Hvilke fordele giver amning dit barn?

Brystmælk er den bedste mad til dit barn, og de mange fordele ved amning betyder, at dit barn også får gavn af de gode egenskaber i brystmælken på mange andre måder

Breastfeeding benefits for baby with mum

Du har måske hørt, at verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler amning i mindst seks måneder, men ved du også hvorfor? Amning er en af de mest effektive metoder til at sikre et barns sundhed, og på verdensplan ville amning i mindst seks måneder reelt kunne redde helt op mod 820.000 børns liv hvert eneste år1 – et ret tungtvejende argument.

De sundhedsmæssige fordele ved amning

Brystmælken nærer dit barn, men den har også en beskyttende effekt. Brystmælk er fuld af levende ingredienser, blandt andet stamceller, hvide blodlegemer, gavnlige bakterier2 og andre bioaktive komponenter såsom antistoffer, enzymer og hormoner,3 og det hjælper alt sammen med at bekæmpe infektioner, forebygge sygdomme og bidrage til en normal og sund udvikling.

Børn, der udelukkende ammes i de første seks måneder, har mindre sandsynlighed for at lide af diarré og opkastning, mave-tarm-katar, forkølelse og influenza, øre- og brystinfektioner samt trøske.4 Sammenlignet med spædbørn, som får modermælkserstatning, så har børn, der fuldammes, kun halvt så stor risiko for at blive ofre for vuggedød.5

Børn, der ammes, bliver naturligvis stadigvæk syge sommetider, men når du ammer, selvom dit barn er sygt, har det endnu flere fordele: "Hvis et barn bliver sygt, eller hvis moderen bliver det, så stiger mængden af beskyttende komponenter i moderens brystmælk,"6 forklarer professor Peter Hartmann fra University of Western Australia, som er en internationalt anerkendt ekspert i mælkeproduktion og amning. "Et barn, der ammes, har større sandsynlighed for at komme sig hurtigere, end et barn, der får modermælkserstatning, fordi moderens krop vil producere specifikke antistoffer mod den infektion, barnet har fået, uanset hvad det er."

Og det handler ikke kun om ernæring og immunitet – hvis du ammer dit barn, når det er sygt eller ked af det, virker det trøstende og beroligende, og det skal ikke undervurderes som en vigtig fordel. Rent faktisk har undersøgelser vist, at amning reducerer gråden og virker trøstende, når børn bliver vaccineret.7

Fordelene ved brystmælk til for tidligt fødte børn

Når du ammer dit for tidligt fødte barn, giver du det den bedst mulige beskyttelse mod potentielt dødelige lidelser, blandt andet blodforgiftning, kroniske lungesygdomme og mavesygdommen NEC (nekrotiserende enterokolit).8 For tidligt fødte børn, der får brystmælk, har også større sandsynlighed for at komme hjem fra hospitalet tidligere.9

"Når du giver dit for tidligt fødte barn brystmælk, er det den allermest gavnlige ting, du kan gøre for barnet," påpeger professor Peter Hartmann. "Hver eneste dråbe tæller." Faktisk betragter læger og sundhedspersonale ikke kun brystmælk som næring, men også som medicin. Læs mere om, hvor vigtig brystmælk er for børn, der er født for tidligt

 

Sådan gavner amning dit barns søvn

Du har måske hørt, at børn, der får modermælkserstatning, sover i længere tid, men det ser ud til at være en myte. Forskningen viser, at børn, der får henholdsvis brystmælk og modermælkserstatning, har samme sandsynlighed for at vågne for at få mælk i løbet af natten.10 Men forskellen er, at børn, der ammes, falder i søvn hurtigere. Den oxytocin, der produceres i dit barns krop, når du ammer det, får barnet til at føle sig søvnig bagefter. Og andre hormoner og såkaldte nukleotider i din brystmælk hjælper dit barn med at udvikle en sund søvnrytme (sove-vågen-mønstre).11

Amning og hjerneudvikling hos børn

De første seks måneder er en travl tid for barnets hastigt voksende hjerne – dens vægt bliver næsten fordoblet i denne afgørende periode.12 En amerikansk undersøgelse viser, at småbørn og børn i daginstitutionsalderen, som udelukkende er blevet ammet i mindst tre måneder, havde hjerner med 20-30 % mere hvid masse – som er det, der forbinder forskellige områder af hjernen og sender signaler mellem dem – end de børn, som ikke havde fået brystmælk.13

Vigtigheden af amning i forhold til udvikling af barnets hjerne afspejles i forskning over hele verden. En britisk undersøgelse14 viser, at 16-årige, der var blevet ammet i seks måneder eller mere som børn, havde større sandsynlighed for at få højere karakterer i deres skoleeksaminer. Og brasilianske forskere har fundet frem til, at mennesker, der er blevet ammet i mindst et år, har en tendens til at tjene flere penge ved det fyldte 30. år.15

Selv når man justerer resultaterne, så der tages højde for faktorer såsom husstandsindkomst og moderens uddannelse, så ser det ud til, at spædbørn, som udelukkende ammes, har større sandsynlighed for at have en højere intelligenskoefficient (IQ) end børn, der har fået modermælkserstatning.16 "Der findes et par antagelser om, hvordan det kan være," fortæller professor Peter Hartmann. "En af teorierne handler om de langkædede fedtsyrer, der findes i brystmælk, for eksempel DHA, som har en positiv effekt på hjernen og hjernens udvikling."17

Den nyeste forskning tyder også på, at amning tilmed har en positiv indflydelse på adfærden. I en undersøgelse af 10.000 børn havde de børn, som var blevet ammet i over fire måneder, 30 % mindre sandsynlighed for at udvise problematisk adfærd i 5-års-alderen.18

De livslange fordele ved at amme dit barn

Amning gavner ikke kun dit barn i de første seks måneder. Jo længere, du bliver ved med at give barnet brystmælk, jo flere fordele er der – specielt sundhedsmæssigt.

