Brystmælkebank

Brystmælk indeholder næringsstoffer og antistoffer, der er afgørende for spædbørns udvikling, især for de børn, der er født for tidligt. Når disse børn ikke kan ammes af deres mor, er pasteuriseret donorbrystmælk fra en mælkebank den næstbedste løsning.
Hvorfor donere?

Hvorfor donere brystmælk?

Brystmælk giver betydelige fordele for vækst og udvikling hos for tidligt fødte børn. Mødre kan bidrage til at støtte deres børn ved at give dem brystmælk. Imidlertid kan den følelsesmæssige belastning og de bekymringer, der kan følge med at have en nyfødt, undertiden nedsætte mødres evne til at producere mælk. Pasteuriseret donorbrystmælk fra en mælkebank hjælper barnet til at udvikle sig og beroliger forældrene, der ved, at deres barn får den bedst mulige erstatning.

Siden begyndelsen af 1980'erne er mælkebankerne forsvundet fra mange hospitaler over hele verden, fordi det kræver omfattende viden og en betydelig administrativ indsats at administrere en mælkebank.

Men denne tendens er nu begyndt at ændre sig, og førende barsels- og neonatalafdelinger over hele verden er nu i gang med en langsom genindførelse af mælkebankerne.

Hvordan fungerer det?

Hvordan fungerer en brystmælkebank?

Mælkebanker giver adgang til steriliserede flasker og mærkater. Nogle giver også adgang til brystpumper. Mælken fra hver donormor behandles separat i banken. Når mælken er blevet kontrolleret og pasteuriseret for at dræbe eventuelle bakterier, kan den gives til børn, der har brug for den.

Hvem kan donere?

Kan alle ammende mødre donere mælk?

Mælkebanker bruger kun mælk fra sunde og raske mødre med børn under seks måneder, der endnu ikke er vænnet fra.

Hvis du ønsker at donere mælk, vil banken bede dig om at gennemgå en screening for infektioner, der kan passere over i brystmælken.

Personalet i mælkebanken vil også gerne vide, om du fejler noget, og om du jævnligt tager medicin, herunder naturmedicin. De vil måske også gerne vide, om du drikker mere end to genstande om dagen, og hvor meget koffein du normalt indtager. Hvis du fejler noget, tager medicin eller drikker små mængder alkohol eller kaffe, vil det ikke nødvendigvis udelukke dig fra at donere brystmælk. Men mælkebankens personale vil altid sikre sig, at den donerede mælk er sikker for barnet, der modtager den.

Spørg om muligheden for at donere mælk i din by!

 

Nyttige produkter
Nyttige produkter
Flere oplysninger
Flere oplysninger

Opbevaring af brystmælk

Læs mere

Tips til udpumpning fra brystet

Læs mere