Hvilket babyudstyr får jeg brug for?

Der er så meget babyudstyr på markedet, at det kan være svært at vide, hvad du virkelig har brug for og hvad der bare er en dejlig ekstra ting at have. Her er en liste over udstyr, der kan være nyttigt det første år af dit barns liv.
Babytøj/bleer

Babytøj

  • Små babyer bruger ofte heldragter i de første par måneder.
  • Sparkedragter eller bodyer kan bruges under heldragten, hvis det er koldt, eller alene, hvis det er varmt. Der findes kort- og langærmede modeller til forskellige tidspunkter af året.
  • En eller to trøjer giver et ekstra lag tøj.
  • Hvis det er vinter, har dit barn måske brug for en jakke. Hvis I bruger meget tid i bilen, skal du vælge en, der ikke er for tyk, ellers er der risiko for, at dit barn får det for varmt.
  • En blød, hyggelig hue er vigtig, når vejret er køligt. Hvis dit barn er født for tidligt, eller sommervejret er køligt, er en hue i bomuldsjersey også nyttig.
  • Hvis du vælger heldragter, der dækker dit barns fødder, får du ikke brug for strømper. Det kan være besværligt at give et nyfødt barn strømper på, og de falder alligevel tit af igen!
  • Bomuldshandsker sikrer, at barnet ikke kommer til at kradse sig i ansigtet. Nogle babyer fødes med lange fingernegle, og du bør vente, indtil dit barn er fem eller seks uger gammelt, før du klipper dem. Stofbleer eller bomuldshagesmække er praktiske, når barnet spilder. Du skal også bruge et babybadekar, sæbe, creme, hættehåndklæder og bleindlæg.

Bleer

  • Nyfødte børn skal have skiftet ble 10 til 12 gange om dagen. Køb som minimum nok til de første par dage.
  • Du skal bruge en puslepude eller et puslebord, samt bleposer og vådservietter (eller engangsvaskeklude).
  • Hvis du planlægger at bruge genanvendelige bleer, skal du have mindst 15 af dem. Det er en god idé også at have en pakke engangsbleer klar, hvis du kommer bagud med vasketøjet i de første uger.
Amning

Ammeudstyr

  • Hvis du ammer, skal du bruge amme-bh'er og ammeindlæg.
  • Det kan være praktisk at bruge en ammepude til at give dig og din baby støtte, mens du ammer.
  • Lanolincreme hjælper mod følsomme eller tørre brystvorter.
  • Varme/kolde gelpakker kan hjælpe med at lindre ømme eller revnede brystvorter.
Pumpning/madning

Brystpumpe, mælkeopbevaring og madning

  • Hvis du vælger at pumpe mælk ud, skal du bruge en brystpumpe.
  • Poser eller flasker til opsamling af brystmælk er nødvendige, hvis du bruger en brystpumpe.
  • Når du skal made barnet med udpumpet mælk, skal du bruge en sutteflaske. Calma fra Medela kan være den perfekte løsning.
  • I forhold til flasker, sutter og alle dele, der kommer i kontakt med dine bryster, din brystmælk eller dit barns mund, er rengøring meget vigtig.

Madning efter seks måneder

  • Skåle, babybestik, drikkekopper, hagesmække og en høj stol er vigtigt udstyr til madning af dit barn efter seks måneder.

 

Nyttige produkter
Nyttige produkter
Flere oplysninger
Flere oplysninger

Fødselsplan og amning

Læs mere

Sådan finder du en amme-bh i den rigtige størrelse

Læs mere