Hver eneste gang, du ammer, stiger niveauet af oxytocin – "kærlighedshormonet" – hos jer begge, og det styrker tilknytningen mellem jer.19 Det kan danne et solidt grundlag for fremtidige forhold, og det kan måske endda hjælpe den lille til bedre at håndtere stress senere i livet.20

Forskning viser også, at børn, der blev ammet som små, har mindre sandsynlighed for at blive ramt af kræftformer såsom leukæmi og lymfekræft,21 og de har bedre syn22 og mere lige tænder23 end dem, der fik modermælkserstatning. Amning hjælper også med at reducere dit barns risiko for at blive overvægtig eller udvikle type 1- eller type 2-diabetes24,25 som voksen.

Så hvis du spekulerer over, hvornår fordelene ved amning slutter, så er svaret, at de varer hele livet. Og jo længere, du fortsætter med at amme, jo flere sundhedsmæssige fordele får du også selv.

Læs mere i vores gratis e-bog Den fantastiske videnskab bag brystmælk nu.

Kildehenvisninger

1 Victora CG et al. Breastfeeding in the 21st century: epidemiology, mechanisms, and lifelong effect. Lancet. 2016;387(10017):475-490.

2 Bode L et al. It’s alive: microbes and cells in human milk and their potential benefits to mother and infant. Adv Nutr. 2014;5(5):571-573.

3 Ballard O, Marrow AL. Human milk composition: nutrients and bioactive factors. Pediatr Clin North Am. 2013;60(1):49-74.

4 Ladomenou F et al. Protective effect of exclusive breastfeeding against infections during infancy: a prospective study. Arch Dis Child. 2010; 95(12):1004-1008.

5 Vennemann MM et al. Does breastfeeding reduce the risk of sudden infant death syndrome? Pediatrics. 2009;123(3):e406-410.

6 Hassiotou F et al. Maternal and infant infections stimulate a rapid leukocyte response in breastmilk. Clin Transl Immunology. 2013;2(4):e3.

7 Harrison D et al. Breastfeeding for procedural pain in infants beyond the neonatal period. Cochrane Database Syst Rev. 2016;10:CD011248.

8 Johnson TJ et al. Economic benefits and costs of human milk feedings: a strategy to reduce the risk of prematurity-related morbidities in very-low-birth-weight infants.  Adv Nutr. 2014;5(2):207-212.

9 Schanler RJ et al. Randomized trial of donor human milk versus preterm formula as substitutes for mothers' own milk in the feeding of extremely premature infants. Pediatrics. 2005;116(2):400-406.

10 Brown A, Harries V. Infant sleep and night feeding patterns during later infancy: association with breastfeeding frequency, daytime complementary food intake, and infant weight. Breastfeed Med. 2015;10(5):246-252.

11 Sánchez CL et al. The possible role of human milk nucleotides as sleep inducers. Nutr Neurosci. 2009;12(1):2-8.

12 Dekaban AS. Changes in brain weights during the span of human life: relation of brain weights to body heights and body weights. Ann Neurol. 1978 4(4):345-356.

13 Deoni SC et al. Breastfeeding and early white matter development: A cross-sectional study. Neuroimage. 2013;82:77-86.

14 Straub N et al. Economic impact of breast-feeding-associated improvements of childhood cognitive development, based on data from the ALSPAC. Br J Nutr. 2016:1-6.

15 Victora CG et al. Association between breastfeeding and intelligence, educational attainment, and income at 30 years of age: a prospective birth cohort study from Brazil. Lancet Glob Health. 2015; 3(4):e199-205.

16 Horta BL, Victora CG. Breastfeeding and adult intelligence – Authors’ reply. Lancet Glob Health. 2015;3(9):e522.

17 Belkind-Gerson J et al. Fatty acids and neurodevelopment. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2008;47 Suppl 1:7-9

18 Heikkilä K et al. Breast feeding and child behaviour in the Millennium Cohort Study. Arch Dis Child. 2011;96(7):635-642.

19 Tharner A et al. Breastfeeding and its relation to maternal sensitivity and infant attachment. J Dev Behav Pediatr. 2012;33(5):396-404.

20 Montgomery SM et al. Breast feeding and resilience against psychosocial stress. Arch Dis Child. 2006;91(12):990-994.

21 Bener A et al. Does prolonged breastfeeding reduce the risk for childhood leukemia and lymphomas? Minerva Pediatr. 2008;60(2):155-161.

22 Singhal A et al. Infant nutrition and stereoacuity at age 4-6 y. Am J Clin Nutr. 2007;85(1):152-159.

23 Peres KG et al. Effect of breastfeeding on malocclusions: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatr. 2015;104(467):54-61.

24 Horta BL et al. Long-term consequences of breastfeeding on cholesterol, obesity, systolic blood pressure and type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatr. 2015; 104(467):30-37

25 Lund-Blix NA et al. Infant feeding in relation to islet autoimmunity and type 1 diabetes in genetically susceptible children: the MIDIA Study. Diabetes Care. 2015;38(2):257-263.