Sådan bruges en brystpumpe: De 12 bedste tips

Det kan kræve både tid og viljestyrke at lære at bruge en brystpumpe, men det er besværet værd. At læse vores eksperttips om brystpumper er et skridt på vejen til vellykket udpumpning

How to use a breastpump - top tips
Medela expert Nania Schaerer-Hernandez
Dr Nania Schärer-Hernández, Director Global Education, Medela:
Nania, som er mor til to, er en førende global autoritet inden for brystmælks sammensætning og mælkedannelse. Hendes team hos Medela udarbejder undervisningsmateriale, der er baseret på den seneste forskning og beskriver bedste praksis for sundhedspersonale samt forklarer brystmælkens fantastiske fordele for mødre over hele verden.

Præcis som alt andet, der er værd at lære, kan det godt tage lidt tid at finde ud af, hvordan man bruger en brystpumpe. Det afgørende er at være tålmodig, også selvom du de første par gange ikke kan pumpe helt så meget ud, som du gerne ville. Når alt kommer til alt, så kan en brystpumpe ikke stimulere de samme følelser hos dig, som dit barn kan. Men med tiden vil din krop sædvanligvis lære at udløse nedløbsrefleksen, når du pumper, og så bør du kunne pumpe en større mængde brystmælk ud.

1: Der er ingen grund til at skynde dig med at begynde at pumpe ...

I de første fire uger arbejder du og dit barn i fællesskab på at sætte gang i og opbygge din mælkeproduktion. Hvis dit barn er sundt, og amningen går godt, behøver du ikke en brystpumpe som hjælp. Men pumpning er virkelig nyttig, hvis du af og til skal være væk fra dit barn (se tips nedenfor). Hvis ikke, så skal du bare nyde denne dejlige tid sammen med dit barn. Og du kan være sikker på, at hvis du regner med at pumpe jævnligt på et tidspunkt, så er der ingen grund til at "træne" din krop til at udpumpe brystmælk i de første par uger.

2: ... medmindre dit barn ikke kan ammes

Hvis dit barn ikke kan ammes direkte ved brystet, måske fordi barnet er født for tidligt eller har specielle behov, eller at I af en eller anden grund er adskilt, så bør du begynde at dobbeltpumpe brystmælk, så snart du kan efter fødslen.

Forskningen viser, at hvis man begynder at pumpe inden for de første par timer (hvor en sund nyfødt sædvanligvis bliver ammet første gang), hjælper det mødrene med at producere en større mængde mælk i de første dage og uger 1,2. Det giver børnene den bedste chance for udelukkende at få den nødvendige ernæring gennem modermælk.

Hvis du forventer, at dit barn (eller børn) vil blive født for tidligt, får brug for intensiv pleje eller har en lidelse, der kan gøre det vanskeligt at amme, så tag dine forholdsregler. Lær, hvordan du pumper, skaf det udstyr, du eventuelt får brug for, og bed sundhedspersonalet, en ammerådgiver eller din sundhedsplejerske om råd og hjælp.

Der findes sandsynligvis en dobbeltbrystpumpe på dit hospital eller på fødegangen, så bed personalet om at vise dig, hvordan du bruger den. Det er vigtigt at pumpe mælk ud fra dine bryster på de tidspunkter, hvor dit barn normalt ville skulle ammes – på den måde får dine bryster budskabet om, at de skal producere mælk. Gå efter mellem otte og ti pumpeforløb i døgnet i første omgang 3, og fortsæt med samme hyppighed, når din mælk er løbet til.

3: Find de rette tidspunkter

Under dit første pumpeforløb bør du pumpe i mindst 15 minutter. Hvis det i første omgang ikke lykkes at få ret meget mælk ud, skal du ikke være bekymret – regelmæssig ekstra pumpning bør hurtigt stimulere dine bryster til at producere mere mælk.

Nogle mødre synes, at det giver det største mælkeudbytte at pumpe en time efter en amning, andre foretrækker at pumpe lige efter hver anden amning. Prøv at pumpe på forskellige tidspunkter for at finde frem til de tidspunkter, der passer bedst til din livsstil. Når du har fundet de tidspunkter, der passer dig bedst, bør du holde fast ved dem, så din krop bliver vant til brystpumpen og det ekstra behov for mælkeproduktion. Måske føler du dig fristet til at forlænge tiden mellem pumpningerne, fordi du gerne vil pumpe større mængder brystmælk. Men hvis du venter, indtil dine bryster er fulde, vil et enkelt pumpeforløb ikke være nok til at tømme dem helt 3,4, så det er vigtigt at pumpe ofte og regelmæssigt.

4: Vær opmærksom på hygiejnen

Vask altid hænder før og efter, du har brugt brystpumpen, og rengør alle de pumpedele, der har været i kontakt med din mælk eller dit barns mund. Du skal også sterilisere delene efter rengøringen mindst én gang om dagen. Sørg for, at alle delene er helt tørre. Derefter kan du opbevare pumpesættet i en klar pose eller en anden beholder, indtil du skal bruge pumpen næste gang.

