 ifølge deres producenter og/eller tilgængelige forskning. Tilgængeligheden kan variere afhængigt af din placering.
- Meliseptol® rapid (B. Braun)
- Hexaquart (B. Braun)
- Incidin™ Foam (Ecolab)
- perform® (Schülke)
- CaviCide1 (Metrex)
- PDI® Sani Cloth® renser og/eller servietter
- Isopropylalkohol
- Brintoverilte 3 %, væske eller servietter
- Sæbe og vand
Listen over rengøringsmidler angiver, hvilke rengøringsmidler der er blevet evalueret for rengøringskompatibilitet med Symphony. Rengøringsmidler, der ikke er blevet evalueret eller ikke har bestået materialekompatibilitetstesten, kan have en ukendt eller skadelig indvirkning, hvis de anvendes på Symphonys overflade. Indvirkninger kan omfatte kosmetisk forringelse eller forringet funktion, beskadigelse af apparatets overflader eller etiketter, hvilket kan forårsage øjeblikkeligt udstyrssvigt eller endog forårsage længerevarende latente fejl.

Covid-19, amning og graviditet: Fakta vs. fiktion (optaget webinar)
Ansvarsfraskrivelse
Oplysningerne og materialerne på dette websted udgør ikke og har ikke til hensigt at udgøre juridisk rådgivning; i stedet er alle tilgængelige oplysninger på dette websted kun til generelle oplysningsformål. Oplysningerne på dette websted er muligvis ikke de nyeste oplysninger. Medela forbeholder sig ret til at supplere dette websted til enhver tid eller til at ændre eller slette oplysninger eller materiale på dette websted.
Dette websted indeholder links til andre tredjepartswebsteder. Sådanne links er kun venligt stillet til rådighed for læseren, brugeren eller browseren. Medela anbefaler eller siger ikke god for indholdet på tredjepartswebstederne.
Oplysningerne og materialerne på dette websted stilles til rådighed "som beset". Vi garanterer ikke for, at indholdet er fejlfrit. Selvom vi har forsøgt at sikre, at oplysningerne og materialerne på dette websted er nøjagtige og fyldestgørende, garanterer vi ikke, at de oplysninger og materialer, der er indeholdt i eller linket til fra dette websted, er nøjagtige, fuldstændige, tilstrækkelige eller aktuelle.
Vi fraskriver os udtrykkeligt ethvert ansvar i forbindelse med handlinger, der er foretaget eller ikke er foretaget på baggrund af indholdet på dette websted. Din brug af indhold, der er indeholdt i eller linket til fra dette websted, sker udelukkende på dit eget ansvar. Medela påtager sig intet ansvar for tab eller skader, der måtte opstå som følge af brugen af dette websted eller tillid til indholdet på dette websted.
Seneste opdatering: 26. juni 2021