5: Vær forberedt

For at undgå at afbryde et pumpeforløb skal du have alt, hvad du har brug for, lige i nærheden, før du går i gang. Du har måske lyst til noget at drikke og en snack, din telefon eller fjernbetjeningen, flasker eller poser til opbevaring af mælk til den udpumpede brystmælk, og en blød klud til at opsuge eventuelle dryp.

Hvis du bruger en specialdesignet pumpe-bh, har du hænderne frie, så det bliver meget nemmere at betjene pumpen og foretage dig andre ting, mens du pumper.

6: Sørg for, at du sidder behageligt

Den bedste stilling til udpumpning er en, hvor du føler dig godt tilpas. Det er meget vigtigt, at du er afslappet, så hormonet oxytocin, der stimulerer nedløbsrefleksen, kan frigives. Hvis du ikke er godt tilpas eller er distraheret, kan det hæmme processen 5, så vælg et privat og rart sted, og sørg for, at du har god støtte til arme og ryg, mens du pumper.

Hvis du ikke bruger en speciel bh til pumpning, kan du holde brysttragten mellem tommel- og pegefinger og bruge håndfladen og de andre fingre til at støtte brystet. Hold brysttragten blidt ind mod brystet – hvis du presser for hårdt, kan du komme til at presse brystvævet sammen, så du forhindrer mælken i at løbe.

En del mødre har fundet ud af, at det hjælper dem til at pumpe mere mælk, hvis de fokuserer på dybe åndedrag, lytter til beroligende musik, bruger visualiseringsteknikker eller får deres partner til at massere deres ryg og skuldre.

7: Sæt gang i nedløbsrefleksen

De fleste elektriske og batteridrevne brystpumper fra Medela har 2-Phase Expression teknologi, der efterligner dit barns sugemønster under amningen (hvor barnet først sutter hurtigt og let og derefter suger langsommere og stærkere) for at hjælpe med at udløse nedløbsrefleksen. Du kan også massere dine bryster før og under pumpningen 6, eller varme brysterne 7 ved at lægge et varmt kompres (f.eks. en blød klud) på dem, før du pumper. Det bidrager også til at stimulere dit mælkeflow og øge den mængde, du udpumper.

Forskere har opdaget, at når du har hud mod hud-kontakt med dit barn før og under pumpningen, bidrager det også til, at du pumper mere mælk 8. Det skyldes, at varmen og berøringen af dit barns hud mod din frigiver oxytocin i din krop 9. Faktisk synes nogle mødre, at pumpningen fungerer bedst, hvis de ammer barnet fra det andet bryst, mens de pumper, på grund af den ekstra stimulering.

Hvis dit barn ikke er hos dig, kan du prøve at se på et foto eller et video af barnet. Du kan også dufte til noget af barnets tøj, mens du pumper 10. Hvis du har kontakt med barnet, samtidig med at du pumper, kan det også få dit oxytocinniveau til at stige og bidrage til mælkeflowet.

8: Drag fordel af mælkeflowet

Mange mødre mærker ikke nedløbsrefleksen, så hold øje med den, når du pumper. Når du begynder at se stråler af brystmælk sprøjte ned i flasken eller posen, så ved du, at nedløbsrefleksen er i gang 11.

Hvis du bruger en brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi, har den en stimuleringsfase og en udpumpningsfase. Stimuleringsfasen varer normalt omkring to minutter, men når du ser mælken løbe som beskrevet, er det vigtigt at skifte til udpumpningsfasen. Det skyldes, at den første nedløbsrefleks typisk leverer omkring 36 % af mælkemængden, så du drager fordel af mælkeflowet til at opsamle mere mælk 12.

9: Find dit komfortområde

Under udpumpningsfasen skal du pumpe ved dit højeste komfortvakuum, som er den højeste vakuumniveauindstilling, du kan bruge, uden det bliver ubehageligt. Undersøgelser har vist, at det bevirker, at du kan udpumpe en mængde mælk, der er tæt på det, et barn får under amningen 13,14.

Du finder det rigtige niveau for dig ved at øge brystpumpens sugestyrke gradvist, indtil det bliver en lille smule ubehageligt. Derefter skruer du ét hak ned.

10: Tilpas længden af dine pumpeforløb

Når din produktion er veletableret (efter omkring 4-6 uger), kan du begynde at tilpasse, hvor mange minutter du skal pumpe, hvilket kan spare dig for værdifuld tid. Nogle mødre skal pumpe i længere tid end andre på grund af antallet af nedløbsreflekser, hvilket afgør, hvor ofte og hvor længe mælken løber 4,15. Det virkelig utrolige er, at selvom hver enkelt mor har et unikt flowmønster, så vil dit mønster være det samme, hver gang du pumper eller ammer 16.

Hvordan finder du frem til dit mønster? Vælg et tidspunkt, hvor du normalt pumper den største mængde mælk, og mens du pumper, holder du øje med, hvornår der kommer stråler af mælk ud fra din brystvorte, og hvornår der drypper mælk ned i beholderen under forløbet.

En mor, som kun har nedløbsrefleks tidligt i forløbet, vil have pumpet det meste af sin mælk i løbet af 8-10 minutter, og selvom hun pumper længere, får hun ikke mere mælk ud af det. Modsat vil en mor, som har mange eller sene nedløbsreflekser, måske være nødt til at pumpe i 15 minutter eller derover for at få tømt brystet helt 15.

11: Dobbelt effekt

Hvis du regner med at pumpe regelmæssigt, er det umagen værd at investere i en dobbeltbrystpumpe. Dobbeltpumpning hæver niveauet af mælkeproduktionshormonet prolaktin i din krop 17. Utroligt nok har forskning vist, at kvinder, som dobbeltpumper, har en ekstra nedløbsrefleks i hvert pumpeforløb. Det betyder, at de typisk pumper næsten en femtedel mere mælk, og endda mælk med et højere fedtindhold, i forhold til hvis de havde pumpet fra et bryst ad gangen 18. Det kan virkelig blive til noget – udover at man sparer tid – efter bare et par enkelte pumpeforløb har man en hel flaske ekstra.

12: Lad være med at ignorere ubehag

Det bør ikke gøre ondt at pumpe brystmælk. Hvis du føler ubehag, når du pumper, eller hvis du lægger mærke til vabler eller mærker på dine brystvorter eller brystet, så prøv at reducere brystpumpens sugestyrke.

Sørg også for, at du bruger den korrekte størrelse brysttragt (den tragtformede del, der passer over dit bryst). Brysttragtrøret bør sidde tæt omkring din brystvorte, men med plads nok til, at brystvorten frit kan bevæge sig frem og tilbage uden at gnide mod siderne. Der bør ikke komme mærker på brystvorten, og når du pumper, må der ikke blive trukket for meget af din areola (det mørke område omkring brystvorten) eller huden på brystet ind i tragtrøret. En brysttragt, der passer dårligt, kan reducere den mængde mælk, du udpumper, og det er derfor, Medela fremstiller brysttragte i flere forskellige størrelser.

Hvis ubehaget fortsætter, selvom du har forsøgt med disse forskellige tips, bør du holde op med at pumpe og bede en ammerådgiver eller din sundhedsplejerske om råd.

Kildehenvisninger
  1. Parker L et al. Optimal Time to Initiate Breast Milk Expression in Mothers Delivering Extremely Premature Infants. FASEB Journal. 2017;31(1 Supplement):650-19.
  2. Parker LA et al. Effect of early breast milk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low birth weight infants: a pilot study. J Perinatol. 2012;32(3):205.
  3. Kent JC et al. Principles for maintaining or increasing breast milk production. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2012;41(1):114-21.
  4. Prime DK et al. Dynamics of milk removal during simultaneous breast expression in women. Breastf Med. 2012;7(2):100-6.
  5. Ueda T et al. Influence of psychological stress on suckling-induced pulsatile oxytocin release. Obstet Gynecol. 1994 Aug;84(2):259-62.
  6. Jones E et al. A randomised controlled trial to compare methods of milk expression after preterm delivery. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 2001;85(2):F91-5.
  7. Yiğit F et al. Does warming the breasts affect the amount of breastmilk production? Breastfeed Med. 2012;7(6):487-8.
  8. Acuña-Muga J et al. Volume of milk obtained in relation to location and circumstances of expression in mothers of very low birth weight infants. J Hum Lact. 2014;30(1):41-6.
  9. Vittner D et al. Increase in Oxytocin From Skin-to-Skin Contact Enhances Development of Parent-Infant Relationship. Biol Res Nurs. 2018;20(1):54-62.
  10. Keith DR et al. The Effect of music-based listening interventions on the volume, fat content, and caloric content of breast milk–Produced by mothers of premature and critically ill infants. Adv Neonatal Care. 2012;12(2):112-9.
  11. Prime DK et al. Comparison of the patterns of milk ejection during repeated breast expression sessions in women. Breastfeed Med. 2011;6(4):183-90.
  12. Kent JC et al. Response of breasts to different stimulation patterns of an electric breast pump. J Hum Lact. 2003;19(2):179-86.
  13. Kent JC et al. Importance of vacuum for breastmilk expression. Breastfeed Med. 2008;3(1):11-9.
  14. Kent JC et al. Volume and frequency of breastfeedings and fat content of breast milk throughout the day. Pediatrics. 2006;117(3):e387-95.
  15. Kent JC et al. Principles for maintaining or increasing breast milk production. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2012;41(1):114-21.
  16. Gardner H et al. Milk ejection patterns: an intra-individual comparison of breastfeeding and pumping. BMC Pregnancy Childbirth. 2015;15(1):156.
  17. Hill PD et al. The effect of sequential and simultaneous breast pumping on milk volume and prolactin levels: a pilot study. J Hum Lact. 1996 Sep;12(3):193-9.
  18. Prime DK et al. Simultaneous breast expression in breastfeeding women is more efficacious than sequential breast expression. Breastfeed Med. 2012;7(6):442-7.